Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:39 21.12.2021 Kerstin Bruun-Hansen

DJ efter medieudspilsmøde med ministeren: Der var flere spørgsmål end svar

Tidligere på eftermiddagen var Dansk Journalistforbund sammen med Danske Medier indkaldt til møde med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Dagsordenen for mødet var de temaer, der optager ministeren frem mod medieforhandlingerne i det nye år.

Og det var et fint møde, fortæller DJ’s formand, Tine Johansen. Hun er dog ikke blevet væsentligt klogere på, hvad kulturministeren vil, når hun efter planen forventes at komme med regeringens udspil til et nyt medieudspil i begyndelsen af det nye år.

”Det var ikke et medieudspil, hun kom med på mødet. Hun kom med en mere åben dagsorden. Det er den fase, hun er i nu – hun indhenter inputs, og derfor var der også flere spørgsmål end svar,” siger Tine Johansen.

På mødet kunne DJ komme med input til følgende fire temaer, der ligger ministeren meget på sinde: Mediestøtte, medieansvar i en digital tid, regulering af tech-giganterne, og om der er brug for målrettet støtte til journalistik, der tager tid.

”Det rummer meget godt, hvad vi også synes er vigtigt at få med i en medieaftale. I hvert fald regulering af tech-giganterne og hele spørgsmålet om mediestøtten,” siger Tine Johansen.

SENESTE NYT

Flere nyheder