Din falske balance

“Vi forbryder os mod overvældende faktuel dokumentation, hvis vi giver kilder med yderliggende synspunkter uden solid faktuel forankring samme vægt som kilder med solid faktuel forankring,“ skriver Cathrine Gyldensted
28.08.2018 · 14:22
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i konstruktiv journalistik på Windesheim Universitet

Regnen er begyndt at falde, igen. Heldigvis. Men den journalistiske effekt af en rekordvarm sommer ses tydeligt i aviser og nyhedsudsendelser, hvor dækning af klima og klimaforandringerne er røget op i den journalistiske dagsordens absolutte top.

Ja, klimadagsordenen nærmer sig førstepladsen som det hotteste politiske emne herhjemme, så det ikke mere giver mening at tale om rød og blå blok, men rettere sort og grøn blok.

Med så vigtigt et emne og stofområde er det på sin plads at lave et servicetjek på måden, vi som journalister dækker klimaet. Er vi gode til at opnå retvisende balance? Eller giver vi for meget taletid til kilder, som har synspunkter, der kan anses for at være ”ekstreme” eller ”yderligtgående” i forhold til, hvad langt de fleste klimaforskere er enige om?

For, hvordan er det nu, vi har lært at opnå balance i de historier, vi laver? Dét spørgsmål stiller jeg altid til de journalister, jeg underviser.

Tjoo, svarer de. Det handler om at have en, der er “for”, og så en “imod”.

Den, der er for, er med andre ord hovedkilden. Det er personen, der repræsenterer sagen, historiens vinkel. Dernæst handler det om at finde én, som er imod.

Det skal være en kilde, der er i opposition og går kritisk til den første kildes udtalelser. Dermed opnår vi balance i historien, for begge sider er hørt, svarer kollegerne. Jeg har selv været med på metoden igennem mange år, for vi lærte den på min journalistuddannelse.

Underholdende, men ingen bliver klogere

Men, spørger jeg nu: Hvad er der egentlig tale om i sådan en situation? Er der tale om balance? Er der ikke i virkeligheden tale om to kilder, som bare er diametralt uenige? Og dermed kommer til at repræsentere to yderstillinger?

Hvis man skulle tegne den situation som en tegning, ville det minde om en vippe med to kilder som de to på vippen herunder. Hvor langt vippens bræt bliver, handler om, hvor langt de to kilder står fra hinanden i synspunkter. Jo længere de står fra hinanden, jo mere ekstreme yderpunkter repræsenterer de. Det giver ofte en udveksling med ramasjang, men gør det nogen rigtig klogere, eller er vi bare underholdt?

Illustration: Cathrine Gyldensted

Som vi alle ved, så sker der oftest det, at dén kilde, som har mest styr på sine argumenter, eller bare er skarpest skåret på tungebåndet, vinder udvekslingen. Uanset hvor tyngden af fakta og dokumentation måtte ligge. Samtidig er det desværre ikke tilfældet, at mennesker med andre holdninger særlig ofte bliver overbevist af fakta og dokumentation, som udfordrer deres verdenssyn. For at rykke noget der må vi trække på psykologiens indsigter. Hvordan det kan gøres, kan du se i tidligere indlæg her på Journalisten. Artiklerne finder du her og her.

Vi skaber rundhyl i stedet for at komme videre“

Er det uheldigt, at vi på vores journalistuddannelser lærer, at balance opnås på denne måde? Bare vi sørger for at høre begge sider? Ja, absolut! For et par år tilbage interviewede jeg en dansk kollega, som dækker klimastoffet. Dengang sagde hun følgende:

“Vi har en tendens til at gå efter det ledige standpunkt, det kontroversielle og modsatte. I klima- og miljødækningen har det betydet, at de samme anker og bekymringer kommer frem igen og igen, selv om de ikke repræsenterer, hvad et flertal af forskerne er enige om. Vi skaber rundhyl i stedet for at komme videre og præsentere det, der er enighed om. Det har forsinket selve debatten, men også beslutningerne inden for de store klimaspørgsmål med 10-15 år.” (citatet optræder i ’Håndbog i konstruktiv journalistik’)

Det er journalistikkens store samfundsindflydelse, at vi påvirker folks måde at se en sag på og påvirker deres handlekraft. Jeg er godt klar over, at der er forskellige meninger i vores profession om, hvorvidt det er et ansvar, journalistikken skal påtage sig. Men det ændrer ikke ved, at VI HAR en påvirkning. Det, vi forhåbentlig kan blive enige om, er at gøre noget ved de sort-hvide forsimplinger, som skaber stereotyper og decideret fejlbehæftet journalistik.

Et sted at begynde er at tænke over ovenstående balance-metode. Lad være med at tro, at balance opstår ved at finde to kilder, som præsenterer diametralt modsatrettede synspunkter.

Vær tro mod, at der findes nuancer og dilemmaer. Arbejd systematisk med dem i stedet for med konflikt-scenarier.

BBC har erkendt skævvridningen

BBC er en af de store broadcastere, som har erkendt problemet og arbejdet med at løse situationen med falsk balance. I 2011 og 2014 udgav BBC to interne rapporter, som kortlagde alvorlig skævvredet journalistik som et resultat af vores journalistskole-indlærte måde at søge balance.

Det drejede sig om fejlbehæftning i netop klimadækning, som skete som følge af metoden, hvor vi vælger kilder med yderliggende, modsatrettede synspunkter. Rapporterne dokumenterede, at såkaldte “fringe scientists” (fringe betyder yderkant eller yderligtgående) fik for meget taletid i forhold til forskere, som repræsenterede den dominerende konsensus på forskningsområdet.

Situationen var fuldstændig ligesom tv-komikeren John Oliver skitserer så rammende og præcist i denne sketch: Nemlig at vi forbryder os mod overvældende faktuel dokumentation, hvis vi giver kilder med yderliggende synspunkter uden solid faktuel forankring samme vægt som kilder med solid faktuel forankring. Efter at rapporterne kom ud, søsatte BBC en række interne workshops og tydeliggjorde metoden for BBC’s journalister i de interne etiske regelsæt. Læs særligt afsnittet om “Due Weight”.

Hidtil har 200 af BBC's journalister modtaget denne efteruddannelse, hvor formålet er at indskærpe, at balance ikke opnås ved at udvælge de mest yderliggende og modsatrettede synspunkter.

Husk at angive, med hvilken vægt kilder udtaler sig

Betyder det så, at det kun er de dominerende meninger og midtersøgende kilder, der må få taletid? Selvfølgelig ikke. Kontroversielle eller yderliggende synspunkter skal også høres, blot skal journalisten huske at nævne, med hvilken vægt kilden udtaler sig, ligesom det skal fremgå, om der er tale om fakta eller holdninger. I tilfældet med klimajournalistik betyder det, at det skal fremgå, at 97 procent af forskerne på området mener, at klimaforandringerne er primært menneskeskabte, mens 3 procent mener det modsatte.

Måske tænker du: ”Arghh! Endnu en tidskrævende besværliggørelse af min arbejdsdag, som i forvejen er alt for travl.” Men jeg er sikker på, at du også ofte overvejer, hvordan vi i faget kan øge kvaliteten af vores journalistik.

I digital journalistik ligger potentialet for at kunne fremlægge flere nuancer og fakta lige for. Det kan ligge i et digitalt, interaktivt lag, som eksempelvis mine hollandske kolleger på tv-stationen VPRO gør det fantastisk her.

I disse tider, hvor vi skal arbejde med at være endnu mere troværdige, transparente, nuancerede og derfor retvisende, ligger der en opgave i at erkende egne skævvridende metoder. Der kan vi begynde med det samme.

Første skridt er en erkendelse af, at vi skaber en falsk balance, og at den falske balance starter i de metoder, vi lærer på journalistuddannelserne. Næste skridt er at spørge dig selv: Hvad kan jeg gøre ved det? Ovenstående var BBC’s bud, men måske har du et bedre bud selv? Lad os høre!

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i journalistik på instituttet for konstruktiv journalistik ved hollandske Windesheim Universitet. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).

Kommentar

30/08/2018 - 07:21

Michael Bjørnbak Martensen

Disse tunge emner skal måske ikke behandles med vægten på kilder - måske skal vægten lægges på information og baggrund. Jeg er ret sikker på, at jeg har ret!

30/08/2018 - 10:25

Steen Ole Rasmussen

FRA KONSTRUKTIV JOURNALISTIK TIL KONSTRUKTIVISME OG OMVENDT

Spørgsmålene om menneskeskabt global opvarmning har sammen med andre af de tungere problemer, der knytter sig til måden vi realiserer os selv på, afsløret svaghederne i den sociale selvbeskrivelse generelt og i medierne i særdeleshed.

For det første egner de tunge selvskabte problemer sig ikke til genren, konstruktiv journalistik, fordi der ikke gives et svar sidst på dagen, hvor spørgsmålene er rejst først på dagen.

Den særligt positive ånd, der er så fremmende for forbrugerens forbrug af medier, og som er så karakteristisk for konstruktiv journalistik, er svær at få ind i dækningen af disse tunge problemer.

For det andet, og det gælder i det hele taget en del tunge spørgsmål, så er det fake news, at reducere spørgsmålene til noget, der kan gives svar på i et demokratisk forum. Det sidste har noget med respekt for videnskabelighed at gøre, det forhold, at der er grænser for, hvad der giver mening at diskutere i et nok så demokratisk forum.

Hvis et spørgsmål er for tungt, for ubekvemt, hvis det anfægter den herskende fremskridtstro, selve den store fortælling (metafortællingen, forestillingen om udviklingens retning osv.) så kan det svage menneskelige sind og de forskellige institutioner, der overlever ved at orientere sig mod sine respektive hensigtsmæssigheder (bundlinjen, omsætningen, brugertal, vælgeropbakning etc.) have tilbøjelighed til at reducere spørgsmålet til noget kun politisk. Politik er netop det, der angår det private holdning, religion, personlige interesser. Her er det legitimt at fremføre udsagn, som ikke kan kvalificeres som sandhed i streng videnskabelig forstand.

Men spørgsmålet om karakteren og alvoren af menneskeskabte globale opvarmning lader sig ikke afgøre i en politisk debat, hvor den demokratiske konflikt udgør realitetsprincippet.

Spørgsmålet om den menneskeskabte globale opvarmning har fra tidernes morgen været behandlet som en trossag, som noget hvis alvor og sande karakter det liberale demokrati kunne afgøre i sin midte, som om man i sidste ende kunne stemme sig frem til en forpligtende afgørelse omkring problemets sande karakter.

Eks.;
Da Bjørn Lomborg fik sit institut for miljøvurdering, lød argumentet for miseren fra den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, at det litterære forarbejde, som Lomborg havde præsteret indtil da, måske nok ikke var videnskabeligt, men det var lige meget, for Anders Fogh syntes at det var glimrende. Ergo skulle Bjørn Lomborg have sit eget institut for miljøvurdering.

Tiden op til og omkring Fogh-perioden var præget af den holdningsprægede tilgang til problemstillingen global opvarmning, hvor det handler om videnskabelige spørgsmål.

Man valgte fra mediernes side at gøre spørgsmålet til noget, der kunne afklares inden for en demokratisk kappestrid, og overlod det dermed til “konfliktens realitet”, den konstruktion af en virkelighed, der lever kognitivt ved den demokratiske diskurs, som om det kun var et spørgsmål om holdning.

Det er de færreste iagttagere, der behersker og respekterer de forskellige diskursgenre, som knytter sig til de meget funktionsspecifikke systemer, der karakteriserer det moderne samfunds succes.

Videnskab og politik er to forskellige funktionsområder, samfundssystemer, der har hver sine spidskompetencer. Videnskaben skal kvalificere udsagn som sande i videnskabelig forstand, og det politiske system skal træffe beslutninger, som er forpligtende for resten af samfundet. Det kan beskrives videnskabeligt, sociologisk, at det politiske systems legitimitet hviler i respekt for samfundets andre funktioner, herunder videnskabens kompetencer, og at dets autoritet går tabt, hvis det ikke gør.

Donald Trump er det bedste eksempel på hvordan det politiske system mister autoritet, fordi det ikke behersker eller respekterer videnskabens kvalificerede budskaber.

Det kan også beskrives, at forskningsfriheden er sat ud af kraft af den markedstænkning, som styrer universiteter og politisk system pt. Læs op på det via fx Heine Andersens arbejder, og læg til at han ej heller er uhildet, da han faktisk er afrundet af en universitetsverden, der for længst har opgivet målet, ikke at være styret af erhvervsmidler.

Journalisternes opgave er ikke på forhånd at beslutte sig for, hvor meget og hvilke kombattanter der skal afgøre spørgsmålene om den globale opvarmnings karakter og alvor. De skal alene bringe den vægtning, som allerede indgår i de budskaber, videnskaben selv har bragt.

Journalisterne kan ikke reducere dette problem, realitetens problem, det at mennesket er i konflikt med sine livsbetingelser, realitetens konflikt, til noget hvis karakter og forpligtende karakter alene tilfalder den demokratiske diskurs at afgøre. Konfliktens realitet, den nok så demokratiske en af slagsen, er en konstruktion, hvor realitetens konflikt, det at mennesket lever på bekostning af sine livsbetingelser, herunder de klimatiske af slagsen, er for voldsom for de åh.. så demokratiske iagttagere. De vælger at holde fast i deres egen lille demokratiske strid, deres realitetsprincip. Det er en del af forklaringen på de æra, som vi befinder os i, hvor fake news er dagens orden, den orden, som Donald Trump kun er konsekvens af, den sygdom som han kun er et symptom på.

https://www.google.dk/search?source=hp&ei=caOHW8e9LpHzkwXa7au4AQ&q=realitetens+konflikt+versus+konfliktens+realitet&oq=realitet&gs_l=psy-ab.1.0.35i39k1j0l9.1038.13728.0.16245.67.41.17.0.0.0.290.4987.0j29j3.33.0....0...1.1.64.psy-ab..19.43.4772.6..0i131k1j0i30k1j0i22i30k1j0i22i10i30k1j33i160k1.158.-9cECnY8H18

30/08/2018 - 17:11

Michael Bjørnbak Martensen

Kære Steen Ole, tak for en vældig omgang. Jeg er helt enig i det svære i, at få noget kvalitativt frem gennem interviews.
Når det er sagt - så omfatter konstruktiv journalistik vist også mere end det Cathrine får med. Så Cathrine - er det ikke bud fra din verden på miljøområdet?
Steen Ole: jeg synes ikke du kommer med bud på, hvad vi så skal gøre med miljøet. Når viden har det svært, hvad hutlen skal vi så finde på? For et eller andet skal vi vel gøre; det er jo et vigtigt eme - og vigtige emner skal journalistikken da have nogle bud på.
Hvad? Hvordan?

31/08/2018 - 09:06

Steen Ole Rasmussen

Kære Michael
Mit bud går på, at kampen mod Fake news kun er halvhjertet, fordi man ikke vil gribe i egen barm og indrømme sin rolle i den fatale udvikling, hvor respekten for videnskaben er gået tabt.

Hvis medierne skal genvinde en form for fortjent respekt, så skal de lære at skelne mellem det, som meningsfuldt kan diskuteres menigmand imellem, og det, som menigmand blot skal forstå som kvalificeret videnskabelig sandhed. Man skal ikke forsøge at skabe en sand balance inden for en diskursgenre, der slet ikke hører til i et demokratisk, men aldeles uvidenskabeligt forum.

På en anden tråd her på stedet kan man i øjeblikket se, hvordan den praksis - som kommercielle og public servicemedier har været del af og fortsat praktiserer - har præget den sociale tilgang til det ekstremt tunge problem, menneskeskabt global opvarmning. På tråden kører den ud af tangenterne med lægmands ekstremt selektive omgang med referencer til de mest perifere udsagn om alt og det modsatte, som om det var relevant for forståelsen af problemets sande karakter.

Mediernes skyld, hvad en sådan praksis angår, er, at de har tilladt den! De har selv tilladt praksis, som om det giver mening at debattere det i lægmands fora, om problemet, "menneskeskabt global opvarmning" er stort eller lille.

Alene det at lægge ryg til denne praksis, at fremme den og give den næring, er fake news.

Man skal selvfølgelig slutte sådanne forløb med den noget lakoniske konstatering, at vi nok så demokratiske og engagerede iagttagere ikke har den fornødne kompetence til at skabe forpligtende beskrivelser af det, som tilfalder naturvidenskaben at beskrive. Længere er den ikke.

