Didde Elnif trækker sig fra Forretningsudvalget

Didde Elnif forlader Forretningsudvalget i Dansk Journalistforbund for at læse videre i London. Hun erstattes af Iben Danielsen, formand for FreelanceGruppen.

Didde Elnif forlader Forretningsudvalget i Dansk Journalistforbund for at læse videre i London. Hun erstattes af Iben Danielsen, formand for FreelanceGruppen.Dansk Journalistforbund oplyser, at Didde Elnif trækker sig fra Forretningsudvalget, fordi hun skal videreuddanne sig i London.

»Jeg har stort set siden jeg blev færdig på DJH været ærgerlig over, at jeg ikke brugte en del af min uddannelse på et udlandsophold. Og nu har jeg chancen,« udtaler Didde Elnif ifølge DJ.

Hun erstattes af HB-medlem Iben Danielsen, formand for FreelanceGruppen.

Nyt medlem af hovedbestyrelsen bliver suppleant Pernille Nørregaard, indehaver af bogskriveriet.dk.

DJ har også meldt ud, hvem der erstatter Jens Rossen som formand for Freelanceudvalget. Jens Rossen trak sig som formand, fordi han var utilfreds med DJ's indsats for freelancerne.

Som ny formand i Freelanceudvalget er HB-medlem og formand for DJ:Fotograferne, Peter Thornvig, indstillet.

Ændringerne finder sted fra 1. juni, oplyser Dansk Journalistforbund.

0 Kommentarer