search

Digi-trend # 1: Kunstig intelligens

En række nye mega trends vil ændre mediebilledet markant i de kommende år. Kunstig intelligens er en af de afgørende trends. Læs første del i ny blogserie.  

En række nye mega trends vil ændre mediebilledet markant i de kommende år. Kunstig intelligens er en af de afgørende trends. Læs første del i ny blogserie.

Årets skitur til St. Anton er vel overstået, så hvorfor ikke bruge den nyvundne energi på at komme lidt i gang med bloggen her. Over de næste måneder vil jeg præsentere 10 af de mediamæssige fremtidstrends, jeg tror mest på, og jeg håber, du er frisk på at give din mening til kende … er det for langt ude, kan du se det flyve, eller er der ting, jeg har misset?

Here goes …

Kunstig intelligens (AI) har optaget verden siden 50'erne, hvor det for første gang begyndte at dukke op i science fiction-film, og i relation til internettet kommer det til at få stor betydning. Der eksperimenteres allerede i dag på nettet med diverse AI-løsninger, men vi bevæger os kun i overfladen af, hvad der er muligt.

AI-teknologier bruges pt. især hos søgemaskinefirmaer, som prøver at genopfinde den måde, søgemaskinerne fungerer og finder resultater på. Et eksempel er Numenta, som forsøger at bygge en søgemaskine, der fungerer som en menneskelig hjerne – inklusive neurale netværk og cellular automatik … selvfølgelig simuleret. I praksis vil denne søgemaskine gøre det muligt at takle problemer, som er lette for mennesker at løse (f.eks. at genkende ansigter på billeder eller rytmer i musik), men som pt. er langt sværere for søgemaskiner. Det vil klart redefinere måden, vi søger og bruger nettet på.

 

(Du er meget velkommen til at kommentere Christian Strands blog herunder. Venligst redaktionen.)

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen