Kritik og advarsler har ført til, at Dansk Journalistforbund (DJ) og International Federation of Journalists (IFJ) har opgivet deres gummiarmbånd for pressefrihed i Kina.
De to organisationer har igangsat en række initiativer, der skal skabe fokus på pressefrihed – og manglen på samme – op til sommerens OL i Beijing.
Men kritikken haglede hurtigt ned over projektet. Norsk Journalistlag lagde i sidste uge afstand til gummiarmbåndet med den begrundelse, at journalister bør forholde sig neutrale.
Sagen er siden blevet diskuteret af journalister, chefredaktører og fagforbund.
Senest sluttede Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, sig i går til koret af kritikere under overskriften 'Boykot-hykleri og gummiarmbånd'.
Ifølge DJ har især advarsler fra de internationale korrespondenter i Beijing ført til, at de to organisationer droppede ideen om at tilbyde OL-akkrediterede journalister det meget omtalte gummiarmbånd.
»Advarslerne fra de udenlandske korrespondenter mod et armbånd var så kraftige, at vi som ansvarlig organisation naturligvis skal lytte til de medlemmer, der har det indgående kendskab til landet, som korrespondenterne har,« udtaler formand for DJ Mogens Blicher Bjerregård på forbundets hjemmeside.
Han er netop vendt hjem fra Kina, hvor han var en del af den IFJ-delegation, der skulle undersøge vilkårene for den frie presse i Kina.
»I stedet for armbåndene skal vi åbne den dør for dialog, vi har fået sat på klem, og ad den vej kæmpe for pressefriheden,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så fik vi svarene, der manglede. Nemlig i ugens udgave af Mennesker & Medier, hvor DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård fik sat streg og bolle under, at han suverænt er Danmarks svageste forbundsformand.
Mage til snik snak om, hvorfor vi skal dialogen og ikke gå ud i Kina og markere med noget så fredeligt som et orange armbånd, skal man altså lede længe efter.
At Mogens oven i købet har været et smut i Kina, og her er blevet totalt besnakket af håndlangerne for det kinesiske diktatur, er simpelthen så ringe, at det er til at tude(kikse) over! Vi har åbenbart en formand, der kunne falde over et nakkeskudt lig og alligevel se en glad levende kineser foran sig.
Derfor: Lad os sende Mogens på permanent ophold hos vennerne i Kina - og hurtigt vælge en ny formand, der har bollerne til at gøre en forskel. Det er helt åbenlyst ikke Mogens Blicher Bjerregård!
»Advarslerne fra de udenlandske korrespondenter mod et armbånd var så kraftige«
Øhhhh...hvilke advarsler? Hvad er det konkret, der får vores forbund til at gemme sig "under skjoldet" og sætte en stopper for et ganske godt og synligt, ikke-voldeligt initiativ?
Al ære og respekt for at man vil beskytte journalister mod fysiske overgreb. Men hvad er det lige, som vores gode korrespondenter er så bange for skal ske? At de selv mister deres akkreditering? Eller at - gud forbyde det - danske sportsjournalister bliver smidt ud og ikke får lov til at dække OL i en diktaturstat?
Vi mangler nogle svar her!