Mandlige chefer overser kvindelige journalisters ledelsestalent. Kvinderne bliver i stedet ledere i kommunikationsbranchen. De griner hele vejen til arbejde – mens medierne skranter under ensidig ledelseskultur. Journalisten har interviewet 14 kvinder, der har taget springet.

LIGESTILLING. Lad os tage et tilfældigt medie, der har skrantet alvorligt. Lad os bare tage et af de største. DR. Hele Danmarks statsradiofoni forsøger i dag at få et ry som en arbejdsplads, der udnytter kvindeligt ledelsestalent optimalt.
Måske lykkes strategien. Der er i hvert fald historier nok at lære af:
»Hvorfor sidder jeg ikke i topledelsen i DR i dag?«
Anne Schoen gentager mit spørgsmål. Hun er i dag seniorrådgiver i Kreab Danmark med kontorer i 10 hovedstæder verden over. Hun er – blandt andet – ansvarlig for gennemførelse af overordnede kommunikationsstrategier og kampagner og kommer fra en stilling som kommunikationschef i Ingeniørforeningen. Den stilling fik hun efter en årrække i DR, hvor hun var redaktør i Faktaafdelingen. Efter fem år på samme stol i DR måtte der sådan set gerne ske noget. Hun havde leveret varen – og det skulle hun tilsyneladende bare blive ved med.
»Min mandlige chef syntes, jeg sad det helt rigtige sted. Så jeg skulle ingen vegne. Jeg havde ramt glasloftet, men jeg var kun sidst i 40erne.«
Anne Schoen følte sig stækket.
»Jeg måtte forlade DR for at udvikle mig. Jeg burde have taget springet meget før.«

Journalisten har talt med 14 kvinder, der næsten alle har oplevet, at de måtte forlade mediebranchen for at få rigtig fart på karrieren. Anne Schoens historie er typisk og illustrerer den klemme, mange kvindelige journalister oplever, at de sidder i, når de gerne vil gøre karriere som ledere. Medieledelser tænker automatisk maskulint, når de søger 'den bedst egnede'.
Vanetænkningen kan udløse både seer-, læser- og annoncørtab, advarer Anne Schoen.
»Et kønsmiks på 50/50 giver en bedre bundlinje. Det argument slår alt andet,« siger Anne Schoen.
De veluddannede kvinder er ikke i tvivl om konsekvensen: Det koster medierne dyrt, at ledelsen ikke er bedre mikset. Ikke fordi mænd i sig selv kuldsejler pressen. Men fordi det klassiske ledelses-tankesæt – der ofte sidder i hovedet på en mand – skal have modspil, hvis medarbejdere og virksomhed skal ledes optimalt. Kort sagt: Manden kan ikke selv.
»Jeg forstår ikke, at det ikke rykker mere i medieledelserne. Jeg tror ikke, der sker noget, før der ryger markeder. Med den sneglefart vi ser nu, har vi muligvis kønsmæssig ligestilling i ledelserne om 60-70 år. Det synes jeg ikke er godt nok,« siger Anne Bove-Nielsen, kommunikationsdirektør i SAS Danmark.
»Det er lige før, jeg mener, vi skal indføre kvoter. Lige før – fordi jeg synes, kompetencer skal være afgørende, og jeg ville selv hade at føle mig som 'kvotekvæg'.«

Vi er i Viby. Danmarks ambitiøse og internationale avis. Jyllands-Posten. Her var Anne-Marie Dohm engang journalist. Hun var ikke utilfreds. Råbte ikke op. Absolut ikke. Hun blev bare ikke tilskyndet. Hun var ganske vist blevet reportagechef, men ikke på grund af ledelsestalentet.
»Jeg blev ikke opfordret til at søge videre. Avisen havde ikke fokus på mine lederevner, men på min faglige profil som journalist,« forklarer hun.
Historien er symptomatisk for mange af de interview, Journalisten har lavet med kvindelige journalister. En generation af ledere i dagspressen mangler fantasi til at se et skilt med et kvindeligt navn på direktionsgangen. Men talentet er der. Og andre ser det.
Anne-Marie Dohm blev kommunikationschef i Mejeriforeningen. I dag er hun leder af Journalisthøjskolen. Hun mener, at ændret ledelses-udvælgelse er nødvendig, hvis pressen skal komme styrket ud af de kommende svære år, hvor forvirring om platforme, versioner og gratismedier kræver et helt nyt syn på udgivelsernes indhold.
»Mange steder i pressen er der ikke bevidsthed om, at mikset af kønnene er nødvendigt for at nå de økonomiske og publicistiske mål,« sammenfatter hun.

