I over et halvt år holdt Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaards afgang som partiformand hemmelig. En uge efter at bomben sprang, fortæller pressechef Søren Søndergaard hvorfor og hvordan det lykkedes partiet at erobre dagsordenen i medierne totalt.

Lidt paradoksalt mener pressechef Søren Søndergaard, at der er alt for meget arrangeret kommunikation og for lidt journalistik i medierne. »Ansvaret ligger på begge sider af bordet,« siger han.

Siden Pia Kjærsgaard for en uge siden i et solointerview i Berlingske meddelte, at hun trækker sig som formand for Dansk Folkeparti, har omtalen braget ned over hende og partiet. Journalisten.dk har interviewet partiets pressechef siden 2005, Søren Søndergaard, for at høre, hvordan han og kollegerne planlagde forløbet.

Overordnet har han svært ved at få armene ned – strategien lykkedes til fulde. Også den del, hvor journalisterne selv skal opfinde vinkler og historier og DFs kontrol med forløbet bliver begrænset. Alt kørte som efter en drejebog.

Men samtidig med at han kan juble over det enkeltstående forløb, er der også en mere generel skepsis over hele samspillet mellem journalister og redaktioner på den ene side og presserådgivere og politiske partier på den anden side.

Ser du – helt overordnet og uafhængigt af partifarve – et anderledes mediebillede i dag, hvor flere historier er resultatet af kommunikation og strategi, og færre er resultatet af klassisk journalistik?

»Ja. Både som tidligere journalist og presserådgiver må jeg sige, at der bliver skabt flere historier. Det gælder begge sider af bordet. Journalister og redaktører siger til os, at vi skal "lægge mere på", hvis det skal blive en historie. De accepterer med andre ord ikke længere, at det, der sker, rent faktisk er historien. Der skal ske mere. Og vi forsøger som presserådgivere og partier omvendt at gøre tingene mere interessante for medierne, så vores historier kommer på. Der er kommet meget mere arrangeret kommunikation i forhold til den klassiske journalistik, end der var tidligere. Men ansvaret ligger på begge sider af bordet.«

Selv om Søren Søndergaard udnytter rollefordelingen i den nye medieverden, savner han også at journalister i højere grad viser virkeligheden, i stedet for at gå ind i spillet.

»Fordi god gammeldags journalistik er fantastisk. Journalisten har sin fulde integritet og kan vurdere, om det er en plantet historie eller en historie med substans. Da jeg var journalist, prøvede jeg at afspejle virkeligheden, som den var. Jeg synes, medierne i dag ofte forsømmer den rolle. Medierne arrangerer virkeligheden. De burde lave deres egen research. Sker der noget i Folketinget? I stedet for at opfinde historier.«

Valget falder på Berlingske

Første skridt i lanceringen af Pia Kjærsgaards afgang bliver taget helt tilbage i januar 2012, kort efter at Pia Kjærsgaard har taget sin personlige beslutning om at stoppe. Pia Kjærsgaard, gruppeformand Kristian Thulesen Dahl og Søren Søndergaard beslutter, at nyheden først skal breakes på sommergruppemødet i august. Her er et politisk vakuum, før Folketinget går i gang igen.

Timingen betyder, at historien skal holdes helt tæt til kroppen i mere end et halvt år.

»Vi ville selv være dem, der fortalte det – det er vores første vigtige succeskriterium. Vi taler om planlægningen af et generationsskifte. Derfor er Pias primære ønske, at budskabet er: Hun gik selv og på et tidspunkt, hvor hun var rask i hovedet og benene. Og hun bliver i politik,« forklarer Søren Søndergaard.

Næste beslutning handler om, hvor og hvordan historien skal ud. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Søren Søndergaard beslutter, at historien skal køre som solonyhed i Berlingske.

Hvorfor Berlingske?

»Hvis du ser nøgternt på det, kunne vi godt have valgt et medie med større penetration af DF-vælgere. Men Pia har stor tillid til Thomas Larsen (politisk redaktør på Berlingske, red.) og hans analyser. De har talt sammen en del gange. Det betyder meget for Pia Kjærsgaard, at den, hun skal tale med, er en, hun har det godt med. Det er jo svært at tale om.«

Dansk Folkeparti udnytter nu tiden inden interviewet, der efter aftalen skal i avisen onsdag, optimalt.

