Umiddelbart inden delegeretmødet satte fire centrale medlemmer af hovedbestyrelsen sig sammen på en cafe på Gammel Strand og igangsatte det forløb, der fældede den intetanende næstformand, Fred Jacobsen. Han kom forbi deres bord – men sagde nej tak til en øl. Han fik først beskeden via en telefonsvarer, da løbet var kørt.

Magtskifte. Klokken er 09.47 onsdag den 13. april. Det er første dag på delegeretmødet på Hotel Nyborg Strand, hvor forhallen summer af delegerede, der kæmper med at få navneskiltene til at sidde fast – uden at få fingrene i klemme.

Fred Jacobsen og Lars Werge skal hilse på hinanden for første gang, siden kampen om positionen som DJ's næstformand brød ud kun fem dage tidligere, da Lars Werge, tillidsmand på Ekstra Bladet, besluttede at udfordre Fred Jacobsen efter en snak på Cafe Diamanten på Gammel Strand, i timerne efter seneste hovedbestyrelsesmøde.
Werges arm strækkes nu ud fra den lange krop og baner sig som en kile vej gennem mængden.

»Held og lykke!« siger Fred Jacobsen og fastholder håndtryk og blik. Han bliver stående, mens Lars Werge trækker sig og skridter ind i mødesalen, hvor han næste dag skal stille sig op på bordene og slå vingefanget ud som en albatros og lade sig hylde som DJ's nye næstformand.

Lars Werge stod ellers på Fred Jacobsens stillerliste. Det samme gjorde flere andre fra den centrale kerne i hovedbestyrelsen, der i sidste øjeblik sprang fra og overlod Fred Jacobsen til en uskøn overlevelseskamp i kviksandet.
Werge har holdt møde aftenen inden med en række formænd for DJ's kredse. Han ved godt, at kritiske røster taler om magtovertagelsen som et kup, og at forløbet har været unfair.

»Men er det mit job at være fair over for Fred? Han meldte sig meget tidligt, men derfor kan der jo godt komme en modkandidat. Jeg er fair over for medlemmerne,« siger Werge til Journalisten.

Helt frem til timerne efter hovedbestyrelsesmødet den 6. april var Fred Jacobsen, næstformand gennem ni år, eneste kandidat til posten. Hans politik lå klar, blandt andet at arbejde for at få mindre detailfnidder og flere politiske diskussioner ind i hovedbestyrelsen.

»Lad os få taget nogle af de store strategiske beslutninger,« sammenfatter han det. En linje, alle støtter op om.
Da mødet er slut, løber de to hovedbestyrelses-medlemmer Didde Elnif og Lars Werge ind i hinanden på Gl. Strand. Klokken er cirka 16.30. Didde Elnif har besluttet ikke at genopstille til hovedbestyrelsen – det var hendes sidste møde.

Hun har via Journalisten.dk sendt en klar kritik af hovedbestyrelsen, hvor hun har udbasuneret, at der mangler visioner, handlekraft og klar tale. Og dermed har hun sat ord på en underfrekvens af utilfredshed i hovedbestyrelsen.
Didde Elnif og Lars Werge beslutter at drikke en øl sammen ved udendørsserveringen på Cafe Diamanten. Her løber de ind i Lars Lindskov, og kort efter støder Peter Thornvig til.

Det er en handlekraftig gruppe, der nu er samlet. Halvdelen af de hovedbestyrelsesmedlemmer, der genopstiller.
Det hele har stadig et skær af tilfældighed over sig. Dominobrikker, der vælter – eller ikke vælter.
Måske kunne Fred Jacobsen havde kortsluttet processen og reddet sit politiske liv. Inden snakken er blevet farlig for ham, kommer han forbi cafeen og hilser på gruppen, men siger "nej tak" til at sætte sig og få en øl. Han aner ikke, hvad der foregår. Han er træt.

Lars Werge, nyvalgt næst-formand, skåler med Mogens Blicher Bjerregård, formand, efter valget. Werge ønsker
at profilere DJ skarpere i faglige spørgsmål. – foto: Johnny Anthon Wichmann

I timerne efter at Fred Jacobsen er gået forbi, udvikler snakken sig. Der kommer tapas på bordet. De fire bliver på Diamanten til cirka 22.00. På et tidspunkt kan selv Diamantens tæpper ikke holde kulden ude. Gruppen rykker indenfor og sætter sig ved første bord til højre for indgangen.

