search

Din begejstring kan blive din belastning

Journalister har særlig risiko for at få stress, fordi det journalistiske arbejde både begejstrer og belaster. Når kravene stiger, må de arbejde over eller sænke ambitionsniveauet, siger forskere.

Journalister har særlig risiko for at få stress, fordi det journalistiske arbejde både begejstrer og belaster. Når kravene stiger, må de arbejde over eller sænke ambitionsniveauet, siger forskere.

STRESS. Journalister kan godt lide udfordringer, forandringer og kaos. Journalister kan også godt lide at fordybe sig, blive begejstrede og levere et gode stykke arbejde.

Problemet er, at journalister i en travl hverdag ofte ikke kan leve op til deres egne høje forventninger. Det stresser. Og det hjælper ikke, når cheferne siger, at medarbejderne bare kan sænke ambitionerne – de forklarer nemlig ikke hvordan.
Det fremgår af det nye forskningsprojekt "Videnarbejde og Stress – mellem begejstring og belastning" fra en gruppe forskere fra DTU Management og Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen viser, at det er en stor belastning for journalister at gå på kompromis med deres faglighed på grund af økonomi, tidspres, manglende ressourcer eller ledelsens forskellige meldinger om god journalistik.
Når rammerne ikke er gode nok, har den enkelte journalist to valgmuligheder, forklarer Ole H. Sørensen, seniorforsker på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Enten at sænke ambitionsniveauet og gå på kompromis med sig selv, hvad der kan være meget belastende. Eller at lægge mere arbejde i det, hvad der også belaster på længere sigt,« siger Ole H. Sørensen.
"Når ledelsen ikke forklarer sine forventninger, griber de fleste til den professionelle standard for god journalistik, som de lærte under deres uddannelse," forklarer Anders Buch, lektor ved DTU Management.

»Men det kan komme til at stå i skærende kontrast til virkeligheden, når tidspresset er hårdt, økonomien presset, der er for få ansatte, eller hvis teknikken ikke virker. Så må de slå knuder på sig selv og vælge mellem deres faglighed eller at arbejde alt for meget. Det er en meget klemt situation at stå i,« siger Anders Buch.

Forskergruppen fandt blandt andet, at en af de store belastninger var manglede sparring og feedback fra ledelsen.
»For det første er den ofte negativ. For det andet bliver der kun lagt vægt på selve historien, der er kommet i avisen og ikke på de nogle gange meget store arbejdsindsatser, der ikke er tydelige i den enkelte avisartikel,« siger Ole H. Sørensen, seniorforsker på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Dansk Journalistforbund har fulgt projektet, og interesserer sig i øjeblikket navnlig for mediearbejdspladsers efterkritik, forklarer Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i DJ.

»Der er en rå, men kærlig tone, siger man. Men en rå tone vil næsten altid betyde, at nogle bliver ramt, også selvom de ikke viser det. Det er ikke den bedste måde at udvikle, motivere og engagere medarbejderne,« siger Eva Jakobsen.
Hun fortæller, at ledelsen ofte siger, at journalisterne skal sænke ambitionsniveauet.

»Men de fortæller ikke, hvordan eller inden for hvilke rammer. Det er vældigt svært, fordi vi er et fag, der ligger midt mellem håndværkerens "lod og vatter" og Den Kongelige Ballet i det kreative og kunstneriske. Det tager lidt af journalisters faglige stolthed, hver gang de skal bukke begge ender sammen på sig selv og lave noget, der ikke er godt nok. Det bliver en indre værdikamp i journalisten. Skal jeg gå på kompromis med min faglighed eller overbelaste mig selv og arbejde meget mere,« siger Eva Jakobsen.

B.T. har arbejdet med stress siden 2006, hvor de udarbejdede en stress-politik og konkrete handlingsplaner for, hvordan stress skal forebygges. Forskningsprojektet var en del af arbejdet, og journalister og ledelse fik blandt andet det ud af projektet, at enighed mellem lederne og nyhedsredaktørerne er vigtigt, og at de skal arbejde med feedback, sparring og efterkritik.

»Vi er meget opmærksomme på at ændre tingene løbende, når de ikke fungerer. Lige nu har vi fundet ud af, at vi skal have lavet nogle konkrete succeskriterier for B.T.'s morgenvagter. De skal fra januar skrive til nettet en uge ad gangen for at undgå skiftende arbejdstider og undgå konflikten mellem samtidig at skulle skrive til avisen og de hurtigere historier til nettet,« siger Lise Glerup, der er HR-chef i Berlingske Media.

Ingelise Skrydstrup er tillidsrepræsentant på B.T., og hun kan sagtens genkende problematikken, som forskerne rejser:
»De kolleger, der har været eller er stressede, har netop peget på det her som en del af årsagen. Vores stresspolitik har betydet, at det er legalt at tale om stress. Procedurerne for, hvad der skal ske, er på plads, så man får hjælp med det samme,« siger Ingelise Skrydstrup, der mener, man kan gøre mere ud af den forebyggende indsats.

»Det kræver, at alle tager ansvaret på sig. Individuelt ved at sige fra og til, kollegialt ved at hjælpe hinanden, og ledelsesmæssigt ved at skabe de rammer, der skal til,« siger hun.

3 GODE RÅD

1. Sig fra
Kend dine stresssignaler, lyt til dem og reager i tide ved at sige fra. Mange gange kan stress undgås ved at bruge ordet NEJ. Ofte viser det sig, at alle er enige om, at det er helt ok at sige nej.

2. Sig pyt
Der er visse ting, du ikke kan undgå eller gøre noget ved. Lad være med at lade dem fylde, men sig pyt.

3. Bed om hjælp
Gå til din ledelse, tillids- eller sikkerhedsrepræsentant for at blive aflastet. DJ Arbejdsmiljø rådgiver om, hvordan du opnår trivsel i en travl hverdag, hvis du har brug for et råd fra en uden for din arbejdsplads.

Kilde: DJ Arbejdsmiljø

HVER 7. ER STRESSET

12-14 procent af de DJ-medlemmer, der arbejder i nyhedsbranchen, er meget stressede. De mest stressede er radiojournalister, mens freelancere er mindst stressede.
Det fremgår af en undersøgelse blandt 2.000 DJ-medlemmer lavet af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse for DJ.

Undersøgelsen viser, at værdsættelse – især fra nærmeste leder – har stor betydning for medarbejderne. Men kun seks procent oplever, at de har en "meget god ledelse". Sygefravær er i meget høj grad er betinget af stress, fremgår det. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer sendt ud til sendt til 4.145 medlemmer, heraf har 2.201 svaret.

NØGLEORD

Begejstring:
Mulighed for fordybelse
Skaberglæde
Selvstændighed/Fleksibilitet/
Metodefrihed
Gode kolleger/Socialt miljø
Stolthed
Respekt for faglighed
At levere et konkret produkt
Karriere/Personlig udvikling
Succes
Gode historier
Salg
Godt samarbejde og fællesskab
Feedback
Anerkendelse
Forandringer

Ovenstående var ledere og medarbejdere enige om begejstrer journalister og andre faggrupper med korte deadlines.

Belastning
Arbejdspres, mange opgaver
Få ressourcer
Faktureringsgrad
Uklare kompetencer/roller
Manglende videndeling på tværs
Uforudsigelighed
Rettelser
Intern konkurrence
Grænseløst arbejde (peaker hele tiden)
Manglende ledelse
Dårlig kommunikation
Høje faglige ambitioner
Få medarbejdere
Dårlige historier
Begrænset indflydelse
Dårlig økonomi
Efterkritik
Forandringer

Ovenstående var ledere og medarbejdere enige om belaster journalister og andre faggrupper med korte deadlines.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen