Kunsten er at overbevise kunden om, at det kan betale sig at satse på gennemarbejdede tekster. Ellers må hun jo finde nogle andre kunder. Og de skal nok være der, for kvalitetsindhold vinder frem på nettet.

For nylig kunne Journalisten fortælle, at webbrugerne på sites som jp.dk, b.dk og pol.dk går mere og mere efter de lange, velskrevne formater. Samtidig er Google blevet mere intelligent. Det er i dag langt sværere at skrive elendige tekster med de rette nøgleord og ranke højt på søgemaskinen. Du bliver groft sagt nødt til at levere indhold, som folk gider interagere med og linke til. Alt peger på, at den udvikling fortsætter. Og så skal discount-bureauerne altså stå tidligt op for at klare sig.

Men journalistikken skal også være klar til en omstilling, for verden af i går findes ikke længere. Vi skal holde op med konstant at tænke i nyhedstrekanter, for der står ikke en 12-årig dreng på et gadehjørne og råber »Mand dræbt af drosche i nat« for at sælge aviser.

Til gengæld kan tidløs, dybdeborende og fortællende journalistik få nærmest evigt liv. Vi har gennem de seneste måneder set, hvordan flere år gamle historier pludselig er gået viralt. Borgerne finder dem sandsynligvis via søgemaskinerne, bliver rørt og deler dem. Skide være med aktualitetskroge; brugerne vil have gode og velskrevne historier, når det passer dem.
Og det kan jeg sådan set godt forstå.

– Rasmus Løppenthin, freelancejournalist

SVAR: Kære Rasmus Løppenthin.
Jeg føler mig absolut ikke fravalgt til opgaven – jeg tager dem slet ikke. Men det er der rigtig mange, der gør – og det er desværre ikke kun studerende.

Det glæder mig overordentligt meget, at de dybdegående artikler vinder indpas, men det har intet med den problematik, jeg forsøger at rejse, at gøre.

Der er et temmelig stort pres på freelancerne for at få dem til at gå langt under i honorar, end hvad rimeligt er. Det gælder ikke kun i kategorien ”fyldord” til diverse hjemmesider.

Det er, ifølge mine observationer, en tendens, der spreder sig. Blandt andet ved at sende enkeltopgaver i udbud til en håndfuld freelancere, eller som i et andet eksempel, jeg faldt over forleden dag; ved at slå en stilling op, hvor man søger en freelancer til cirka en dag om ugen i en begrænset periode og stiller krav om, at ansøgerne skal give et bud på budget baseret på estimeret tidsforbrug, timeløn etc. i sin ansøgning.

Hvorfor ikke bare ansætte en deltidsmedarbejder til den takserede timeløn under den gældende overenskomst? Det må jo skyldes, at man ved at hyre en på freelancebasis, kan få vedkommende til en lavere pris.

Det er problematisk efter min mening. Men jeg håber, du har ret i din antagelse – at discountbureauerne uddør. I hvert fald dem, der laver andet end fyldtekster.

Venlig hilsen
– Gitte Willumsen, freelancejournalist