De fire formulerer i de kommende timer opgøret med Fred Jacobsen og kroningen af Lars Werge.
De er bundet sammen af en følelse af frustration.
»DJ holder for meget igen og er for tålmodige. For mig kunne det være Mogens eller store dele af hovedbestyrelsen, der var blevet skiftet ud – det havde også været en åbning. Nu blev Lars Werge fornyelsen, der kan trække flere dynamiske beslutningsgange ind i DJ,« forklarer Didde Elnif.

»Jeg mener ikke, det er et kup. Men jeg havde gerne set, at forløbet havde været mere langvarigt. Ved hovedbestyrelsesmødets afslutning var der ikke noget på vej, der kunne vælte Fred,« sammenfatter Lars Lindskov, der fremstår som den politisk stærkeste af de fire aktører.

Lindskov var således leder af Fred Jacobsens kampagne, da denne i 2002 slog Berlingskes Uffe Gardel i kampen om næstformandsposten. Og han lægger ikke skjul på, at det har slidt på ham at fravælge Fred Jacobsen.
»Jeg måtte tage en dyb indånding og spørge: "Er det de personlige relationer, der er afgørende, eller dine politiske interesser?!" Det er kynisk at sige det, men det blev afgørende i sidste ende. Det gjorde sgu også ondt på mig, selv om det er plat at sige. Jeg holder meget af Fred.«

Lars Werge står præcis som Lars Lindskov for en mere markeret fagpolitisk linje. Det skal kunne ses og høres, når DJ er utilfreds med modparten. De to gange Lars har også fælles kemi. De griner tit af hinandens vittigheder på hovedbestyrelsesmøderne.

Lars Lindskov er sammen med Peter Thornvig repræsentanter for freelancefotograferne, og som sådan er de især skeptiske over for DJ's ageren i sagen mod Aller, hvor freelancernes ophavsret og indtjening var udfordret. De mener, DJ handlede for langsomt og svagt i den sag.

Men stadigvæk er Fred Jacobsen ikke i farezonen. For kritikken er ikke ny. Det er en gammel politisk frustration, der ventileres igen. Men nu begynder alligevel et handlingsforløb, der ender med at fælde Fred Jacobsen:
Det måske afgørende træk er, at Lars Lindskov fremhæver, at han meget gerne vil have Lars Werge med i DJ's øverste politiske ledelse, forretningsudvalget. Den position kan naturligt bane vejen for, at Werge på sigt kan blive formand eller næstformand.
»Han vil være en pissegod formand eller næstformand. Jeg vil gå så langt som til at trække mig fra FU for at skabe plads til Lars Werge,« siger Lars Lindskov.

Det udspil bliver vendepunktet. For hvorfor vente med at skifte næstformanden ud. "Hvorfor ikke nu?!" lyder det overraskende fra Lars Werge.
Som timerne skrider frem, kommer Lars Werges mod til at sætte sig selv på spil til at stå i skærende kontrast til en næstformand, som flere mener er blevet for meget embedsmand.
»Jeg bliver trigget af, at Lars Werge har modet. Han siger: "Det her står jeg ikke model til!" Han tænder selv lyset! Og han ved, at han er ude af hovedbestyrelsen, hvis han taber,« ræsonnerer Peter Thornvig.

Efter den fortrolige snak på Diamanten begynder et forløb, hvor flere og flere centralt placerede DJ-tillidsfolk inddrages. Og allerede torsdag, dagen efter mødet på Cafe Diamanten, står det klart, at Werge har større opbakning end Fred Jacobsen – der stadig intet aner om den gryende modstand.

Lars Lindskov:
»Jeg orienterer ikke Fred om, at min støtte er væk. Jeg aftalte med Lars Werge, at han skulle være den første, der ringede til Fred.«

Torsdag aften går Werge ind i slutfasen af sine overvejelser.
"Vil løbe og overveje. To ting på én gang, det burde kunne lade sig gøre," lyder hans Facebook-opdatering. Og 14 km senere: "Løb. Det gik overvejende godt og bragte lidt afklaring."

