Højesteret har netop fastslået, at Aller skal give politiet adgang til at kigge i computere, telefoner og andet materiale. Det sker for at opklare den såkaldte Aller-sag om ugebladet Se og Hørs angivelige overvågning af en række danskere.
Retten stadfæster dermed afgørelsen fra Landsretten: Hensynet til politiets efterforskning vejer tungere end hensynet til kildebeskyttelsen.
Dansk Journalistforbund ærgrer sig over kendelsen.
»Vi er kede af den afgørelse. Det er et anslag mod kildebeskyttelsen. Vi havde jo selvfølgelig håbet, at sagen var faldet ud til anden side,« siger næstformand Lars Werge til Journalisten.
DJ var ellers glade, da sagen blev godkendt til at køre for Højesteret.
Ærgrer I jer over det nu?
»Vi havde jo håbet, at afgørelsen var anderledes, så det ærgrer vi os over. Men sagen stod sådan, at den trængte til en afgørelse. Vi kan jo ikke beklage, at domstolene gør det, de er sat i verden for,« siger Werge.
Han mener, at Højesteret burde have skelet mere til kildebeskyttelsen frem for hensynet til politiets efterforskning.
»Vi mener, at nogle af de oplysninger, som politiet vil fiske efter i materialet, er for bredt formuleret. Det vil sige, at de får mulighed for at få adgang til mere, end de behøver til efterforskningen. Derfor mener vi, at de her burde have taget større hensyn til kildebeskyttelsen,« siger han.
Mener du så, at der kan være oplysninger i disse filer, som det er okay, at politiet fisker efter?
»Ja, vi modsætter os jo ikke, at sagen skal opklares. Men nu, hvor afgørelsen er kommet, så appellerer vi til politiet om, at de viser hensyn til kildebeskyttelsen. Hvis de støder på oplysninger, som ikke har noget med sagen at gøre, så håber vi, at de ”glemmer” dem igen. At de ikke siger ”hov, der var noget her, som ikke skal bruges nu” og lægger det på en hylde, så det kan tages frem igen.«
Flere har talt om, at sagen er principiel for den danske kildebeskyttelse. Lars Werge mener, at sagen i højere grad lægger ansvaret for at beskytte kilderne hos de enkelte journalister og i mindre grad hos mediet.
»Der er ingen tvivl om, at denne sag sammen med andre sager de seneste år vil betyde, at vores medlemmer skal sikre sig endnu bedre, når de afgiver løfte om kildebeskyttelse. Det handler jo om kryptering og sikre netværk. Ansvaret ligger i højere grad på den enkelte journalist end mediekoncernen, for vi kan jo se her, at de ikke kan beskytte deres filer og kilder.«
Er det godt?
»Det er altid grundlæggende godt, at en journalist, et medie og en redaktør overvejer meget grundigt, hvornår de afgiver løfte om kildebeskyttelse. Når løftet er afgivet, fanger bordet. Hvis jeg lover en kilde anonymitet, så skal jeg være klar til at gå i fængsel for vedkommende. Derfor skal alvoren stå tindrende klart for den enkelte journalist. Men det er godt nok en tung baggrund at gøre sig de overvejelser på,« siger Lars Werge.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ud over de begåede strafbare handlinger, som er begået, understreger Højesteret sin afgørelse med "samt den manglende samfundsmæssige betydning af oplysningerne om de kendte personers privatliv".
Så journalister behøver vel næppe frygte krænkelser af kildebeskyttelsen i det daglige ej heller i behandling af kontroversielle emner.
Det virker som en temmelig saglig begrundelse, som DJ i stedet burde bakke op omkring.
Jeg mener, at det er retssamfundet som har sejret i højesteret, kildebeskyttelsen må ikke kunne misbruges til at dække over kriminaltet, som mediet er part i, eller har økonomiske interesser i.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Så vidt jeg ved er kildebeskyttelse grundlovssikret i Sverige.
Man burde fra DJ forske lidt nærmere i de svenske regler; til sammenligning.