Ofte er der tale om passiv tilsidesættelse. Du står tilbage ved ribben, og kampen er gået i gang: Hvad med lille mig?
Anne Villemoes var groet fast som hende, 'der lavede det sjove på side 2 i Jyllands-Posten'.
»Men jeg ville jo for pokker tages alvorligt. Men jeg kunne ikke få lov at skifte stof. Jo, hvis jeg ville lave det hårde stof i min fritid. Det gjorde jeg så et stykke tid, men …«
Hun strøg fra Jyllands-Posten til pressechef hos fødevareminister Ritt Bjerregaard. I dag er hun kommunikationsdirektør hos Danish Crown. 25.000 ansatte. 44 milliarder i omsætning. Anne Villemoes blev den første kvinde i direktionen hos Danish Crown.
»Slagterierne lever jo trods alt af at slå ihjel,« som hun forklarer. Hun undrer sig i sit professionelle sind over, at medierne ikke er kommet længere.
»Jeg synes egentlig godt, man kunne forvente, at pressen gik forrest og havde flere kvindelige ledere,« siger hun.

Der findes kvinder, der direkte rækker fingeren i vejret og oplever, at den næsten bliver klippet af. Lene Westh Henriksen var journalist på både tv, Flensborg Avis og JydskeVestkysten. Det gik rigtigt godt. Så ville hun videre. Men den mandlige chef var lodret uenig:
"DIG! DU HAR JO INTET BEVIST ENDNU!" smældede han.
Måske havde han overset guldet. Kort efter fik hun tilbudt forfremmelse. Men takkede nej. Hun kunne ikke se sig selv som leder i en kultur baseret på maskuline ledelsesritualer.
»Der er få chefer i medieverdenen, der kan udvikle mennesker. De er bedre til at udvikle flere linjer,« siger hun.
»Jeg ser ikke mænd som direkte modstandere af kvindelige ledere. Men jeg savner mere mod til at tænke nyt hos mændene.«
I dag er Lene Westh Henriksen direktør for sit eget coachingfirma. Hun lever af at gøre ledere til bedre ledere. Hun har blandt andet haft en masse mænd fra Danske Bank i Kolding som kunder. Men endnu ingen avisredaktioner.

Det er sjældent uddannelse og flid, kvinderne mangler. Deres CV bøjer sig ærbødigt under vægten af mastergrader og diplomkurser. Højt belagt med karakterer. Og støv.
Margrethe Lyngs Mortensen var glad journalist på B.T. – avisen med kvindetillægget. Men hun gik også rundt med en mastergrad i ledelse. Den ville hun gerne have gang i.
»Du kan ikke være i stue med mig i mange minutter uden at opdage, at jeg vil noget med mig selv og mit fag. Jeg besidder ikke evnen til at falde i med tapetet,« siger Margrethe Lyngs Mortensen. Stemmens niveau og tempoet tyder på, at hun taler sandt.
Men kriseramte B.T. forfremmede hende ikke. I stedet blev hun headhuntet til jobbet som informationschef i Fødevareministeriet. Derpå sad hun sammen med en flok meget dygtige mænd i ledelsen i Region Syddanmark, hvor hun var kommunikationsdirektør. Og i dag er hun kommunikations- og marketingdirektør i NCC.
»Nyhedsmedier har i mange år været det vilde vesten, hvor en flok gladiatorer sidder og råber til møderne.«
Signe Wenneberg har mange års erfaring som journalist på alt fra dagblad til tv og har læst retorik i seks år med absolutte topkarakterer. For nogle år siden søgte hun et job som navneredaktør på et dagblad – og kunne skilte med ledelseserfaring, indsigt i området og et godt netværk. I ansøgningen problematiserede hun det åbenlyse paradoks, at der næsten kun er døde mænd på navnesiderne. Ligesom det næsten også kun var mænd, der havde fødselsdag. Hun foreslog at gøre op med den tendens. Men det sprælske indslag blev ikke vel modtaget.
»Jeg kom aldrig til samtale. De valgte selvfølgelig en mand. Og det er stadigvæk stort set kun mænd, der dør eller har fødselsdag i avisen,« siger Signe Wenneberg, der ikke er i tvivl om, at nogle kvinder undertrykkes, fordi de begår sig i en machokultur, hvor enhver forandring vil udfordre de etablerede mandlige ledere.
»Da jeg kom til Politiken som 23-årig, skrev jeg "hot & not", klummer og om mode, medier og fødevarer. Blødt og skævt. Mændene skrev ofte om nyheder, økonomi og politik. Lige på og hårdt,« siger Signe Wenneberg. Hun følte sig til grin i det redaktionelle hierarki.
»Mine tekster genererede da mange flere interesserede annoncører og læsere end alt det, som klogeågerne skrev. Livsstilsstoffet er ilde set hos mændene, men det bærer ofte sin løn hjem i form af appel til annoncører,« siger hun.
Senere blev Signe Wenneberg headhuntet til flere stillinger i kommunikationsbranchen, senest som administrerende direktør under det verdensomspændende kommunikationsfirma Aegis Media.

Hanne Fast Nielsen ramte glasloftet i DR. Hun var ellers på vej op som redaktør på Mediemagasinet. Det havde mange seere og stor opmærksomhed. Men så skete der ikke rigtigt mere. Karrieren frøs fast.
»Du vidste altid på forhånd, hvem der blev chef. Mange kvinder havde kvalifikationerne, men de kom aldrig i position til jobbet. Sådan var kulturen bare. Og du opgav lidt på forhånd.«
Samtidig gjorde stemningen i det mandsdominerede og skandaleramte DR sit.
»På det tidspunkt var jeg træt af urealistiske budgetter og mangel på strategi og planlægning. Det blev ganske enkelt mere attraktivt for mig at søge uden for mediebranchen. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.«
Hanne Fast blev kommunikationschef i Scleroseforeningen og derefter i tænketanken The Copenhagen Centre. Hun tog en master i corporate communication, og i dag er hun kommunikationschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der findes kvinder, der nærmest totalt afviser al den snak om, at mænd ikke vælger kvinder til ledelsen. Mette Bock, programdirektør i DR og tidligere chef for JydskeVestkysten, påpeger, at DR har en stor del kvinder som ledere.
Er der barrierer for kvinder i medieverdenen?
»Ikke flere end der er i andre brancher,« mener hun og understreger, at kvinder kun skal skifte til kommunikation, hvis de for alvor ønsker et andet jobindhold i et andet gear.
»Så skal man vælge mediebranchen fra. Men trives man i en deadlinekultur med stærke medarbejdere og store forandringer – så er det mediebranchen, man skal vælge. Uanset om man er mand eller kvinde. Den travlhed, man måske vælger fra ved at søge et kommunikationsjob, er i virkeligheden den travlhed, man kommer til at savne.«
Travlhed eller ej – flere af de øvrige kilder til denne historie bekræfter delvist Mette Bocks kritik. De erkender, at de selv har et medansvar for, at ledelseskarrieren ikke allerede blomstrede i medieverdenen.