01/09/2018 - 17:57

Michael Bjørnbak Martensen

Kære Steen Ole, tak for svar - omend jeg fortsat mangler dit bud på, hvad søren vi kan gøre på miljøområdet.
Lidt udfordring:
Jeg hører fra miljøforskerne, at deres analyser og forskning er lagt helt ned, så de skal finde et nyt afsæt for deltagelse i den demokratiske samtale. Og med denne iagtttagelse.. hvad skal vi så gøre for at italesætte miljøets vilkår og den fremtid, der knytter sig til vilkårene?

Hvad angår Cathrine kunne det være helt fint, hvis der kom bud derfra..Begrebet constructive journalism lyder jo forjættende, men hvad med indholdet? Hvad med de konkrete bud på, hvordan vi skal få diskussionen, debatten, viden, indsigt.. i gang?

02/09/2018 - 10:01

Steen Ole Rasmussen

Hej Michael
Det passer da ikke, når du skriver at forskningens analyser er lagt ned på det her felt!

Hvad klummeskribentens engagement angår, så handler det om, hvad journalistikken/medierne har noget at hente i (det positive, konstruktive er det, der sælger, slet og ret).

Der er ikke noget at hente her, slet ikke hvis problemstillingen ikke kan reduceres til en gang demokratisk konstruktiv journalistik/pladderoptimistisk fake news, mainstream marketing.

En lille forskydning af vægtningen i, hvem af de åh.. så demokratiske iagttagere, der skal have mest opmærksomhed, ændrer ikke på den grundlæggende misforståelse, som er del af forklaringen på, hvorfor det moderne samfund ikke agerer rationelt i forhold til de her udfordringer.

Medier og journalister skal bringe de videnskabelige budskaber om problemets omfang, budskaber som på ikke ligger ned.

Længere er den ikke, her hvor det handler om mediernes rolle. Det er lige så let og forstå, som det er ubekvemt.

Det er medierne, der har undergravet deres egen troværdighed, fordi de prøver på at fremstille fakta, som noget der kan kvalificeres som videnskabelig sandhed i demokratiets midte, hvor det vitterligt sker i et udemokratisk forum, som er så meget mere videnskabeligt, og forpligtende.

Ind til 2009 var Lomborg og Svensmark de mest brugte kilder i de danske mediers dækning af problemstillingen. Lomborg var diskvalificeret af udvalget for videnskabelig uredelighed og Svensmark beskrev sig selv som miskendt sandhedsvidne af den videnskab, som han mente burde være mere demokratisk over for ham. TV2 udbasunerede hans budskab, som var, at hvis han havde ret, så var det for fremskridstroen så truende problem, menneskeskabt global opvarmning, bare en rapand.

Det var der omsætning i, det var godt for økonomien og det passede fint ind i mediernes dagsorden. Så Svensmark fik lov i de åh.. så demokratisme medier.

Mit bud på, hvad der er galt, og hvad der skal ændres på, handler her om, at medierne har en tabersag, fordi det handler om en sandhed, der ikke sælger.

De er nødt til at holde op med at leve for at overleve på markedets betingelser. Det er bedre, at de går neden om og hjem, end at de udfolder sig inden for en patetisk social praksis, der implicit sigter på at smadre sine egne forudsætninger.

Budskabet i min produktion af budskaber indeholder således sig selv på den måde, at det beskriver sig selv som usælgeligt.

Hvis det solgte, ville det således være falskt:
https://gylle.dk/mennesket/

Det er også indskrevet i det, at fænomener som Trump sælger, fordi de er falske, fake news, som mainstreammedierne selv:
http://modkraft.dk/artikel/donald-trumps-l-gne-afsl-rer-den-herskende-ordens-manipulation

02/09/2018 - 22:10

Michael Bjørnbak Martensen

Kære Steen Ole, tak for svar.
Det er ikke så nemt. Det er det ikke. Hvis du er journalist og medlem, håber jeg, at vi ses i Odense, når vi skal snakke fremtidens journalistik.

Ses - forhåbentligt... -

03/09/2018 - 08:58

Steen Ole Rasmussen

Hej Michael
Jeg er absolut ikke journalist, men bolighaj. Derfor har jeg råd til at tale frit, hvor i er slavebundet af at bringe de budskaber til torvs, som sælger.

Når en af tante berlingerens støjsendere, selvbestaltet vejrprofet og fake newsagent, tilsyneladende har fået pressenævnet til at tilkende sig lidt privat økonomisk kompensation fra forskerforum.dk, så siger det noget om medier og deres selvudråbte vagthund, noget som man ikke selv siger højt; Pressenævnet forsvarer ikke ret meget andet end de privatøkonomiske interesser, og dem, der lever af at udbrede de i videnskabelig forstand falske, men populære budskaber, de skal ikke lide unødigt under at blive kaldt ved navn.

Det, man ved alt for godt, er, at spørgsmålet om menneskeskabt global opvarmning er af en sådan karakter, så det anfægter den sidste store fortælling, fortællingen om, at hvad der er godt for vinderne på markedet, det er ikke bare godt for denne, men for alt og alle andre. Det er løgn, hvilket ligger bevist i problemer som, menneskeskabt global opvarmning, ødelagt havmiljø (vi har iltsvind i det Sydfynske øhav i øjeblikket), forsvindende biodiversitet og rene ressourcer osv.

Det ved man alt op, og derfor skaber man støj på senderen, fake news. Trump er som nævnt et symptom og resultat af sygdommen, ikke sygdommen selv.

Hvad der er godt for medier, omsætning og brugere, det går ud over vores alle sammens livsbetingelser. Markedet, som er ophøjet til dommer af de troende, køber ikke budskabet. For det handler om, at deres markedsværdier er falske, og at succes for de privilegerede har sin egen selvnegation med i lasten.

Det er let at se, men umuligt at gå ind i og tage konsekvensen af for de medier, der lever af budskabernes salgsværdi.


Mvh Steen

05/09/2018 - 01:08

Michael Martensen

Kære Ole Steen, du kommer vidt omkring. Det er mange ømme tæer, og økonomi trækker bestemt. Det er evident. Det er ikke nemt.
Tænker at du skulle læse denne artikel.
https://www.information.dk/kultur/2018/06/simon-critchley-kan-faktisk-komme-tanke-vaerre-tidspunkt-vaere-live-paa

05/09/2018 - 09:41

Steen Ole Rasmussen

Hej igen
Artiklen, som du henviser til, er gemt bag betalingsmur. Men af det synlige fremgår det klart, at der er tale om betragtninger, som tager udgangspunkt i antagelser over menneskets natur. Dem køber jeg ikke.

Det er ikke arten, der er problemet. Det er livsstilen, der pt. udfolder sig så manifest og ureflekteret, at den ikke kan se sig selv.

Det giver håb. Det kan der netop ændres på.

En lille case: Da DR erkendte, at det var økonomisk frås at betale for, at Jesper Langkildes kone kunne få sin hest med retur over Atlanten, for at han kunne arbejde der, afslørede hele medieverdenen den livsstil, som man dyrker. Det var det økonomisk uansvarlige på DRs side, der forargede, ikke det, at transport af mand, kone og hest over Atlanten tærer urimeligt meget på vore livsbetingelser, noget som deres forfængelighed og svage sanselig på ingen måde kan retfærdiggøre.

Jeg så ikke en eneste kommentar med den vinkel på, hvilket afslører standen, journaliststandens selvforståelse i relation til problemstillingen. Den afslørede sig implicit med sin eksplicitte meddelelser.

Det er således hverken på DR, TV2 eller i andre af de kommercielle medier, at man finder følgende tekst: https://gylle.dk/mennesket
Hvis du læser den, så forstår du fint, hvad jeg mener. Der står også eksplicit, hvorfor budskabet ikke kan bringes i de sammenhænge, som jeg kritiserer. Man kan sige, at man kan vide, hvad medierne ikke vil vide om sig selv, og at fx de vinkler, som Flemming Roses credo bruges ud fra, siger alt om den censur, som medierne praktiserer i deres kamp for ytringsfrihed.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste nyheder

15.11.2018 · 14:15

Primetime registrerede, om bloggere har haft forstadier til kræft

Andreas Marckmann Andreassen
14.11.2018 · 15:00

Kommunikatører om journalist-register: Alle gør det

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11