Journalist René Nielsen triller en lille rullevogn med sandwiches og sodavand gennem gangene bag ved newsroom på anden sal i DR-Byen. Han forsøger at få den gelejdet gennem de automatiske svingdøre, der har det med at lukke, netop som man er halvvejs igennem.

Vi er med til DJ's etiske dilemmaspil, der for tiden turnerer rundt i forskellige mediehuse. Journalistens repræsentant hjælper med at holde døre, indtil vi når frem til DR Udlands mødelokale, hvor vi finder Kurt Strand og 10 DR-medarbejdere.

Den tidligere DR-vært har i dag rollen som myndig tovholder, og han fordeler hurtigt rollerne blandt de fremmødte. Halvdelen af forsamlingen får roller som bl.a. journalister, redaktører eller chefredaktør, og spillet kan gå i gang. Assisteret af en fiktiv historie og nogle falske nyhedsforsider, gelejder han os igennem en kriminalhistorie med terror-elementer.

Klare svar bliver til dybe indåndinger

Efter kort tid slår det en, at selv om manuskriptet er skrevet længe før weekendens terrorangreb, så er lighederne slående. Selv om historien er helt anderledes, er flere af de etiske dilemmaer særdeles aktuelle.

Kurt Strand skiftevis præsenterer udviklingen i dramaet og skyder løs med spørgsmål mod de fem, der agerer nyhedsredaktion: Hvilken rubrik vælger I? Tør I offentliggøre navnet på den anholdte? Hvor meget vil I bruge fra Facebook? Hvad gør I ved oplysninger, der er indhentet ulovligt? Kan man bruge kildernes oplysninger til at lirke information ud af politiet?

Til at begynde med falder svarene kort og klart fra deltagerne.

»Kilden forlanger 10.000 kr. for at levere en kopi af mailen. Vil I betale?« spørger Kurt Strand.

»Nej,« svarer redaktøren skarpt. »5.000 kr.?« lokker Kurt Strand. – »Nej.« – »2.000 kr.?« – »Nej.« – »1.000 kr.?« – »Nej.«

Kurt Strands forsøg på at agere desperat loppemarkeds-sælger bliver mødt med en meget kontant afvisning. Der er ikke så meget som en bøjet licens-25-øre at hente, og ingen i gruppen tøver.

Men efterhånden som plottet udvikles, begynder gruppen at diskutere mulighederne og må vende, hvor meget de reelt ved, og hvad de reelt kan publicere. Marianne Juul, der er konsulent i nyhedernes ledelsessekretariat og normalt arbejder med etik og brugerdialog, er i dagens anledning blevet øverste chefredaktør. Hun trækker flere gange vejret dybt ind, mens hun tager sig ubevidst til ansigtet i ”grubler”-position, når Kurt Strand udfordrer hende som ”øverste chef.”

De interne arbejdsgange bliver også udfordret i spillet. Hvornår skal journalister og redaktører involvere chefredaktøren, og hvad skal chefredaktøren gøre, når hun har fået fortrolige oplysninger uden om journalisterne?

Den lille forsamling følger spændt med og giver deres bedste bud på beslutninger, indtil Kurt Strand vender sidste kort i manuskriptet. Herefter samles gruppen om et fælles bord, og vognen med medarbejderforeningens sandwiches bliver trukket frem.

Først – med det rigtige

Når man følger debatten om etik i medierne, males der ofte et dystert billede af klik-gale, sensationshungrende journalister, der gerne slagter et princip og ofrer en kilde for at slå konkurrenterne i et ligegyldigt ræs om at komme først.

Mens billedet i den fiktive redaktion er anderledes. Alle vil gerne være hurtigt ude med nyhederne, men beslutningerne er ganske konservative.

Meget hurtigt kommer diskussionen til at handle om weekendens terrorangreb frem for etik-spillet. Selv om hele forløbet kun har taget en halv time, mener flere, at etikspillet næsten gav for god tid til at tænke sig om.

Særligt diskussionen om at navngive weekendens drabsmand bliver vendt. »Vi holdt på det navn rigtigt længe,« konkluderes det. Også risikoen ved live-sendinger kommer op, og en episode, hvor arrestation af to unge mænd blev sendt live, bliver vendt. Der breder sig en let tøven, men ingen konklusion, da Kurt Strand fortæller, at TV 2 News i nogle tilfælde sender med forsinkelse på live-signalet for at kunne håndtere etiske problemer, før de når ud til seerne.

Også presset fra de sociale medier kommer op at vende. På en gang er de sociale medier en kilde til information og en konkurrent, men der breder sig en enighed om, at mediernes rolle netop er kun at gengive det, som man ved er rigtigt. På den måde kan rygtebørsen holdes i ave, og nyhederne kan beholde respekten.

Mest for små medier?

Marianne Juul, der havde fornøjelsen af at være øverste nyhedschef i en halv time, synes, forløbet var sjovt. »Der var nogle gode dilemmaer i det, med gode twists, hvor man skulle overveje, om man stadig mente det, man havde sagt lige før.«

Ingen faldt i undervejs. Og Marianne Juul antyder også, at etikspillet måske har størst værdi på mindre arbejdspladser. »Vi har flere muligheder, f.eks. et nyhedsforum, hvor man fx kan tale åbent om etik, så jeg synes ikke umiddelbart, der mangler afløb for den diskussion hos os.«

Nyhedsvært: Giv mig dilemmaer, der ryster mig

Niels Christian Lang, der er nyhedsvært P4-radioavisen, fik lov til at prøve rollen som redaktør, og han var godt tilfreds med spillet.

»Det var dybt relevant – og sjovt. Men jeg tænker, at dilemmaspillet godt kunne være mere kompliceret og med større dilemmaer. Nogle af spørgsmålene var lige fra side 1 i journalisthåndbogen: Vi betaler ikke for oplysninger. Så ville man jo stå til fyring.«

»Dilemmaerne skulle have været større. Personligt ville jeg have været til at ryste, hvis jeg kunne se, at det koster menneskeliv, hvis jeg ikke går imod min normale overbevisning. Hvis de oplysninger du sidder med, har betydning for liv eller død, så gør det rigtigt ondt.«

Den lille gruppe går langsomt i opløsning, og René Nielsen trækker den lille rullevogn tilbage gennem gangene med enkelte sandwich-rester. »Der er altid en sulten medarbejder et eller andet sted i DR-Byen,« konkluderer han.

Og selv om det er ved at være ud på aftenen, er der ganske rigtigt stadig en del medarbejdere til stede i DR Nyheder. Radioaviser, tv-aviser og webflader skal stadig opdateres, og det kræver sin lille hær af folk.

Journalist-etik på Folkemødet

Da DJ's hovedbestyrelse besluttede sig for at sætte penge af til en etik-satsning, lød der kritik fra medlemmer, der mente, at forbundet burde holde sig til at forhandle overenskomster, men den køber Niels Christian Lang ikke.

»Nej, det er en fagforeningsopgave. Hvis det eneste, forbundet laver, er overenskomster, så bliver det meget smalt. Det gør ikke noget, at vi også holder vores fane højt og banker nogle etikdiskussioner af sted. Jeg håber, de udbygger etik-arbejdet.«

DJ's kommunikationschef, Troels Johannesen, begrunder blandt andet initiativet med den kraftige mediekritik, der har været i offentligheden:

»Hen over det sidste år er den journalistiske stand blevet angrebet af opinionsdannere, som har en interesse i at tale journalister ned. Oven i kommer Se og Hør-sagen, som ikke gør det bedre.«

»Men langt, langt de fleste arbejder etisk meget flot – fx under terrorangrebet. Men det etiske felt er noget, man altid skal tale om,« siger Troels Johannesen.

Foreløbig har et par regionale medier, Radio24syv og nogle uddannelsesinstitutioner bestilt besøg af dilemmaspillet, ligesom spillet bliver en del af DJ’s optræden til Folkemødet på Bornholm.