search

DJ blæser til kamp mod skjult og halvskjult reklame

Det er blevet for svært at se forskel på reklame og journalistik, mener hovedbestyrelsen i DJ, der vil arbejde for en ”markant tydeligere” annoncemærkning i danske medier. "Jeg synes, vi skal lave et universalmærke for journalistik, der siger: "Det her er journalistik. Det kan du stole på"," mener HB-medlem

Annonce og journalistik er begyndt at flyde så meget sammen, at selv Dansk Journalistforbund har fået svært ved at kende forskel.

Forbundets hovedbestyrelse vil med et nyt forslag gøre tydeligere annoncemærkning til en del af forbundets mediepolitiske strategi – den strategi, der tegner forbundets mediepolitiske profil. I dag står der intet om annoncemærkning i strategien.

Forslaget skal til afstemning til april på delegeretmødet, som er forbundets øverste myndighed. Og det er følgende tekst, hovedbestyrelsen vil have ind i strategien:

”Sponseret indhold breder sig i medierne i flere forskellige afskygninger. Det er en potentiel trussel mod den journalistiske troværdighed. Derfor vil DJ arbejde for, at mærkningen af sponseret skal være markant tydeligere end i dag. Desuden opfordrer DJ hvert enkelt medie til at opstille nogle klare og åbne grænser for, hvor tæt en sponsor må komme på den redaktionelle proces.”

Forslaget har ikke kun opbakning i hovedbestyrelsen, men også i specialforeningen Journalisterne i DJ. Det fortæller Rasmus Mark Pedersen, medlem af hovedbestyrelsen, formand for Journalisterne i DJ og manden bag forslaget. Og formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, siger:

”Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke det bliver vedtaget.”

”Jeg synes, det er dybt problematisk”

Rasmus Mark Pedersen forklarer bevæggrunden for forslaget:

”Jeg anerkender fuldt ud, at der er nogen, der skal tjene penge for at få journalistikken ud. Men jeg mener også, det er en stakket frist, hvis de flere penge så betyder, at vi ikke har mere troværdighed tilbage i journalistikken.”

”Hvis man som mediechef – i sin iver for at tjene nogle lettjente penge – begynder at gøre sådan, at annoncerne ligner journalistik mere og mere, så er vi ude på en glidebane. Så er vi i gang med at sælge vores troværdighed,” siger han.

På samme måde siger Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, om det stadig mere slørede skel mellem annonce og journalistik:

”Jeg synes, det er dybt problematisk. Helt grundlæggende går vi ind for gennemsigtighed.”

Journalisten har i februar sat fokus på annoncørbetalt indhold i medierne og balancen mellem journalistik og annoncer. Du kan læse en sammenfatning her.

Vil have nye branche-regler

Hvis forslaget bliver vedtaget til april, kan det blandt andet betyde, at forbundet vil ”ruste tillidsfolkene”, siger Lars Werge.

I referatet fra seneste møde står der også, at "der skal sættes ind med oplysning i forhold til skolerne”.

Rasmus Mark Pedersen mener desuden, at branchen skal stå sammen om mere tydelig mærkning af indhold, som er betalt af annoncører.

”Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Danske Medier er gået sammen om en fælles måde at håndtere content marketing på. Det er fedt nok, at de er gået sammen om det. Og jeg synes i det store og hele, at det er nogle OK regler. Men jeg kunne godt tænke mig, at ”Annonce” står lidt tydeligere – med samme størrelse som overskriften,” siger han.

Danske Mediers vejledning kan læses her.

”Hvis det stod til mig, så skulle samtlige danske medier lave nogle retningslinjer. Ligesom vi har de presseetiske regler, som er lavet i fællesskab mellem samtlige udgivere og Dansk Journalistforbund, så kunne jeg forestille mig, at vi gør det samme her: Hvordan i alverden mærker vi noget, der er annoncørbetalt? Hvis vi går sammen og laver noget tydelig mærkning, så tror jeg, vi er langt,” fortsætter Rasmus Mark Pedersen.

Kan forbundet gøre en forskel?

Søren Sandfeld Jakobsen forsker i mediejura ved Aalborg Universitet og har forskningsmæssigt beskæftiget sig med annoncørbetalt indhold. Journalisten spørger, om Dansk Journalistforbund overhovedet kan gøre en forskel på området.

”Man bør arbejde på alle niveauer. Ét er det regulatoriske. Juraen skal være skarpere. Dine artikler og min forskning har vist, at det her har været behandlet som lidt af en gråzone i mange år. Godt så. Så må vi skærpe reglerne og sørge for, at der er et nogenlunde effektivt håndhævelsessystem,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.

