»Der er langt mere, der samler og forbinder, end der skiller de to grupper.«

Skal en sag om en 'spindoktors' formentlige lovovertrædelse og læk af personfølsomme oplysninger til en formiddagsavis og denne avis' efterfølgende brud på kildebeskyttelsen være afgørende for, om journalister og kommunikationsfolk kan være medlemmer af den samme forening?

Og skal et påstået modsætningsforhold mellem de rene journalister på den evigt sandhedssøgende side af bordet over for de magtinfiltrerede og magtfuldkomne spindoktorer på den anden side af bordet danne grundlag for visionen om fremtidens DJ?

Hvis svarene på disse to spørgsmål er ja, så er det ret nemt. Så kan DJ Medier og Kommunikation skære et antal tusinde (tilfredse) medlemmer fra og lukke for optag af flere fra de forskellige kommunikationsuddannelser; så skal DJ fremover kun bestå af 'rigtige' journalister, som herefter kan bekræfte hinanden i, hvor dygtige og rettænkende de er.

Sker det, vil DJ på relativt kort sigt udvikle sig til en loge for de rigtige meninger, og interessefællesskabet vil på lidt længere sigt ende med at blive et fængsel af smagsdommeri og de rigtige meninger.
Og blandt andet derfor skal hverken den stærkt omtalte sag om Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt fra begyndelsen af december eller lækagesagen fra Søren Gades forsvarsministerium for et par år siden være udslagsgivende for, om journalister og kommunikatører kan være i forbund sammen.

Blandt andet derfor skal man ikke puste mere til de interne modsætninger, end de kan holde til. Ude i det virkelige liv arbejder kommunikationsfolk og journalister problemfrit side om side, mens de aftaler en omgangsform og opererer i et etisk aftalefelt, der fungerer for begge sider.

Og sådan skal det helst være. Der er nemlig langt mere, der samler og forbinder, end der skiller de to grupper.
En stor del af DJ's medlemmer har taget en af de klassiske journalistuddannelser, men arbejder i dag som kommunikatører. Her anvender de værktøjer, som er klassisk journalistiske, og de bruger metoder og strategier, som stammer fra kommunikationsuddannelserne – det kan meget vel være ting, journalisterne har lært på efteruddannelse hos Update, hvor man længe har undervist journalister i kommunikation.

DJ rummer også en gruppe medlemmer, der både arbejder med journalistik og med kommunikation; et par dage om ugen har de job for en lokal ugeavis eller radiostation, og andre dage i ugen arbejder de med kommunikation for firmaer og foreninger.

Med andre ord: Den sammenblanding, som visse journalister frygter, har for længst fundet sted i DJ. Og den har fundet sted uden de store komplikationer, vil jeg påstå. Det væv-sammen af interesser, fag, med- og modsætninger, som diskussionerne er udtryk for, skal vi altid være klar til at diskutere og stå på mål for – diskussionerne må ikke gøre os nervøse for fremtiden.

Specialgruppen DJ:Kommunikation er eksempelvis en godt integreret del af DJ, og på kommunikationsuddannelser organiserer DJ i stigende grad de studerende. DJ:Kommunikation har i løbet af det seneste års tid arbejdet med at formulere en etik for kommunikatører, og DJ's hovedbestyrelse har besluttet, at emnet skal være et tema på forårets Fagligt Forum, hvor vi samler 200-300 tillidsfolk og fagligt aktive i to dage.

Målet er, at begge grupperinger er med til at definere og diskutere en etik for vore kommunikationsmedlemmer. På sigt er håbet, at modparterne – det være sig de store kommunikationsbureauer og -afdelinger, de offentlige arbejdsgivere og de store interesseorganisationer og politiske partier – også blander sig i diskussionerne og tager del i det fælles ansvar omkring den gode kommunikation.

Naturligvis vil der altid kunne opstå konflikter mellem DJ-medlemmer. Det har forbundet kunnet holde til og kunnet løse i de første 50 års eksistens (DJ er stiftet i 1961), og ved at tage udfordringen alvorligt og tage bestik af virkeligheden er det også DJ's ambition at kunne rumme alle typer af medlemmer i fremtiden.