DIF vil vise sport på nettet

Til nytår lancerer Danmarks Idræts-Forbund ny web-sportskanal med fokus på niche-sportsgrene.

Til nytår lancerer Danmarks Idræts-Forbund ny web-sportskanal med fokus på niche-sportsgrene.

Fodbold og håndbold fylder meget i danske medier, og det vil DIF lave om på. Forbundet vil lave en sportskanal, der blandt andet viser live-transmissioner, portrætter og sportsnyheder.
»Vi vil kort sagt vise de mest interessante idrætsbegivenheder herhjemmefra, som ikke bliver vist på tv. Og det er jo efterhånden hovedparten af dansk idræt,« siger kommunikationschef Morten Mølholm til Politiken.
Forhandlingerne om, hvordan projektet skal finansieres, er endnu ikke faldet på plads. Hvis forhandlingerne går efter DIFs plan, vil kanalen blive lanceret på hjemmesiden omkring det kommende årsskifte. DIF har dog allerede kickstartet projektet ved at vise OL-tv på deres hjemmeside. Her har de bedst besøgte indslag haft op til 5.000 visninger, skriver Politiken.

0 Kommentarer