Konklusionen er kendt med det samme: Tyrkiets frie presse og landets uafhængige journalister er udfordret på alle fronter.

En nylig analyse har under den netop overståede valgkamp til præsidentvalget vist, at præsidentkandidat Kemal Kilicdaroglu fik 60 gange mindre sendetid på den offentligt finansierede kanal TRT end den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Og optællingen er blot en af de opsigtsvækkende detaljer, der viser, at præsident Erdogan i sine over 20 år på de mægtigste poster i landet som først premierminister og siden præsident har haft succes med at stramme grebet om landets medier.

Øget pres

Som Journalisten for nyligt kunne beskrive, er det i stigende grad svært at bedrive kritisk journalistik i et Tyrkiet, hvor Erdogans propagandamaskine synes altomfattende. Blandt andet ejes en stor del af landets medier af erhvervsfolk, der er loyale over for Erdogans parti.

Det afspejler sig også i den seneste udgave af World Press Freedom Index, hvor Tyrkiet på bare et år er faldet yderligere 16 pladser og ligger under Rusland.

Og helt konkret har der de seneste år været flere tilfælde af nedslag mod den frie presse.

Så sent som sidste år lancerede Erdogan et nyt lovforslag, der skulle straffe spredning af misinformation med et til tre års fængsel, og som ifølge kritikere både begrænser frie ytringer på sociale medier og på digitale nyhedstjenester i landet.

Twitter adlød tyrkisk lov

Og faktisk var netop den misinformationslovgivning i spil i forbindelse med valget søndag, hvor den sociale medieplatform Twitter valgte at følge tyrkiske anvisninger om at censurere bestemt indhold fra oppositionen på platformen.

Ifølge Jakob Lindgaard,  som er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, blev angrebene mod pressen først for alvor indsat, da Erdogan begyndte at komme i politisk modvind.

Blandt andet faldt hans popularitet drastisk efter de såkaldte Gezi-optøjer i 2013, hvor omfattende demonstrationer udløste et krav om mere demokrati og frihed i Tyrkiet.

Og da vælgerne tildelte Erdogans parti en valglussing ved valget i 2015, blev han tættere allieret med de nationalistiske partier.

”Herefter var han meget frustreret over, at han ikke havde styr på mediebilledet,” fortæller Jakob Lindgaard.

Et bredt net af loyale folk

Efterfølgende har der været foretaget en lang række opkøb i Tyrkiet, hvor blandt andet den store avis Hürriyet blev opkøbt af en familie tæt på præsident Erdogan. Efterfølgende har nu fyrede journalister derfra fortalt, at de ikke længere kunne skrive frit.

Og udfordringen er ifølge Jakob Lindgaard, at det de seneste mange år er lykkedes for AKP-partiet at brede et regeringsvenligt net ud over mange medier og institutioner. Det gælder også for store dele af erhvervslivet.

Derfor vil det også være svært for Kilicdaroglu at indføre mere pressefrihed i Tyrkiet, hvis han vinder regeringsmagten:

”Der er et helt lag af det, man kalder statseliten, som på forskellig vis er tilhængere af AKP-partiet, så det kan blive meget svært og meget rodet,” vurderer han.

Det tyrkiske valg blev afholdt søndag, men ingen af kandidaterne er i skrivende stund nået over de krævede 50 procent for at vinde. Derfor kan det ende med en anden valgrunde den 28. maj.