DF holder hånden over Jacob Winther

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, afviser at blande sig i forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jacob Winthers, gøren og laden.  Det skriver Ritzau.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, afviser at blande sig i forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jacob Winthers, gøren og laden.  Det skriver Ritzau.

Søren Gades pressechef er dermed fredet i denne omgang.

DR bragte ellers i går aftes et flere måneder gammelt interview med Jacob Winter, hvor han forklarer, at det var Jægerkorpset selv, der i 2007 lækkede de fortrolige oplysninger om, at danske jægersoldater skulle sendes til Irak.

"Jeg ved det fra TV 2 – for TV 2 siger til mig – at de har fået den oppe fra Jægerkorpset", siger Jacob Winther blandt andet på DR-optagelsen.

Påstanden trak pressechefen dog tilbage umiddelbart efter DR havde bragt den gamle optagelse. I dag melder Dansk Folkeparti så, at det ikke får konsekvenser.

 "Jeg forholder mig til Søren Gade og vil ikke dele guldbamser ud til de ansatte i ministerierne eller give embedsmænd karakterer. Mit anliggende er alene, om vi har tillid til Søren Gade som minister," siger Søren Espernsen til Ritzau, der videre spørger direkte:

Vil det sige, at uanset, hvad Søren Gades allernærmeste medarbejder måtte gøre, så vil I kun fokusere på ministeren?

"Vi kan jo ikke andet. Hvordan skulle vi som et politisk flertal kræve en embedsmand afskediget. Vi kan ikke gå ind og forholde os til embedsmænd i et ministerium. Det har man aldrig gjort tidligere," siger Søren Espersen.

Hele Ritzau-historien her

0 Kommentarer