Distributionen af JydskeVestkysten koster cirka én krone mindre per eksemplar end flere af de øvrige regionalaviser. Der er mange gode forklaringer på den årlige millionbesparelse. En af dem er iført rød poncho og guldøreringe.

"Knud, hvad gik galt i Kolding!?"
Distributionschef på JydskeVestkysten Pia Christiansen vil gerne have en rigtig god forklaring af kørselsansvarlig Knud Hundevadt.
Hvordan kan det gå til, at en vognmand, der er kørt fra trykkeriet klokken 02.00, først har afleveret de sidste aviser til budene klokken 07.00.
Forklaring: Afløseren er blevet dårligt instrueret af den faste vognmand på ruten.
"Skal vognmanden stå til spanking," spørger Pia Christiansen ud i det lille, morgenmørke lokale – og hun venter ikke på svar: "Ja, det skal han! Det er jo ikke en socialforsorg, vi driver."
Det er få minutter over seks mandag morgen. På Jydske Avistryk i Vonsild syd for Kolding spytter maskinerne nu den tyske udgave af Den Blå Avis ud. JydskeVestkysten har for længst forladt båndet. Godt 60 vognmænd har siden 01.00 været i gang med at aflevere aviserne til de 1.200 hverdagsbude, der spreder de syv forskellige udgaver i 43 kommuner.
Distributionsudgiften er enorm for dagspressen. De 20 bladhuse, der er med i branchens årlige økonomirapport, betalte i 1999 godt 1,2 milliarder kroner for at få avisen ud. Alene regionalavisernes udgifter til denne post er steget 60 procent de seneste fem år.
JydskeVestkysten løfter opgaven bedre end de fleste – avisens udgift til distribution er gennemsnitligt steget cirka fem procent om året. Eller i mere håndgribelige tal: JydskeVeskysten betaler i gennemsnit cirka 1,50 kroner for at få et eksemplar af avisen ud, mens flere af de øvrige regionalaviser, der også udkommer om morgenen, betaler op imod en krone mere per avis.
En krone lyder måske ikke af så meget – men som Pia Christiansen understreger:
"Hver gang vi betaler en øre mere per avis, koster det næsten en tredjedel million kroner om året. Og tre øre per avis, med 60.000 budomdelte aviser, det er næsten én million!"

Ned fra himlen
Småpengene i det store distributionsbudget kan hurtigt løbe op i, hvad der svarer til en journalistløn, og i direktionerne og bestyrelserne er man meget opmærksomme på udviklingen.
Pia Christiansens personlige vogten over ethvert bilag og enhver udgift gav hende en stor stjerne hos nu afdøde Ole Scherfig, tidligere formand for bestyrelsen i Det Berlingske Officin, der ejer 50 procent af aktierne i JydskeVestkysten.
"Scherfig smilede, når han så mig. Det er der vist ikke mange, der kan sige," siger Pia Christiansen. Hun er mødt op på Knud Hundevadts kontor på trykkeriet med smurte rundstykker. En chef skal være synlig og til stede, mener hun. Ofte kigger hun også forbi om lørdagen – det giver naturlig respekt og sammenhold.
"Det nytter ikke noget at sidde i himlen, bare fordi du er chef. Slaget udkæmpes på gulvet – sammen," siger Pia Christiansen.
Succesfuld distribution handler først og fremmest om at kunne håndtere de fælles problemer, branchen slås med: Små børneårgange, lav prestige og en lov mod børnearbejde, som betyder, at budene skal være mindst 13 år. Mange steder er prestigen ved budarbejde så lille, at kun finanspolitiske stramninger får danskerne ud på vejen med avisen. Ellers er det ofte et arbejde, der bliver tilovers til indvandrere.
"Mange springer ud i budjobbet for at redde deres økonomi," siger Asger Jensen, direktør for Fyens Distribution.
"Pinsepakken gjorde det nemmere at rekruttere voksne. Jo dårligere tider, des nemmere er det at få bude."
Også JydskeVestkysten slås med manglende bude. Ud af et samlet korps på 3.000 bude – inklusive reklamebude – har kun 1.200 været ansat mere end fem måneder. Men til forskel fra de øvrige aviser har man her gjort noget effektivt ved problemet. Avisen har søsat et stort budloyalitetsprogram til 1,5 millioner kroner. I efterårsferien blev 52 bude sendt til Disneyland i Paris, og 1. januar 2001 får de 150 mest ihærdige bude hver en ny cykel.

