For andet år i træk er DJ-medlemmers reelle løn faldet, og det er historisk. DJ afviser, at vi skal kræve mindre i løn. »Det er som at tisse i bukserne, hvis man tror, at man som journalist kan redde sin avis ved at gå ned i løn,« siger DJ-konsulent Flemming Reinvard til Journalisten.dk.

Danske mediefolk er gået ned i løn det seneste år. Ikke sådan i kroner og øre, men hvis man sammenligner lønnen med, hvor meget forbrugspriserne samtidig er steget, så er der en nedgang på 0,7 procent.

Det viser den nye lønstatistik, som Dansk Journalistforbund netop har sendt ud til alle medlemmer med Journalisten.

Lønstatistikken viser en reallønsnedgang på 0,7 procent fra oktober 2010 til oktober 2011. Tallet er et gennemsnit for alle DJ-medlemmer. Lønningerne er steget med 2,1 procent, imens priserne er steget med 2,8 procent.

Det fald i reallønnen er historisk, fortæller faglig konsulent i DJ, Flemming Reinvard.

»DJ's medlemmer har nu oplevet reallønsnedgang to år i træk. Det er nærmest ikke set før i mands minde, og i hvert fald ikke i de sidste ti år. Der har gennemsnitligt været en stabil fremgang ligesom på resten af arbejdsmarkedet,« fortæller Flemming Reinvard til Journalisten.dk.

Fotografer i det private ramt dobbelt

Det er finanskrisen, der har vendt fremgang til nedgang i de danske mediefolks lønninger. Men krisen rammer ikke alle DJ-medlemmer lige hårdt.

Ansatte inden for grupperne Netmedier, Privat Kommunikation samt Forlag har fået de største lønstigninger det forløbne år. Her er stigningerne 2,9 til 3,3 procent, og altså højere end stigningerne i priserne. Det betyder, at de tre gruppers realløn faktisk er steget.

Men ansatte inden for Privat Fotografisk Virksomhed samt Undervisning ligger i bunden med lønstigninger på knap 1 procent. Det giver et fald i realløn på 1,8 procent. Privat Fotografisk Virksomhed dækker over fotografer ansat i det private erhvervsliv, og altså ikke fotografer med egen virksomhed.

Den markante forskel på faggrupperne skal ses i forhold til, hvem der allerede tjener mest, forklarer Flemming Reinvard.

»Det er jo interessant, at fotografer ansat i det private har fået de mindste lønstigninger, for de er i forvejen dem, der tjener næstmindst i forbundet. Samtidig får kommunikationsfolk i private virksomheder mest i lønstigning, men det er samtidig dem, der tjener tredjemest,« siger han.

Privatansatte fotografer tjener i gennemsnit 28.377 kroner. Kun fotografer i det offentlige tjener mindre i forbundet – nemlig 27.204 kroner.

Kommunikatører i det private tjener 40.750 kroner i gennemsnit. De er kun overgået af Organisationsblade, hvor de ansatte tjener 44.287 kroner, og Radio & TV med 41.343 kroner. 

Hvorfor hænger det sådan sammen?

»Det er jo markedsvilkårene, der bestemmer. Fotograferne er efterhånden et lille fag, og antallet af jobs vokser ikke. De har ikke et andet sted at gå hen. Samtidig har kommunikationsbranchen vækst i jobs på trods af krisen. Der er snart ikke en virksomhed eller en organisation, der ikke har en kommunikationsafdeling nu om dage,« siger Flemming Reinvard.

Krisen kradser, og medierne skranter. Er det på tide at acceptere, at vi går ned i løn?

»Det er der ingen som helst grund til at gøre. Lønnen er under alle omstændigheder en lille parameter i et stort regnskab for arbejdsgiverne. Det er som at tisse i bukserne, hvis man tror, at man som journalist kan redde sin avis ved at gå ned i løn. Vi redder ingen journalistiske arbejdspladser ved at gå ned i løn, sådan hænger det ikke sammen.«

DJ's lønstatistik gælder hverken freelancere eller selvstændige. Der udarbejdes en anden lønstatistik for de grupper.