Mange eksperter bruger deres taletid i medierne til at fremme bestemme politiske holdninger, mener Dansk Folkeparti, der vil stramme medieansvarsloven, så medierne bliver opmærksomme på problemet.
Flere danske eksperter bruger deres taletid i medierne til at fremme deres egne politiske holdninger. Det siger Dansk Folkepartis EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt i dagens udgave af Berlingske.

Han mener – sammen med partiets medieordfører Morten Marinus – at medieansvarsloven skal strammes med et afsnit om pressens brug af eksperter.

»Mit forslag retter sig mod medierne, som jeg mener, bør leve op til nogle regler for, hvad der må kræves af de eksperter, der anvendes. Mit forslag ville være: Saglighed, nøgternhed, tilbageholdenhed og videnskabelig ballast i form af hyppige udgivelser i relevante videnskabelige publikationer. Hvis eksperter skal adskille sig fra politikere, kræver det netop ekspertviden,« siger Morten Messerschmidt.

Messerschmidt henviser til forriges uges debat om voldtægter, hvor BT skriver om en statistik, der viste, at halvdelen af alle voldtægter i Danmark bliver begået udlændinge. Her sagde seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed Karin Helweg-Larsen, at "danske piger skal lære, at der er forskel på, hvordan man opfører sig over for folk fra forskellige kulturer."

»Det er naturligvis fint, at akademikere blander sig i samfundsdebatten. Men det må være som menigmand – ikke iklædt eksperttrøjen, der jo netop hæver disse over den almenes rolle. Det skaber en skævhed i debatten,« siger Messerschmidt til Berlingske.

Partiet vil fremføre kravet ved de kommende forhandlinger om en revidering af medieansvarsloven.

Umiddelbart virker det ikke til, at forslaget vinder gehør i Folketinget.

Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen siger til Berlingske:

»Det vil være som at have censorer, som man i sin tid havde på Neues Deutchland, der bestemte, hvad man måtte sige og ikke sige.«
Neues Deutchland var DDR's socialistiske partiavis.

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby afviser ligeledes tankerne fra DF:
»Det skal ikke skrives ind i loven, hvem medierne må kalde eksperter og i hvilke sammenhænge. Der er jo også almindelige borgere, som kommer til orde og har en politisk holdning om emner, som de hverken er hel- eller halvstuderede i.«

Trods politikerkollegernes afvisninger har Dansk Folkeparti muligvis noget at komme efter. Berlingske har talt med to medieforskere, der samstemmende siger, at medierne bruger eksperterne alt for ukritisk.

»Det er blevet en automatreaktion at ringe til en ekspert, og journalister tager ofte ukritisk ekspertens ord for gode varer. Der burde være en større selvrefleksion, hvad det angår,« siger Erik Albæk, der er professor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.

Lektor i journalistik på RUC, Mark Ørsten, ser en tendens til, at de samme eksperter bliver genbrugt.

»Der mangler noget pluralisme i debatten, at få rystet posen lidt,« siger han.

De to forskere mener dog ikke, at en stramning af loven vil fungere i praksis.