Debatmøde i aftes satte spot på de presseetiske regler. Centralt i debatten var en diskussion om digitale medier og oprustning på kommunikationsfronten

Den digitale udvikling har forandret mediebilledet. Det betyder også noget for presseetikken.

Hvis en person får en dom på to års fængsel, bliver vedkommende nævnt med navns nævnelse i avisen. På nettet vil den artikel eksistere for tid og evighed. Det var et af de emner, som blev diskuteret i aftes, hvor DJs næstformand Lars Werge havde sat medlemmerne af Kreds 5 stævne i Herning til en debat om etik i presse- og kommunikationsarbejdet.

Google som søgemaskine åbner mediernes arkiver op, sådan at artikler kan søges frem langt tilbage i tiden. Er det rimeligt, at man kan finde et navn på en dømt person, når personen har udstået sin straf? 

Ivan Heilskov, der er medlem af bestyrelsen i Kreds 5, foreslog, at medierne stopper med at nævne navne på dømte, når der er tale om – alt andet lige – mindre domme. Flere bakkede op om det forslag.

Sociale medier som nyhedsrulle

Rundt om bordene var der fælles forståelse for, at sociale medier ændrer på nyhedsflowet og sætter journalistikken under pres. Sociale medier overvåges som den traditionelle nyhedsrulle. Men brugergenereret indhold er problematisk, hvis kilden ikke kan verificeres.

"Facebook er gennemsyret utroværdigt. Og det bliver et problem, hvis vi som medier bruger indholdet ukritisk. På netaviserne skal alt gå så stærkt, at man ikke får undersøgt sagerne godt nok, før man udgiver historierne. I den trykte presse vil man undersøge sagen, før der er trykstart", lød det fra Flemming Hansen, billedjournalist på Herning Folkeblad og medlem af Pressefotograf Forbundets bestyrelse. Han nævnte den seneste tids hoax' på Facebook, hvor eksempelvis skuespilleren Morgan Freeman er udråbt til at være død; i en hurtig arbejdsdag kan sådan en historie ende på en webavis, og borgerne har svært ved at skelne, hvad der er sandt og falsk.

Den digitale journalistik bør hvile på samme grundelementer som journalistikken i de klassiske medier.

De 15 mødedeltagere var – uanset om de arbejder med kommunikation eller journalistisk – enige om, at journalister ikke må lyve. Løgn er en forseelse, som ikke må accepteres. Der blev diskuteret, om journalister bør aflægge et løfte om god opførsel. 

"Kunne det være en idé med en slags lægeløfte for journalister. Fem sætninger, som skal stå bag på pressekortet, så det aldrig bliver glemt. Det første punkt skal være: Journalister lyver ikke.

Overholder man ikke løftet, får man frataget pressekortet", sagde Henrik Øster Jørgensen, journalist på Herning Folkeblad. 

Etisk nævn for kommunikation

På samme måde blev der talt om etiske regler for professionelle kommunikatører – uanset om de arbejder i det offentlige eller private erhvervsliv.

"Etiske regler inden for kommunikation er en god idé. Inden for journalistikken kender lederne og arbejdsgiverne reglerne. Men det vil være anderledes i et job som kommunikationsmedarbejder, fordi ledelsen ikke vil føle samme ansvar over for regler udstukket af DJ. Så hvordan får man arbejdsgiverne og lederne med på det", spurgte Jan Hallin, der arbejder i Region Midtjylland.

En pointe som DJ-næstformand Lars Werge bakkede op om, for kommunikationsbranchen er vidt forgrenet og meget differentieret, så at samle hele branchen vil være noget nært umuligt. Til gengæld kunne der arbejdes videre med tanken om et kodeks – et charter for god og etisk kommunikation, som virksomheder kan tilslutte sig.

Spin går begge veje

Helt overordnet var der en diskussion om, hvorvidt den gode, etiske og moralske journalistik er under pres, fordi kommunikationsbranchen er vokset og fortsat vokser. Spørgsmålet er, om der er for meget "spin" inde i mediebilledet.

"Det er jo dét, der er problemet; både journalister og kommunikatører vil gøre sig lækre over for hinanden. De gejler hinanden op ved at sælge historier til hinanden. Der er spin hele tiden. Som borger ved man ikke, hvad virkeligheden er, og det er et problem", sagde Ove Torp, som har undervist på journalistlinjen på Herning Højskole.

Hængt ud på forsiden

Med udgangspunkt i Maria-drabet, som fandt sted nytårsnat i Herning for et par år siden, diskuterede de fremmødte, hvordan pressen håndterede den sag. Der var bred enighed om, at det ikke var i orden, at Ekstra Bladet hængte en uskyldig mand ud som morder på avisens forside. Lige som der var en bredside mod alle de medier, som ukritisk viderebragte en historie fra sagen, som viste sig ikke at have hold i virkeligheden. Der blev diskuteret, om der skal være bøde og straf for sådanne forseelser.

Lyv aldrig

Fra "den anden side af bordet" fortalte Kystdirektoratets kommunikationschef Ole Navntofte, hvordan han sorterer i alle henvendelser fra pressen, før de besvares af fagmedarbejderne. Som ansat i en politisk organisation er hans formål altid at beskytte ministeren. Men også som kommunikationschef gælder en hovedregel: Lyv aldrig.

Det blev den mest entydige konklusion på mødet, som også blev til en diskussion om, hvordan etikken måske er under pres, fordi der er større travlhed på redaktionerne, og professionelle kommunikationsfolk, som serverer dagens historie pakket ind i godt, journalistisk arbejde.

"Etik er noget, vi skal kunne diskutere altid. Når vi har en fornemmelse af, at "En skør, skør verden" er ved at overtage nyhedsmedierne på web, og vi oplever en oprustning på kommunikationssiden, så er det tid til at tage et nyt kig på etikken", sagde Lars Werge som afrunding på mødet.
Beslutning i 2013

Arbejdet med de presseetiske regler er forankret i DJs mediepolitiske udvalg, der danner baggrundsgruppe for den gruppe tillidsvalgte, der mødes med Danske Medier i diskussioner om justeringer af reglerne. Mødet i Herning er ind til videre det eneste debatmøde, som er gennemført, da der ikke har været stor nok interesse ved de tidligere arrangementer.

På delegeretmødet i 2013 vil de nye regler blive besluttet.