DJ fraråder medlemmerne at søge jobbet som kommunikationschef i Kronprinsesse Marys Fond. I jobopslaget står, at der hverken er løn eller afspadsering for overarbejde.
Marys Fond søger en kommunikationschef. Men Dansk Journalistforbund advarer medlemmerne imod at søge jobbet.
Det fremgår af jobopslaget, at man kan forvente en del overarbejde, man ikke får hverken løn eller afspadsering for. Det skriver Ekstra Bladet i dag tirsdag.
»Vores holdning er, at arbejde har en pris. Så derfor skal man selvfølgelig også have løn for sit arbejde. Normalt er det jo sådan, at de første timer har en pris, og at overarbejde derefter koster noget ekstra for arbejdsgiveren – det er i hvert fald ikke gratis,« siger næstformand Lars Werge til Ekstra Bladet.
Han vil fraråde medlemmer at søge jobbet.
»Hvis et af vores medlemmer kom og spurgte, 'skal jeg søge det her', så ville vi svare, at det er en dårlig idé,« lyder det.
Kongehuset har tidligere været på kant med DJ. Det skyldes, at kommunikationspraktikanter ikke får nogen løn.
3