”Men det skal ikke forhindre, at man gør noget på andre planer. Der kan også ske noget på de mere uformelle linjer: kulturelle mønstre, grundholdninger og professionelle standarder. I juristernes verden er etiske standarder noget, vi diskuterer. Og selv om det ikke er hardcore lovgivning, så er det noget, vi lytter efter og forholder os til. Og hvis det er på samme måde i den journalistiske profession, så synes jeg, det er fint, at man kan arbejde parallelt med de regulatoriske tiltag,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Vil også have et ”J”-mærke for journalistik

Rasmus Mark Pedersen mener, at det er blevet så svært at skelne journalistik fra andre former for kommunikation, at der ligefrem er brug for et mærke for uafhængig journalistik.

”Når vi under den amerikanske valgkamp så, hvordan falske nyheder var mere delt i ugen op mod valgdagen end rigtig journalistik, så er det decideret skræmmende. Og vi skal sørge for, at vi ikke får den samme situation herhjemme. Vi skal sørge for, at vores læsere, lyttere og seere klart kan kende forskel. Så jeg synes, vi skal lave et universalmærke for journalistik, der siger: ’Det her er journalistik. Det kan du stole på. Og det kan du klage til Pressenævnet over.’ Men jeg ved ikke, om det skulle være et stort ”J” eller et stort ”P” for ”Pressenævnet”,” siger han.

Rasmus Mark Pedersen har svært ved at se alternativer til en ordning, hvor man mærker journalistik.

”Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi har et troværdighedsproblem. Og hvis jeg hører én mere sige, at et mærke ikke er den rigtige vej, så vil jeg gerne vide: Hvad er så den rigtige vej?  For vi skal gøre noget ved vores troværdighed. Ellers er vores fag færdigt inden for de næste 20 år,” siger Rasmus Mark Pedersen.

Kommentarer
10
Hans Peter Toft
21.02.17 10:46
"Det her er journalistik. Det
"Det her er journalistik. Det kan du stole på" Det virker lige som om, at det her handler om en salgs hellige ånd, som nu skal flyde ind i alle journalisters "penne", og fra nu af undgår vi partsindlæg, artikler som miskrediterer personer som journalisten ikke bryder sig om, og der bringer kun historier som har mindst to kilder og så videre. Alt vil fra nu af blive undersøgt tilbunds. Jamen har man ikke gjort sådan hidtil? Eller er det blot en kamp imod færdig skrevne artikler som journalister bare sat deres navn under?
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
21.02.17 17:01
Det er jeg ked af, det virker
Det er jeg ked af, det virker som. Det er ikke, sådan det er tænkt.

Som udgangspunkt kan du jo stole på journalistik. Det er grundpillen i journalistik. Så jo, det er sådan man gør i dag.

Problemet opstår, når andre genre stjæler af journalistikkens form og opbygning, så reklame eller forherligende omtale ligner journalistik. Det ser vi i øjeblikket med content marketing og nogle former for reklame-tv.

Men lad endelig høre - hvis ikke sådan et mærke er vejen frem. Hvad gør vi så ved, at det er svært at kende forskel?
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
21.02.17 18:46
Hvis vi nu antager at man
Hvis vi nu antager at man indfører et J-mærke, hvem skal så tildele det? Skal det gives til et medie eller en person? Eller til hver enkelt artikel? på forhånd eller efter offentliggørelse? Hvem skal vurdere om kriterierne er overholdt? Kan man få en J-autorisation frataget? Hvem skal gøre det? Er det for evigt eller en tidsudmålt straf? (Begrund gerne hvorfor det ene eller det andet). Skal andre J-godkendte kunne klage over en påstået/formodet overtrædelse af kriterierne? Skal J'et så fjernes mens klagen behandles? Osv. osv.
Jeg må sige jeg tror ikke på det. Jeg tror på visse medier og/eller journalister der har gjort sig tilliden værdig, og hvis de bryder den tillid holder jeg op med at tro på dem. Det kan alle gøre, det behøves der ikke nogen mærkning til.
Fremhævet af Journalisten
Peter Andreas
22.02.17 07:50
Det, Michael Kjærgård siger.
Det, Michael Kjærgård siger.
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
22.02.17 14:46
Hej Michael og Peter

Hej Michael og Peter

For at svare på spørgsmålene om, hvordan jeg tænker sådan et mærke kan fungere: Det skal være på hvert enkelt stykke journalistik. Det påføres, når det offentliggøres. Kriterierne er jo dem, man allerede overholder i dag: De vejledende regler for god presseskik.