Vi vil gerne lære …
På NORDJYSKE Stiftstidende kan man ikke hamle op med en pris på 1,50 kroner per avis. Her er udgiften gennemsnitligt 2,62 kroner per avis.
"Vi har mange flere voksne bude end før i tiden, fordi vi er gået over til morgendistribution. Og vi har kørt nogle dyre nødløsninger," siger distributionschef Per Bak.
Han påpeger, at NORDJYSKE kun har godt et års erfaring med morgendistributionen, og at den skal trimmes yderligere. Desuden mener han, at Pia Christiansen har "et bedre mix" af bude – det vil sige flere unge og billigere bude, og at mentaliteten "ude vestpå" måske også er til JydskeVestkystens fordel.
Bortset fra Pia Christiansen mener distributionscheferne, at det er uhyre svært at sammenligne tallene. Både fra NORDJYSKE Stiftstidende og Fyens Stiftstidende lyder det, at JydskeVestkysten distribuerer flere aviser med posten og via udkast fra biler, hvilket er billigere.
Asger Jensen, Fyens Distributionsselskab:
"Jeg kan finde ruter, hvor det koster mig syv kroner at levere en avis. Derfor overvejer vi i stigende grad at gå over til post og udkast fra bil på visse ruter. Men det bliver folk aldrig glade for, det er jo en serviceforringelse. Vi har ikke haft den tradition, det har de i Sønder- og Vestjylland."
Århus Stiftstidende udkommer i et byområde, hvor lønnen er højere. Og avisens ansvarlige kan påpege, at den er i hård konkurrence med Jyllands-Posten om budene – men det samme er JydskeVestkysten i Esbjerg.
Alt i alt blegner avischefernes mange relevante forklaringer en anelse, når én ud af de fire regionalaviser klarer sig bemærkelsesværdigt bedre end de øvrige.
"Min bestyrelsesformand spørger da også mig, hvorfor vi er dyrere end JydskeVestkysten," siger den fynske distributionsdirektør Asger Jensen. Han må punge ud med 2,48 kroner per avis.
"JydskeVestkysten er gode, og vi vil gerne lære af, hvad de gør. Lige nu analyserer vi på forskellene. Og jeg tror også, at vi skal på studietur til Esbjerg," siger Asger Jensen.
Per Bak, NORDJYSKE Stiftstidende:
"JydskeVestkysten gør det på en anden måde end os. Det må vi sige. Der er ingen tvivl om, at Pia Christiansen er billigere."

Tjek på vogmændene
Udgiften til budene udgør cirka to tredjedele af distributionsposten. Pia Christiansen og JydskeVestskystens økonomichef Troels Müller har intet imod at oplyse, at avisen gennemsnitligt betaler budene 97 øre per avis.
Men præcis her bliver de øvrige aviser mindre meddelsomme. De vil kun oplyse hele udgiften – inklusive administration og vognmænd – ikke bud-udgiften.
"Jeg talte med Per Bak (distributionschef NORDJYSKE Stiftstidende) i går, og vi blev enige om ikke at være alt for åbne," siger Asger Jensen, Fyens Distribution. Han forklarer tilbageholdenheden med "forretningshensyn".
Per Bak supplerer:
"Jeg har snakket med Per Lyngby (chefredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende, red.) Vi er blevet enige om ikke at sige for meget."
Og på Århus Stiftstidende vil distributionschef Gert Justesen intet sige.
"De tal, du efterlyser, betragtes som forretningshemmeligheder," forklarer Gert Justesen, der dog godt vil påpege, at Århus Stiftstidende er inde i en periode, hvor distributionsudgifterne per avis er faldende.
"Tøsedrenge!" udbryder Pia Christiansen, da hun hører om de øvrige avisers lukkethed om distributionsudgifterne. "Uden åbenhed kommer vi ingen vegne! Typisk mænd – de er konfliktsky!"
Man behøver ikke kontante tal for at kunne påpege afgørende forskelle på avisernes distributionssystemer. Især ét punkt springer i øjnene: JydskeVestkystens benhårde styring af udgiften til vognmændene.
Tidligere blev JydskeVestkysten kørt ud til budene af vognmænd fra distributionsselskabet Bladkompagniet, der ejes af de københavnske aviser. Men Pia Christiansen har løbende udskiftet Bladkompagniet med lokale vognmænd. I oktober skar hun ind til benet for at høste en besparelse på 60.000 kroner. Uden overflødig snak.
"Vi går ikke ind og presser Bladkompagniet i pris, for så stiger den bare igen senere," lyder Pia Christiansens logik.
"Vi står af samarbejdet."
Præcis samme snarrådighed ligger bag håndteringen af de vognmænd, der har overtaget tjansen. På andre regionalaviser er det stadigvæk kutyme, at en vognmand også får betaling, når han kører retur med en tom vogn. Eller at vognmanden ansættes for et minimumstimetal, for eksempel fire. En sympatisk, men kostbar løsning.
"Vognmændene får løn for præcis den tid, de arbejder for os," siger Pia Christiansen.

Intet lært
Pia Christiansen har været frontkvinde på JydskeVestkystens distribution siden 1993, hvor hun kom fra Kolding Folkeblad. Hun har en fortid på FDBs chokoladefabrik, hvor hun gennem 20 år arbejdede sig op gennem rækkerne. Hun mener, at kulturen i distributionsverdenen er tung: Mange gør, hvad de altid har gjort.
"Det er snart værre end den offentlige forvaltning," siger hun.
For eksempel påpeger Pia Christiansen, at natbemanding i kørselskontrollen ofte er alt for personaletung. På JydskeVestkysten klares det af én mand. Andre steder bruger man to eller tre "til at gå i vejen for hinanden," som Knud Hundevadt siger – uden at lyde som en mand, der er kuet af chefens nærvær.
– Er Pia Christiansen ganske enkelt barskere end jer andre?
"Jeg skal ikke kunne sige det," svarer Per Bak, NORDJYSKE Stiftstidende.
"Men vi er i gang med at optimere vognmandssiden. Vores kørsel har været for dyr, det arbejder vi stadigvæk på."
Spørgsmålet er, hvor interesserede cheferne er i at lære af hinanden. JydskeVestkysten har for eksempel ofte promoveret avisens simple men effektive vognmands-vækker:
Hvis en vognmand ikke senest en halv time før afgang har ringet ind og er blevet automatisk registreret på en computer, bliver han ringet op af avisen. Systemet sparer avisen for masser af ærgrelser, klager – og udgifter. Men ingen vil kopiere systemet.
"Alle i den her branche vil gerne tro, at netop de har opfundet den dybe tallerken. Ingen lytter til andre," siger Pia Christiansen.
– Hvad har du selv lært af de andre?
"Hvordan man ikke skal gøre det," siger Pia Christiansen.