search

DJ: Alarmerende at DF vil skære det kvarte DR

Det løser ikke de private mediers problemer at skære i DR. Det siger DJ-formand Lars Werge, efter at DF har foreslået at skære 25 procent af DR's budget, primært på underholdning. Kulturministeren er positiv. Lars Werge mener, at DF reducerer armslængden til "en bullen tommelfinger"

Dansk Folkeparti vil skære 25 procent i DR’s budget over fem år.  Det skriver tre DF-politikere i en kronik i Berlingske.

DR skal først og fremmest skære ned på underholdning, mener DF-politikerne. De lægger op til, at radiokanalen P3 sendes i privat udbud, at P7 Mix lukkes, at tv-kanalen DR3 flytter over på nettet, og at de to børnekanaler Ramasjang og Ultra lægges sammen.

»DR skal koncentrere sig om public service – underholdning kan man få andre steder. Derfor er det både nødvendigt og rimeligt at skære DR's budget med 25 procent, så vi kan sikre et mangfoldigt mediebillede, og pengene kan bruges andre steder,« siger Peter Skaarup (DF) til Berlingske.

Udspillet fra DF møder opbakning hos kulturminister Bertel Haarder (V).

»Meget af det kunne jeg selv have foreslået,« siger han til Berlingske.

Men i Dansk Journalistforbund mener formand Lars Werge, at det er et bekymrende udspil.

»Jeg har det med det forslag, fuldstændigt som jeg har det, når et privat mediehus siger, at de skal skære ned: Det betyder opsigelser eller fyringer. Det går ud over vores medlemmer og kolleger, og derfor er vi af princip helst fri for det,« siger han til Journalisten.

Werge: Medierne bliver noget, man sparer penge på

Lars Werge tilføjer, at han er bekymret over, om de politiske vinde blæser i retning af, at den samlede statsstøtte til medierne bliver mindre.

»Hvis de beslutter at spare 25 procent på DR, så må vi agere ud fra det. Men det kunne jo være, det gav mening, at de penge, der blev sparet, blev brugt på andre medietyper, på innovation, hvad ved jeg. Jeg vil ikke afvise, at det mediepolitisk kan give mere mening. Det mest problematiske er, at jeg kan forstå, Bertel Haarder og andre ser medieområdet som et, der skal spares på,« siger Lars Werge.

Han er ikke overrasket over DF-politikernes udspil eller overkulturministerens opbakning til det.

»Der har længe været debat om public service, og DR i særdeleshed. Vi har hørt mange gange, at de borgerlige politikere ser det mediepolitiske område som et, hvor der skal spares penge. Det er i virkeligheden det mest bekymrende.«

Spareplan for DR på vej

Bertel Haarder bebuder i Berlingske, at han i efteråret vil komme med et udspil med ”betydelige fællestræk” med DF’s udspil. Der skal skæres i DR’s budget, og Bertel Haarder håber, at licensen – som i år er på 2.477 kroner – kan sænkes.

Det mener Lars Werge er problematisk.

»Det er alarmerende, at kulturministeren vil spare på det mediepolitiske område. Det er helt legitimt at diskutere, om vi fordeler mediestøtten og licensen på den rigtige måde. Men hvis man først skærer licensen, så er det meget nærliggende at sige, at man næste gang sparer på mediestøtten. Vi risikerer, at medieområdet i endnu højere grad underlægges markedsvilkår. Det er meget bekymrende, for jeg er sikker på, at det danske medieområde ikke kan løftes uden statsstøtte.«

Armslængden bliver "en bullen tommelfinger"

Lars Werge synes, udspillet viser, at der er problemer med armslængden. Han mener, den er reduceret til »en bullen tommelfinger«.

»DF’s tre kronikører peger på nogle helt konkrete programmer og kanaler, som DR enten ikke skal lave eller skal ændre. Det er fint at have en politisk holdning, men politikerne skal sætte rammerne.«

Peter Skaarup siger, at DR skal koncentrere sig om public service og ikke underholdning. Er det ikke netop rammerne, han taler om?

»Så bliver det en diskussion om, hvad public service er. Jeg har aldrig hørt, at underholdning ikke er public service. Men jeg synes, de kommer meget tæt på at beslutte, hvad DR helt konkret må og ikke må vise,« siger Lars Werge.

Er det ikke meget rimeligt, at DR ikke laver underholdning, når en lang række andre medier også gør det?

»Det har jeg egentlig ingen holdning til. Det må være op til de instanser, som regulerer public service, og DR’s ledelse at bestemme. Hvis Berlingske beslutter, at de kun vil udkomme med en erhvervs- og en nyhedssektion, så er det deres beslutning. Det skal ikke bestemmes af dem, der tildeler mediestøtte.«

DJ anerkender problem med konkurrencen

Tidligere på ugen skrev Troels Mylenberg, ansv. chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, og chefredaktør på Fyns Amts Avis, et indlæg om public service i Ræson.

Under overskriften ”Public service kan leveres af mange andre end DR” lagde han op til, at hele licens- og mediestøttesystemet bør gentænkes.

I indlægget beskriver Troels Mylenberg også, hvordan de private medier føler sig mere økonomisk pressede end DR:

”Mens vi mærkede, hvordan bolig-, bil- og jobannoncernes milliarder forsvandt, og nu oplever, at også den digitale annonceomsætning flytter sig til udenlandske virksomheder, der ikke betaler skat i Danmark, er DR hævet over disse vilkår,” skriver han.

Det fører ifølge Troels Mylenberg til en situation, hvor DR bruger sin særlige position til at konkurrere mod de private medier på ulige vilkår.