»Jeg sagde aldrig på Jyllands-Posten, at jeg ville i chefredaktionen. Men det ville jeg gerne. I dag ville jeg vise det,« siger Anne-Marie Dohm, leder af Journalisthøjskolen.
Netværk med både kvinder og mænd. Gode allierede. Udveksling af tjenester. Det er byggesten på vej mod lederjobbet. Men kvinderne skal først og fremmest gøre op med selvportrættet af den flittige pige, der kan det hele – hvis bare det dog blev opdaget …
»Vi skal altså også se mere personligt mod hos kvinderne. Der er for mange, der står af undervejs,« siger Anne Bove-Nielsen, kommunikationschef hos SAS.
»Først når vi også tør kaste os over udfordringer, som umiddelbart virker næsten urealistiske, så nærmer vi os det kreative, den gode ide og måske den store succes, og det er den type ledere, der er brug for.«
Det betaler sig. Verden uden for medierne kan være nærmest holistisk og vidunderlig …
»Skiftet var enormt. Pludselig fik jeg fra den ene dag til den anden en rådgiverrolle. Jeg blev taget alvorligt,« sammenfatter Anne Villemoes.
Kvindernes stemmer bliver generelt boblende forårslyse, når de grinende fortæller om pludseligt at have erobret både ansvar og tillid.
»Det var en øjenåbner. Handlefrihed. Opbakning!« siger Anne Schoen./

DE TOG SPRINGET

Anne-Marie Dohm
Engang: Reportagechef på Jyllands-Posten.
Derpå kommunikationschef i Mejeriforeningen.
I dag: Leder af Journalisthøjskolen.

Turid Fennefoss Nielsen
Engang: Redaktionssekretær på Århus Stiftstidende.
I dag: Kommunikationschef i Mejeriforeningen.

Hanne Fast Nielsen
Engang: Redaktør i DR på Mediemagasinet.
I dag: Kommunikationschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anne Bove-Nielsen
Engang: Redaktionschef for Børsens Nyhedsmagasin.
I dag: Kommunikationsdirektør i SAS Danmark.

Anne Schoen
Engang: Redaktør i DRs Faktaafdeling.
I dag: Seniorkonsulent i Kreab.

Lene Westh Henriksen
Engang: Journalist på tv og i dagspressen.
I dag: Eget coachingfirma – WesthCoach.

Marion Hannerup
Engang: Nyhedsredaktør på DR2.
Derpå kommunikationschef i EUs miljøagentur.
I dag: Selvstændig.

Margrethe Lyngs Mortensen
Engang: Journalist på B.T.
I dag: Kommunikations- og marketingdirektør i NCC Construction.

Anne Villemoes
Engang: Journalist på Jyllands-Posten.
I dag: Kommunikationsdirektør hos Danish Crown.

Signe Wenneberg
Engang: Journalist på Politiken.
Derpå blandt andet kommunikationsdirektør hos Aegis Media.
I dag: Blandt andet eget kommunikationsfirma.

Ulla Krag Jespersen
Engang: Redaktør på Kommunalbladet.
I dag: Kommunikationschef hos forlaget Systime.

Merete Eldrup
Direktør på TV2 Danmark.

Jeanette Fangel Løgstrup
Kommunikationsdirektør hos Codan A/S.

Mette Bock
Programdirektør i DR. (Interviewet per email.)

Journalisten har interviewet de her nævnte kilder. Ikke alle er citeret

∞ Kampnetværk

K2: Netværk af kvinder, der ønsker flere kvindelige ledere i mediebranchen. Netværket opløser sig selv, når 40 procent af lederne er kvinder.

K1: Modorganisation til K2. K1 mener ikke, der er belæg for at påstå, at mænd har fortrin, når der udnævnes chefer i mediebranchen.

Kvindelige ledere ifølge Pressekontakten

Af de cirka 105 pressechefer, kommunikationsdirektører og kommunikationschefer i Journalistens Pressekontakt er der 45 kvinder og 60 mænd. Det svarer til, at 43 procent er kvinder.

Bemærk: Det er usikkert, hvilke kompetencer og personaleansvar der ligger i stillingsbetegnelserne.