DJ bør bør hurtigst muligt genskabe puljen til freelancere og andre uden betalt efteruddannelse, som ledelsen har sparet væk i efteråret, lyder det fra de sjællandske medlemmer. DJ-næstformand Lars Werge forsvarer nedskæringen.
Dansk Journalistforbund bør genindføre støtten til freelancere og andre medlemmer, som ikke har anden mulighed for at få tilskud til efteruddannelse.
Sådan lyder opfordringen fra generalforsamlingen i Kreds 2, der fandt sted søndag på Hotel Prindsen i Roskilde.
Efteruddannelsespuljen blev vedtaget på DJ's delegeretmøde i 2009 som en toårig forsøgsordning. Der blev afsat 500.000 kroner årligt i 2010 og 2011, og mere end 100 medlemmer har nydt godt af bevillingen.
Men på hovedbestyrelsesmødet i november sidste år blev støtten offer for forbundets anstrengte økonomi og sparet væk – blandt andet sammen med fem numre af Journalisten og Magasin K.
»Puljen har været en bragende succes, og vi mener helt klart det bør være en forbundsopgave at hjælpe medlemmerne til efteruddannelse. For mig handler det ikke kun om Kreds 2's medlemmer, men om udviklingen af faget i det hele taget. Og jeg ved, at andre kredse har samme holdning,« siger formanden for Kreds 2, Jette Hvidtfeldt.
Opfordringen om at genindføre puljen blev vedtaget efter et spontant forslag fra Abelone Glahn, som selv har nydt godt af støtten to gange. Hun har sin egen kommunikationsvirksomhed og har ingen anden mulighed for at få tilskud til efteruddannelse.
»Hvis du skriver for dagblade eller freelancer for tv, er der fonde, du kan søge. Men jeg skriver kun til web, og så er der ingen hjælp at hente længere. Hvis forbundets økonomi er et problem, så må man omprioritere,« siger hun.
Flere deltagere på generalforsamlingen nævnte det paradoks, at fastansatte journalister ikke når at tage deres efteruddannelse i tide, mens andre medlemmer ikke kan få den efteruddannelse, de gerne vil have.
På Nordvestnyt, som er en fusion af Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad, har man dog fundet en delvis løsning på problemet med de forældede kursusuger.
»Der er alt for mange, som ikke når at bruge al deres efteruddannelse. Det kan være fordi, hverdagen er blevet så presset, at man ikke føler der er tid, eller man ikke vil belaste kollegerne ved at være væk. Vi er så begyndt at spørge de enkelte kolleger, om vi må tage en af deres uger, inden det er for sent, og bruge den til fælles efteruddannelse på arbejdspladsen. Det er så en betingelse, at arbejdsgiveren siger ja,« fortæller Jesper Danscher, nyvalgt medlem af Kreds 2's bestyrelse.
Det var netop en journalist på Kalundborg Folkeblad, som for 20 år siden fik cementeret det enkelte medlems ret til selv at bestemme over sin overenskomstsikrede ret til efteruddannelse. Arbejdsgiveren mente ikke, at et spanskkursus var relevant, men en faglig voldgift gav medlemmet medhold.
Den ret er imidlertid ved at blive udhulet. Eksempelvis dækker den ikke Updates diplomkurser eller selvkomponerede kurser.
DJ har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for at forbedre efteruddannelsen for alle medlemmer. Og alt er i realiteten i spil, forklarede forbundets næstformand, Lars Werge på generalforsamlingen.
»Jeg er godt klar over, at det ikke har givet flere Facebook-venner at afskaffe efteruddannelsespuljen, og det var en meget vanskelig beslutning. Men økonomien er presset, og vi er på et felt, der ligger på kanten af, hvad man kan kalde en kerneopgave for et forbund. Men vi lytter,« sagde han og fortsatte:
»Og vi skal i det hele taget diskutere, hvordan vi indretter det bedst muligt. Jeg talte med tillidsmanden på Berlingske, som fortalte, at de hvert år har 100 uger, som ryger ud over kanten. Måske kunne man få arbejdsgiverne til at interesse sig mere for efteruddannelse, hvis de fik større indflydelse. Det er naturligvis et overenskomstanliggende, men det er noget, vi bør debattere,« sagde Lars Werge.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Uffes som altid veldrejede kommentar kan umiddelbart se rigtig ud. Der mangler bare nogle mellemregninger, selv med liberalistiske briller på. For han glemmer behændigt, at dagbladsjournalisterne, DR-journalisterne og DJ-medlemmerne på TV2's regionalstationer er med til at dele 5-6 milliarder statslige kroner, betalt af os allesammen.
Sådan ville jeg aldrig have set på det, da jeg selv var dagbladsjournalist. Men når man har skiftet fra dagbladsverdenen til først et kommunikationsjob og så videre til en tilværelse som selvstændig kommunikatør, falder der mange skæl fra øjenene. Og man begynder for alvor at se de skævvridninger, som statsstøtten af nogle medier fører til. På Fyn har vi Fynske Medier, som har modtaget millioner og atter millioner i støtte og momsfritagelse, og de bruger blandt andet pengene på at opsluge små konkurrerende lokalblade, så de kan sætte annoncepriserne op, så de kan få pengekassen til at vokse endnu mere. Mindst 200 mio. kr. er der i den nu. Og de har startet sideaktiviteter, der konkurrerer med os andre. Fyns Netdesign, for eksempel, har adgang til gratisannoncer i spandevis i Fynske Mediers medier - og gratis husleje. Og dyrt betalte konferencer, f.eks. om LinkedIn, holder de også. Det er surt at se på, når hjemmesidekunderne udebliver, og når konferencer, som man selv er med til at arrangere, www.moving-on.dk, har svært ved at få deltagere.
Så når dagbladsjournalisterne (er det i virkeligheden ikke den velpolstrede ophavsretsfond med 15-20 mio. kr. i, der betaler?) spytter i bøssen til freelancernes efteruddannelse, kunne man vel se det som en lille tilbagebetaling af den statsstøtte, som har drevet dagbladslønningerne så højt op, som de er (især på de store aviser)?
En ting er sikkert: Det med statsstøtten til udvalgte medier kommer til at blive et mere og mere brændende spørgsmål i DJ. Vi bliver flere og flere medlemmer, som skades af den. Vi må tage diskussionen nu, ellers vokser den frustration til et ubærligt niveau, akkurat som i samfundet generelt, hvor vi alt for sent har indset, at det ikke går, at halvdelen af befolkningen ikke arbejder.
Når man skal spare, er der jo mange poster, man kan se på.
Jeg undrer mig f.eks. over, at forbundet bruger vores penge på hele to magasiner. Hvad skal vi med det poppede og overfladiske Magasin K?
Og hvor mange gange skal vi i øvrigt betale dobbeltregninger for at tilgodese dobbeltheden i, at forbundet rummer både journalister og kommunikationsfolk og kloninger heraf?
Kære Jette Hvidtfeldt, tak for rettelsen, og til Martin Blom Hansen: Jeg er enig, et langt stykke ad vejen i hvert fald, men jeg er bekymret for at man overbelaster forbundets evne til at hænge sammen, hvis man går videre ad denne vej.
Til gengæld tror jeg det er helt nødvendigt med tættere og bedre aftaledækning for freelancerne. Det er jo en 20 år gammel diskussion, hvor mange fastansatte har haft svært ved at se hvorfor de skulle fremme freelancekrav, men mon ikke de seneste års udvikling har overbevist en del af dem.
v.h. Uffe Gardel
DJ's efteruddannelsespulje var for journalister, der ikke havde andre muligheder for at få støtte og altså dermed også for kolleger, der var ansat et sted. Det var ikke en ren freelance-pulje, men der var selvsagt mange freelancere, som søgte og fik penge fra puljen.
Venlige hilsner, Jette Hvidtfeldt
Kære Uffe
Jo, og ingen siger, at vi som freelancere og selvstændige ikke skal spytte i bøssen til efteruddannelsesmidler. Det ville da være en mægtig fin forbundsopgave at at støtte en forbedring af freelanceaftaler med diverse medier - hvor af nogle jo ser ud til at skulle bruge flere freelancere... så de arbejdsgivere, der benytter freelancere og selvstændige og nyder godt af dette indhold, yder et bidrag. Solidariteten med freelancere og deres honorarvilkår er jo også et interessant element - uden at der skal gå jammerkommode i den. Skal man være grov kan man hævde, at først leverer du journalistik til et stort medie til en meget beskeden hyre, til gengæld skal du selv betale for at blive klogere:-)
vh Martin Blom
Flere