Mens journalisterne på de store arbejdspladser kun fik 216 kroner om måneden ved overenskomstforhandlingerne, har der været en regulær lønfest på chefgangen på flere medier. »Det er et 24 timers job,« lyder det fra Berlingskes Lisbeth Knudsen.

Samtidig med at DJ-medlemmer får udhulet deres realløn på grund af meget små lønstigninger, bliver topledelsen i nogle af de store mediehuse belønnet med millioner. En af de direktører, der har oplevet en voldsom stigning, er Berlingske Medias koncerndirektør, Lisbeth Knudsen.

I 2009 tjente Berlingske Medias to direktører – Lisbeth Knudsen og økonomidirektør Peter Nordgaard – 2,5 millioner kroner i gennemsnit om året. I 2010 var det beløb steget til 3,9 millioner kroner hver i gennemsnit. Det fremgår af Journalisten, der udkommer i morgen onsdag.

I samme periode steg journalisternes månedsløn i Pilestræde med kun 258 kroner – det gav en reallønnedgang på næsten 2 procent. Samtidig er hele Berlingske Medias organisation blevet gennemgået med tættekam de senere år for at fjerne unødvendige udgifter, der kan mindske afkastet.

Lisbeth Knudsen siger, at det er Mecoms bestyrelse, der bestemmer, hvad hun er værd, og en del af lønnen er resultatafhængige aktieoptioner.
»Aktieoptionerne er en lotteriseddel, som jeg ikke aner om er noget værd eller ej,« lyder det fra Lisbeth Knudsen, der i 2010 lykkedes at få overskud i Berlingske Media efter fire år med underskud.

I det nye regnskab for 2011 er der igen overskud på 212 millioner kroner før renter, skat og afskrivninger.

Administrerende direktør i Metro International Per Mikael Jensen fik fire millioner kroner i bonus i 2010, så hans løn endte på 13,3 millioner kroner. Lønstigningen på 43 procent skyldes en direktørbonus, fordi Metro International samlet set gik fra underskud til overskud i samme periode ved at øge indtjeningen med en kvart milliard kroner.

Per Mikael Jensen forklarer, at selv om journalisterne i Danmark på metroXpress og 24 timer ikke fik bonus, fik de alligevel glæde af virksomhedens turnaround.
»Først og fremmest har vores journalister stadig et job. Det er som bekendt gået anderledes for en del andre journalister, hvis blade er lukket,« forklarer han.

Det er ikke kun blandt direktører, der er skruet op for vederlagene. Bestyrelsen i JP/Politiken har også haft en stor fremgang. I 2008 fik bestyrelsen i alt 1,5 millioner kroner i honorar. I 2011 var det steget til 2,5 millioner kroner. Det svarer til er en stigning på 67 procent, selv om antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme. Til sammenligning er lønnen på Ekstra Bladet kun steget med 0,8 procent i samme periode, viser DJs lønstatistik.

Bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl har ikke ønsket at stille op til interview for at forklare stigningen i bestyrelsens og topchefernes løn.
»Jeg behøver ikke at stå til ansvar for dig,« forklarer han i telefonen.
Senere skriver han i en mail:
»Den samlede aflønning af bestyrelse og direktion, mener vi, er både forsvarlig og rimelig, selskabets størrelse taget i betragtning. Det samme gælder udviklingen i honorarerne.«

En typisk direktørløn i de store mediehuse ligger i dag på 4-5 millioner kroner. Direktørerne i JP/Politiken får i gennemsnit 4,4 millioner kroner, TV 2s direktør Merete Eldrup aflønnes med 4,1 million og Aller-direktør Pål Thore Krosby, der er bosat i Oslo, fik ifølge de norske skattelister 5,2 millioner danske kroner før skat i 2010.

Med en gennemsnitliglig indtægt på knap 4 millioner kroner til Lisbeth Knudsen og hendes direktørkollega kan udgifterne til direktionen i Berlingske Media faktisk ikke måle sig med tidligere tiders højder. I 2006 og 2007 kostede direktionen i Berlingske Media mere end 20 millioner kroner. Det er i dag faldet til 7,8 millioner kroner samtidig med at antallet af direktører er halveret fra fire til to..

Men Mecom, der ejer Berlingske Media, er ikke holdt op med at forkæle deres topfolk. Stifteren David Montgomery, der forlod Mecom i januar, fik ifølge regnskabet udbetalt 20 millioner kroner sidste år. Og direktøren og økonomidirektøren for Mecoms hollandske aktiviteter fik tilsammen 28 millioner kroner i afskedsgave.

Lisbeth Knudsen, der både får en grundløn, en præstationsbestemt bonus og Mecomaktier, mener aflønningsmodellen er fair.
»Hvis jeg – og alle andre i hele Mecom – gør det godt, er aktierne pengene værd.«

Men dine medarbejdere, der har været med til at skabe resultaterne, bliver jo ikke belønnet?

»Det har sin pris at have et job som det, jeg har. Alle har en markedsværdi, hvad enten man er journalist eller koncernchef. Jeg tror ikke, det er alle der har lyst til at dele det markante ansvar og den risiko, jeg har i jobbet. Det er et 24 timers job, og CEO-job i en international virksomhed som vores er i dag højrisikojobs. Min løn er den markedspris, man bliver betalt i store virksomheder for et stort ansvar og med stærke resultatkrav,« siger Lisbeth Knudsen.