Lars Werge anerkender problemet. Men han mener ikke, DF’s forslag om at skære i DR er løsningen.

»Jeg synes, det er et kæmpe problem, og jeg er dybt bekymret på de private mediers vegne. De lokale og regionale mediehuse udfylder en vigtig funktion i det danske demokrati, og Troels Mylenberg har ret i, at de faktisk kommer ud nogle steder, hvor DR og TV 2 har haft sværere ved at komme. Men det er ikke løsningen at skære på medieområdet.«

Medier bliver noget, man sparer på

Lars Werge mener tværtimod, politikerne bør øge den samlede statsbetaling til medieområdet, eller i hvert fald fryse den fast. Han peger eksempelvis på nulmomsen, som er en indirekte støtte til printmedier. Støtten falder år for år, efterhånden som færre aviser trykkes, idet støtten er bundet til papiret og ikke til indholdet. Der er ikke nulmoms på digital journalistik.

I 2011 kom det såkaldte Dyremose-udvalg med en række anbefalinger om fremtidens mediestøtte. En af dem var at undersøge, om man burde fastfryse nulmomsen på det niveau, den havde, så støtten ikke blev udhulet, efterhånden som journalistikken flyttede sig fra print til digital. Det vandt dog ikke politisk opbakning.

»Jeg synes, situationen med nulmoms viser den samme uheldige tendens, som vi ser nu. Politikerne kan se, at værdien af nulmoms falder, og det har de det fint med. Medieområdet bliver noget, man sparer på,« siger Lars Werge.

DJ: Det samme eller mere til medierne

Du er enig i, at det er et problem, når de private medier taber styrke i konkurrencen med DR. Er man så ikke nødt til at gøre noget?

»Jo da, men man kunne også styrke de private medier. Jeg synes faktisk, man ædrueligt kan overveje, om medieområdet skal opprioriteres. Medierne udfylder en rolle for samfundet, der ligger ud over markedskræfterne.«

Så du mener, at man bør øge mediestøtten til private medier?

»Det er en balance for mig, for vi har mange medlemmer, der arbejder både i DR og de private medier. Men jeg anerkender til fulde, at de private medier har det benhårdt. Jeg kan se, at der bliver fyret flere og flere, og det fører til daglige udfordringer med forværret arbejdsmiljø og stress,« siger Lars Werge.

»Men det betyder også på det overordnede plan, at tilliden til vores fag er aftagende. Når tingene skal gå hurtigt, er der øget risiko for store og små fejl, man smører pålægget tyndere ud. Jeg synes, man mediepolitisk skal diskutere, om det er tid til at skære på medieområdet.« fortsætter han.

Lars Werge mener, ligesom Troels Mylenberg, at mediestøtte og licens skal tænkes mere samlet.

»Vi ønsker, at man har et samlet mediepolitisk syn på, hvilken rolle de danske medier – private og public service-medier – spiller i det danske samfund. Jeg har ikke hørt kulturministeren sige, at medierne ikke lever op til deres demokratiske rolle i samfundet, men han vil bruge medieområdet til at spare penge. Der synes jeg nogle gange, der er lidt langt fra festtalerne.«

Kommentarer
4
Michael Kjærgård
05.08.16 08:29
Den bedste måde at sikre
Den bedste måde at sikre overholdelsen af armslængdeprincippet er at privatisere DR.
Fremhævet af Journalisten
Jan Hillers
05.08.16 10:08
Man kan ikke både have
Man kan ikke både have skyhøje cheflønninger - og mange af dem - og samtidig have masser af radio- og tvkanaler for de samme licenspenge. Derfor sendes der så meget ligegyldigt og egentlig ganske unødvendigt. Samtidig er det jo sådan, at alle, der har en computer eller bare en smartfon SKAL betale licens - og altså helt uden at se og høre en eneste udsendelse.
Der er derfor fornuft i at tvinge DR til at slanke sig, og som det sker i erhvervslivet disse år koncentrere sig om sine kerneområder, der jo blandt andet er at lave god journalistik- og undersøgende journalistik, hvor DR er langt efter Norge og Sverige, ja de fleste lande, vil jeg tro.
Lars er selvfølgelig som DJ-formand i den situation, at han skal gå mod fyringer af medlemmer. Men hvis en stramning og en slankning af DR kan betyde, at flere relevante produkter produceres af fastansatte på ordentlige kontrakter vil det være et stort fremskridt - også selv om det vil koste ikke-journalist DJ-medlemmer deres jobs. Begge ting er ikke muligt uden en endnu højere licens - selv ikke med færre chefer, vil jeg tro. Men det er noget af en supertanker at vende, for overalt i især det offentlige har det længe været den syge vane at ansætte flere høvdinge og færre indianere.
For mamnge danskere er den påtvunne licens i dag så dyr, at det reelt er et problem - øh en halvårlig udfordring.
Fremhævet af Journalisten
Torben Møller
05.08.16 13:13
Bertel Haarder varsler et
Bertel Haarder varsler et udspil til EFTERÅRET. Kulturministeriet har selv nedsat Public service-udvalget, hvis rapport ventes til JUL. Hvordan giver den rækkefølge mening? Det spørgsmål vil jeg stærkt opfordre Journalisten til at stille til kulturministeren.
Fremhævet af Journalisten
Peter Hammer
05.08.16 13:18
@Michael Kjærgaard: en endnu
@Michael Kjærgaard: en endnu sikrere måde er at amputere armen. Men i et større billede end det, der alene rummer armslængdeprincippet, er det jo HELLER ikke hensigtsmæssigt, vel?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen