Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:26 02.10.2023 Anna Sol Jørgensen

Digital chef forlader Liberal Alliance

Liberal Alliances digitale chef, Kim Jessica Axholt, forlader sin stilling hos partiet.

Det skriver Markedsføring.

Som digital chef var hun blandt andet med til at gøre partiformand Alex Vanopslagh til TikTok-stjernen ’Daddy Vanopslagh’ under valgkampen. Partiets strategi på sociale medier indbragte sidste år holdet bag prisen som ’Social Media Management of the Year’.

Fremover skal Kim Jessica Axholt være CMO hos investeringsselskabet CVX Ventures.

”Fra et fagligt perspektiv var beslutningen relativt ligetil. Efter syv år med fokus på afskaffelse af topskatten er det opfriskende at skifte retning og arbejde med noget nyt,” skriver Kim Jessica Axholt til Markedsføring.

SENESTE NYT

Flere nyheder