Så det er ikke anerledes end, når man i dag laver journalistik og er på et medie, der er underlagt de regler. Her er der forskellige straffe, som i dag fungerer glimrende.

Et J-mærke er jo bare et tydeligere tegn til læseren på, at man vedkender sig disse regler. Derfor kræver det bare, at udgiverne går sammen om at lancere det.

Jeg er ked af I ikke tror på det, men det virker også lidt som, om I misforstår det. Jeg er glad for, at I er så belæste, at I kan skille skæg fra snot, men undersøgelser viser, at det er der mange, der ikke kan. Og at det går ud over vores troværdighed.

Derfor: Hvordan løser vi så det problem?
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
23.02.17 09:58
Ah, en klassiker: du er ikke
Ah, en klassiker: du er ikke enig, så må det være fordi du har mistforstået. En anden klassiker: jeg forstår det selv, men jeg tiltror ikke de uvidende masser at forstå. Beklager, jeg abonnerer ikke på nogen af dem.
Fremhævet af Journalisten
Peter Andreas
23.02.17 10:23
Hej Rasmus

Hej Rasmus

Du forbigår meget behændigt Michaels første spørgsmål: Hvem skal tildele det - uanset om det er til hele mediet på en gang eller det enkelte journalistiske produkt? Er det journalisten, den jourhavende - hvem? Hvem holder øje med, at der ikke fuskes?

Du spørger også, hvordan vi ellers kan løse problemet. Svaret er, at det kan vi ikke med et enkelt tiltag. Det er et spørgsmål om kultur og integritet, og det er som bekendt noget, der opbygges over tid. Meget lang tid.
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
26.02.17 13:47
Hej Peter Andreas

Hej Peter Andreas

Jeg forsøgte at svare meget præcist på det spørgsmål, men jeg gør det gerne igen: Det skal mediet. Ligesom det i dag sker med Pressenævnet.

Når du vælger at tilmelde dig Pressenævnet eller i forvejen er underlagt dets vejledende regler, så kan du putte mærkatet på din journalistik.

Og fusk kan vi jo alle holde øje med og melde for brud på markedsføringsloven ligesom i dag med ukorrekt skiltning af om kød er dansk eller shampoo miljømærket.

I forhold til din løsning så tror jeg med al respekt ikke, at folk bliver bedre til at kende forskel på journalistik og andet gennem en kulturændring.

Nu er jeg usikker på om, du mener blandt folk eller blandt medierne. Men hvis der er blandt folk, så kan det være, undervisning i folkeskolen fx hjælper. Men hvorfor ikke hjælpe yderligere med et mærkat?

Hvis det er blandt medierne, så kan jeg ikke lige se, hvilken kulturændring, der skal til, for at de forskellige produkter bliver lettere at skelne fra hinanden. Ud over naturligvis at lave større forskel på dem.

Men det lyder ikke til, du synes, det er en god idé, når du ikke går ind for at markere, hvsd der er journalistik.

Bedste hilsner,
Rasmus MP
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
26.02.17 13:53
Hej Michael

Hej Michael

Problemet er altså ikke grebet ud af den blå luft. Undersøgelser viser, at folk har svært ved at kende forskel. Det handler ikke om at se ned på folk. Det handler om at agere ud fra fakta. At du ikke anerkender det problem, gør det naturligvis sværere at overbevise dig om, at vi skal løse det.

Og ja, det lød som om, du havde misforstået mine tanker på den måde, du spurgte. Du fokuserede i dine spørgsmål meget på sanktioner og kontrol, hvilket jeg tænker er lidt uden for skiven i forhold til, hvordan jeg tænker, det vil fungere i praksis.

Bedste hilsner
Rasmus MP
Fremhævet af Journalisten
Lars Hedegaard Pedersen
01.03.17 12:08
Advertorials, native
Advertorials, native advertising etc. er ikke blot en potemtiel, men ER en trussel mod den journalistiske troværdighed. Ydermere udvander man ikke kun det journalistiske produkt, men også værdien af det produkt (annoncer), som medierne tilbyder annoncørerne...

Hvorfor skal virksomheder betale for annoncer, når de i stedet kan betale for omtale? Og vil medierne i øvrigt være i stand til at sige nej til en annoncør, hvis annoncøren overskrider mediets redaktionelle linje? ja, skal redaktørerne svare, og det mener jeg nu også, at de gør i bedste mening, men omsætningen fra enkeltannoncører kan jo være så stor, at mediets strengt taget ikke har råd til at sige nej. Hvad sker der så?

Det bliver skruen uden ende, hvorfor medierne i stedet skulle fokusere på at genopfinde sig selv.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen