I en ny undersøgelse, som også har været omtalt og behandlet i Danske Kommuner siger et flertal af borgmestrene, at debatter på sociale medier fylder stadig mere i deres politiske arbejde.

Næsten syv ud af ti borgmestre svarer, at de er meget eller delvist enige i, at sociale medier fylder i deres hverdag. 70 procent er delvist eller meget enige i, at diskussionen på sociale medier fylder stadig mere i kommunalbestyrelsens debatter.

Særligt den sidste del er ”bekymrende”, mener Mads Kæmsgaard Eberholst, som er studielektor i kommunikation og medieforsker ved RUC. For hvis sociale medier vitterligt sætter større aftryk i byrådsdebatterne, kan de være med til at skævvride det lokalpolitiske fokus i forhold til, hvilke sager, som er de vigtigste for borgerne.

”Det, jeg hører, når man kobler sociale medier ind og siger, at de fylder stadig mere i kommunalbestyrelsens arbejde, er, at man tænker, det er vigtigt for demokratiet,” siger han.

Grænsetilfælde af borgere

I hans optik er sociale medier netop ikke demokratiske, fordi diskussionerne på platformene ikke er repræsentative for befolkningen samlet.

”De mennesker, der er på sociale medier, og især dem, der ytrer sig på sociale medier – og især dem, der ytrer sig om politik – er ikke særligt repræsentative. De er nok nærmere det, man vil kalde et grænsetilfælde af borgere,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Han bliver bekymret for, om politikerne kommer til at veje input fra sociale medier for tungt i forhold til høringsportaler, høringsprocesser og andre for lokalpolitikerne væsentlige kanaler.

”Hvis man sidder i et byråd og oplever, at ’det her er en diskussion, som har fyldt rigtigt meget på sociale medier’, så vil man også gå ind i det med et udgangspunkt om, at ’det her er vigtigt, fordi folk råber meget om det på sociale medier’. Men det er bare ikke det samme som, at det er vigtigt for samfundet,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Mere eksponering end i Brugsen

Karsten Pedersen, lektor i kommunikation ved RUC, mener, at undersøgelsen udstiller et behov for en udpræget ’SoMe-disciplin’ om at vægte saglighed, som både borgmestre, øvrige lokalpolitikere og også kommunernes forvaltninger skal mestre.

Han peger på, at det er blevet lige så naturligt for borgerne at skrive til deres borgmester, hvis de i dag støder på vedkommende på Facebook, som det måske tidligere var at rette henvendelse til borgmesteren hen over frysedisken i Brugsen.

”Der er sociale medier måske problematiske på den måde, at den henvendelse, du som politiker får på gaden eller nede i Brugsen, ikke er nær så eksponeret, som den henvendelse du får på for eksempel Facebook. Her er der rigtigt mange, som kan se med, hvis nogen har skrevet og for eksempel forsøger at fange en politiker på det forkerte ben,” siger Karsten Pedersen.

Og her er det, sagligheden skal vinde over forfængeligheden.

”Det stiller krav om en høj grad af saglighed. Som politiker skal man virkelig være opmærksom på, at man ikke kommer til at prioritere nogle typer henvendelser over andre typer henvendelser.”

Er der en fare for det, mener du?

”Ja, det er klart. Hvis det ser ud, som om rigtigt mange kan se, hvad man svarer, og om man svarer, så kan man være fristet til at sørge for at adressere de spørgsmål, hvor alle kan se med,” siger Karsten Pedersen.

Borgmester-undersøgelsen er udarbejdet af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet, i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

Præciseret 24. januar 16.50: Det fremgik tidligere, at Danske Kommuner har ‘gengivet’ undersøgelsen. Dette er præciseret til, at Danske Kommuner har omtalt og behandlet undersøgelsen.