search

DISKUSSION OM MEDIEPENGE

Hovedbestyrelsen diskuterede fremtidens mediepolitik, og flere kom med forslag om folkestøtte i stedet for dagbladsstøtte.

Hovedbestyrelsen diskuterede fremtidens mediepolitik, og flere kom med forslag om folkestøtte i stedet for dagbladsstøtte.

Dagbladene skal have statsstøtte men skal til gengæld leve op til public service-krav.
Sådan lød et debatoplæg fra Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård, der i september skabte røre blandt tillidsmænd især i København.
Oplægget blev fremlagt på hovedbestyrelsesmødet den 9. oktober, og der forsvarede DJs formand sit forslag.
"Hvis vi som medieforbund skal mene noget om mediepolitik, så skal vi sikre alsidigheden for at styrke demokratiet. Og det kræver, at vi påvirker udviklingen, for det vil næppe ske af sig selv. Derfor skal vi _sikre, at dagbladene får støtte," sagde Mogens Blicher Bjerregård.
De københavnske tillidsmænd kaldte i september det skriftlige oplæg for "promarxistisk senromatik," og "grønt, lysende vanvid," (se JOURNALISTEN nr. 15). De er imod, at staten skal støtte dagbladene og især, at dagbladene skal indrette sig efter public service-krav.
Men mens skældsordene var i flertal blandt tillidsmændene i september, var tonen en anden på hovedbestyrelsesmødet. Flere sagde, at de var glade for, at diskussionen blev taget op, selvom det konkrete forslag ikke fik så meget medvind.
"Dagbladene har det altså ikke så dårligt, som det skitseres af formanden. Og skulle en avis som Århus Stiftstidende lukke, så hører al demokratisk debat ikke op af den grund," sagde HB-medlem Uffe Gardel, Berlingske Tidende, der er imod, at aviserne overhovedet skal have statsstøtte.
Rene Simmel, formand for Kreds 1 og observatør i HB, mente, at statsstøtte er en farlig glidebane.
"Det kan blive skruen uden ende. Hvis B.T. skal have statsstøtte, hvorfor skal ugebladene så ikke, for de minder jo meget om hinanden efterhånden. Det bliver ekstremt problematisk."
HB-medlem Kate Bluhme fra Ekstra Bladet mente, at modstanderne af statsstøtte er hykleriske, fordi dagbladene allerede får statsstøtte i dag.
"Dagbladene er jo momsfritaget, og der er også portostøtte til magasiner. Det er kun et spørgsmål om, hvordan pengene skal fordeles," sagde Kate Bluhme, der er medlem af DJs medieudvalg, og som dermed var en af bagmændene bag forslaget om direkte medie-støtte til dagbladene.

Ikke kun støtte til dagblade
HB-medlem Carsten Lorenzen, DR, talte for mediestøtte. Dog ikke i den form, som Mogens Blicher Bjerregård skitserede.
"Selvom antallet af aviser er faldende, er der mere tv og radio og flere magasiner end for 20 år siden. Derfor er valgmulighederne større nu end nogensinde før. Hvis vi skal støtte medierne, skal vi finde nogen objektive kriterier at uddele penge ud fra, og vi skal støtte alle medietyper. Ikke kun dagbladene."
Selvom flere talte imod kun at støtte dagbladene og især tanken om at stille public ser-vice-krav, så holdt Mogens Blicher Bjerregård fast på sin ide.
"Det er rigtigt, at der i dag er mange flere medier at vælge imellem, men en avis giver noget specielt, som hverken nettet eller tv kan give. Du finder altså ikke en kronikrække med udgangspunkt i et lokalområde på nettet."

Mediestøtte til folket
HB-medlem Henrik Bruun, DR, mente, at det er på tide at overveje fordelingen af de penge, der i øjeblikket gives i støtte. For eksempel at dagbladene i alt får 1,5 milliard om året i støtte, DR får tre milliarder om året i støtte, mens andre medier intet får.
"Det er jo for eksempel ikke helt rimeligt, at nystartede medier på nettet skal konkurrere med statsstøttede web-steder som TV 2's og dagbladenes net-aviser."
Et synspunkt der blev bakket op af flere.
Der var også mere flyvske tanker. For eksempel foreslog HB-medlem Lene Sarup, Fyens Stiftstidende, at Journalistforbundet skulle tale for, at hele befolkningen skal sikres adgang til stationer som DR 2 og TV 2 Zulu via et digitalt sendenet, der skal dække hele landet.
"Det ville da være medie-støtte, der gavnede hele befolkningen," sagde Lene Sarup.
Den ide, syntes Rene Simmel, var rigtig god.
"Det er visionært, at vi skal bruge pengene på befolkningen i stedet for dagbladene. Man kunne også forestille sig, at alle i Danmark fik fri adgang til Internettet."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen