Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:16 03.09.2021 Christian Lindhardt

DF-politiker tiltalt for at dele tweet om voldssag

I dag sætter Dansk Folkepartis Erik Høgh-Sørensen sig på anklagebænken i Retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om deling af andres private forhold.

Høgh-Sørensen er medlem af regionsrådet i Region Nordjylland og derudover medlem af partiets hovedbestyrelse. Han nægter sig skyldig i sagen og forlanger at blive frifundet.

Anklagemyndigheden vil have ham idømt en bøde.

Sagen drejer sig om et tweet fra juli 2020. Her retweetede Høgh-Sørensen et tweet fra twitterprofilen @friedanske om en meget omtalt voldssag fra Sønderborg.

Tweetet indeholdt både billede af gerningsmanden, hans navn, og det pizzeria, som hans familie drev.

Efterfølgende blev Erik Høgh-Sørensen sigtet af politiet. Og i marts i år modtog han et bødeforlæg, hvor han kunne vælge at afgøre sagen uden rettergang, hvis han tilstod og betalte en bøde på 7.500 kroner.

Det ville han ikke, og anklagemyndigheden har derfor indbragt sagen for retten.

SENESTE NYT

Flere nyheder