Før Berlingske kører historien om hendes afgang, har Pia Kjærsgaard en kronik i avisen lørdag. Den handler om værdipolitik. Pia Kjærsgaard langer i kronikken hårdt ud efter både regeringen og Venstre.

Kronikken er en del af Dansk Folkepartis strategi, forklarer Søren Søndergaard. Da Pia Kjærsgaard træder tilbage som formand, skal hun netop være værdiordfører for partiet i stedet.

»Pia har tidligere fået god debat på sine kronikker i Berlingske. Vi vidste jo, at hun skulle have værdiordførerskabet – det vidste Berlingske jo ikke. Vi tror, at værdidebatten er på vej tilbage i dansk politik. Derfor gjorde vi det sådan.«

Berlingske vælger tilmed at vinkle kronikken på forsiden lørdag. Historien om, at Pia Kjærsgaard er kritisk over for Lars Løkke Rasmussen, tager sin egen tur i mediemøllen hen over weekenden.

Tamt pressemøde

Efter Berlingskes solonyhed om Pia Kjærsgaards afgang onsdag er der indkaldt til pressemøde. Søren Søndergaard er i dag på den ene side lidt skeptisk over for journalisternes indsats – og glad for pressemødet.

»Generelt har vi en god politisk presse i Danmark, men spørgsmålene var ikke særligt gode. Jeg tror, at journalisterne tænkte mere på deres egne solohistorier, derfor blev der ikke spurgt ind i plenum. Journalisterne kommer til at virke uoplagte.«

»Men for os i Dansk Folkeparti er det jo sådan set godt. Det betyder, at de historier, vi gerne vil have ud, også er dem, der transmitteres direkte. Da vi gør status, kan vi fastslå, at det var godt styret af os. Vi fik sagt det, vi ville, på tv og skrift.«

Efter den voldsomme mediedækning har eftertanken meldt sig. Flere journalister og iagttagere har reflekteret over, at Pia Kjærsgaards afgang fyldte for meget. Flere mener, at det nærmest virkede som politiske nekrologer over en stor statsmand.

Når du i dag gør status, ser du så en lemmingeeffekt i det samlede mediebillede og beskrivelsen af Pia Kjærsgaards afgang?

»Ja, det kan man godt sige. Det er, som om medierne i fællesskab beslutter: "Det her er stort!" og løber efter den samme historie.«

Er pressen ligefrem benovet?

»Benovet – måske. Journalisterne jager jo den samme historie, som er svær at gå imod. Det er jo stort, at hun går af. Enkelte prøver at gå imod den vinkel. Astrid Krag var for eksempel meget kritisk på Facebook.«

Astrid Krag, sundheds- og forebyggelsesminister for SF, skrev blandt andet på Facebook, at Pia Kjærsgaard har "gravet grøfter" i dansk politik. Men Søren Søndergaard mener ikke, det smittede af på Pia Kjærsgaard. Tværtimod.

»Den kritiske vinkel slår tilbage på afsenderen. For det var ikke historien. Folk syntes, det var utidigt og lidt synd for Pia at skrive sådan, tror jeg.«

Søren Søndergaard sammenfatter forløbet i medierne således:

»Pia er overvældet og benovet over mængden af omtale og de mange pæne ord. Men du kan heller ikke tage fra hende, at hun har haft stor betydning. Hun blev jo oprindeligt regnet som en nulbon.«

Dansk Folkeparti har på få år flyttet sig fra at stå på resterne af et uregerligt Fremskridtsparti, til at være støtteparti for VK-regeringen. Det er en udvikling fra at være politisk paria til at sidde centralt i den parlamentariske proces, vurderer Søren Søndergaard.

»VK-regeringen skulle spørge Dansk Folkeparti, om vi var med. Journalisterne vidste derfor, at de skulle tale med mig – og det gjorde de så. Under min forgænger, Søren Espersen, var det jo i starten helt modsat – vi blev forsøgt sat udenfor. Poul Nyrup forsøgte jo at stigmatisere os ved at sige, at vi ikke var stuerene. Det har han vist fortrudt.«