Han uddyber over for Journalisten:
»Jeg synes, DJ for ofte viser afmagt. Vi bliver trynet af modparten, for eksempel på dagbladsområdet. Vi reagerer i stedet for at agere. Vi er nødt til at vise vores 15.000 medlemmer, at vi er en magtfaktor, når arbejdsgiverne for eksempel tager vores genetid.«

Og fredag lyder det på Facebook: "Har truffet en afgørelse. Alt er godt."
Fred Jacobsen er på Hotel Crown Plaza på Amager til møde i Danica Pension, da hans telefon summer i lommen fredag klokken 14.17. Han tager den ikke, men lytter lidt senere til telefonsvaren, hvor Lars Werge meddeler, at han stiller op som næstformandskandidat.

»Og så går tankemaskinen i gang:Hvad gør du, hvor meget er der bag det her? Hvor stor er hans opbakning?« siger Fred Jacobsen.

Lars Werge melder nu også sit kandidatur via Journalisten.dk og Facebook.
Werges Facebook-venner markerer nu i en lind strøm, at de "synes godt om" Werges kandidatur. I rækkerne melder sig blandt andre Uffe Gardel, Berlingske, der i sin tid tabte slaget om næstformandsposten til Fred Jacobsen; Kenni Leth, formand for Kreds 1, DJ's suverænt største kreds; Jens Rossen, med i hovedbestyrelsen for FreelanceGruppen; Didde Elnif og Villy Dahl fra hovedbestyrelsen.

Kort efter meddeler Didde Elnif, at hun genopstiller til hovedbestyrelsen, fordi Werge er i spil til næstformandsposten.

Efter opkaldet fra Lars Werge ringer Fred Jacobsen øjeblikkeligt tilbage – men Werge er optaget. Werge sender en SMS om, at han sidder i møder hele fredagen – men vil ringe om lørdagen. Det gør han dog ikke. Fred Jacobsen tjekker nu, hvor megen opbakning han har tilbage.
»Jeg ringer rundt, blandt andet til Lars Lindskov,« siger Fred Jacobsen.

Lindskov bekendtgør over for sin gamle politiske kampfælle, at han ikke støtter ham længere. I dag forklarer han:
»Det har været for svært for DJ at fastholde de rettigheder, vi allerede har. Vi har været for villige til at gå for langt.«

Det er vel ikke kun Fred Jacobsens skyld. Det er vel et fælles ansvar?
»Ja, men når det er et fælles ansvar, skal den politiske ledelse prøve at præge processen, så resultatet bliver et andet. Og det kan Lars Werge være bedre til end Fred. Også fordi Lars kommer direkte fra en arbejdsplads, hvor reallønnen er faldet.«

Samtalen med Lars Lindskov er central for Fred Jacobsen:
»Jeg fandt hurtigt ud af, at der var langt flere med i det, end jeg lige vidste. Jeg kan ikke vinde, og jeg orker ikke et kampvalg. Lars er en OK type til stolen. Jeg ønsker ham held og lykke – men han skal passe på med at skærpe retorikken, hvis han ikke bagefter kan levere varen.«

Har forløbet været fair?
»Hvis jeg havde fået det at vide på hovedbestyrelsens møde, så kunne Lars og jeg have lavet en aftale, hvor jeg kunne trække mig uden kampvalg.«

Trods den triste besked fra Lars Lindskov samler Fred Jacobsen sig. Han bliver på Hotel Plaza og deltager i festivitassen fredag aften sammen med sin kone.

Nyborg Strand på delegeretmødets anden dag. Lars Werge er ikke til stede i salen, da de delegerede kroner ham. Da han endelig træder ind, skridter han gennem salen, hvor bifaldet ruller ned mod ham.

Nu gælder det fremtiden.
»Jeg håber og tror, at medlemmerne vil se en mere udfarende ledelse. Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening mener noget om hvad som helst – indbinding af danskbøger gennem århundreder. DJ skal have flere holdninger, også om god og dårlig journalistik. Vi skal sætte mere på spil, hvad angår etik og moral. Vi skal turde være herligt uenige, det kan medlemmerne godt rumme. Men vi skal ikke splittes.«

Første trin i en raket mod nyt formandskab er affyret. Denne gang blev formanden ikke udfordret. Og ingen lufter planer om, at det skal ske.
»Det er Mogens' afgørelse. Når han ikke vil længere, så er det slut,« siger Peter Thornvig:
»Der ligger intet imod Mogens i det her. Men vi bliver ikke 100 år alle sammen.«

Findes der fairness i politik?
»Både ja og nej,« siger Didde Elnif.

»Men det er gamet. Det er dét, Fred får sin gode løn for. Han ved, at vinden kan vende. Men jeg ville da også selv føle det unfair.«