Dagligt sprøjter danske journalister tusindvis af nye beskeder ud på Twitter – det sociale mikroblogmedie, hvor den officielle konge er Kaare Sørensen fra Jyllands-Posten, mens Twitter-dronningen er Line Holm Nielsen fra Berlingske.

De to har tilsammen skrevet mere end 48.000 beskeder af maksimalt 140 tegns længde. Og ligesom de fleste andre journalister på Twitter skriver de om en blanding af hårde nyheder, personlige iagttagelser og såkaldte retweets af, hvad andre har skrevet.
»Jeg kan for eksempel tillade mig at skrive om sjove ting og observationer, jeg er snublet over. Det ville jeg jo ikke kunne gøre i en JP-artikel,« forklarer Kaare Sørensen.

Line Holm Nielsen fra Berlingske har blandt andet fulgt krigen i Syrien tæt på Twitter med stærke billeder af civile ofre – og links til indsamlinger for krigens ofre.
»Jeg synes ikke, det tager noget af min troværdighed. Det er vigtigt, hvad der sker i Syrien, og hvis man ikke er engageret eller påvirket af, hvordan den konflikt rammer civilbefolkningen, bør man overveje, hvorfor man overhovedet er journalist,« forklarer hun.

Freelanceren Peter Svarre var 28. september 2006 den første danske journalist på Twitter. Det viser en liste, som Filip Wallberg fra Syddansk Universitet og webjournalist Ernst Poulsen har lavet for Journalisten. I dag er der i alt 1.412 journalister på mikroblogmediet.

Faktisk er journalister Twitters superbrugere, mener Benjamin Rud Elberth, der rådgiver politikere i at bruge sociale medier.
»Journalisterne forstod hurtigt tempoet – at Twitter kan bruges til at breake nyheder, gå i dialog med brugerne og forhandle historier,« fortæller han.

Men journalister skal være opmærksomme på, at uheldige Twitter-kommentarer kan bruges til at beklikke deres troværdighed. Før praktikken får journaliststuderende på SDU at vide, at de skal rydde op i deres digitale fodspor på Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram.
»Hvis der er noget, en journalistisk arbejdsgiver ikke kan lide at se, skal det ud,« fortæller journalistisk lektor Filip Wallberg.

Modsat Facebook opererer Twitter ikke med privatlivsindstillinger. Det betyder, at alle kan læse, hvad man skriver. Så medmindre man er klummeskribent eller skriver ledere, skal man som journalist passe på med at skilte med sine meninger.
»Hvis du som journalist på Christiansborg for eksempel udtrykker sympati eller antipati for bestemte politikere, vil det kunne skade din position,« siger Filip Wallberg.

Presserådgiver og journalist hos Socialdemokraterne David Tarp mener, at journalisterne for eksempel bekendte kulør i deres tweets om offentlighedsloven.
»Man kunne mærke, at det var noget, journalisterne havde personlige holdninger til, og det er helt fint med mig. Det er en illusion at tro, at journalister ikke har holdninger,« siger han.

Søs Marie Serup, kommunikationsrådgiver og tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen, siger, at det er meget sjældent, hun ser journalisters holdning skinne igennem.
»Men med offentlighedsloven var det ret entydigt, at journalisterne var imod. Men det synes jeg er ok. Det er trods alt deres egne arbejdsvilkår, vi taler om,« siger hun.

Kritikken af loven var den samme på Twitter som i medierne – men tonen på Twitter var lidt mere fri og personlig, mener Søs Marie Serup.
»Der blev skrevet nogle personlige ting, som man ville have kunnet læse i avisen i gamle dage, men som er blevet luget ud efterhånden,« forklarer hun.
Hun siger, at når der kører en stor politisk skandalehistorie som sagen om Lars Løkke Rasmussens bilagsrod, begynder journalisterne også at »komme i nærheden af en holdning«.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem det personlige og det professionelle.
»Det flyder lidt sammen,« siger journalist i DR Nyheder Jakob Andresen.

På hans billede på Twitter optræder DR’s logo, og DR optræder også i hans brugernavn JakobAndresenDR.
Han tweeter både nyheder og skæve observationer som:

Øv. Nu er jeg sgu også blevet for gammel til at se #DMA. Hvad er der snart tilbage – ud over Deadline og Barnaby, forstås?#gamlejas

»Jeg har ikke tænkt så meget over, hvad jeg kan tillade mig med holdninger. Men profilen er min, og jeg arbejder i DR Nyheder,« siger Jakob Andresen, der forsøger at holde sig fra klare holdningstilkendegivelser og usaglig kritik af politikere og offentlige personer.

I sin præsentation understreger han – ligesom mange andre journalister – at han kun gengiver sine egne meninger.
Men det er ifølge David Tarp fra Socialdemokraterne ikke nok. Hvis journalisten går for langt, bliver arbejdspladsen også ramt.
»Hvis du skriver, hvor du arbejder, kan du godt glemme alt om at skille de to ting ad. Hvis nogen vil udnytte noget, du har skrevet, kan du ikke dis-claime dig ud af det. Hvis jeg for eksempel kalder en politiker noget bestemt, vil det i sidste ende kunne ramme S,« forklarer han.

Jakob Andresen fra DR Nyheder siger, at David Tarp kan have en pointe.
»Jeg kan fjerne DR’s logo og ændre mit brugernavn, så det ikke fremgår, at jeg kommer fra DR. Men jeg er jo den person, jeg er. Og det, jeg skriver på Twitter, ændrer ikke ved, at jeg som journalist arbejder for at være tilstræbt objektiv,« sammenfatter Jakob Andresen.

Han mener, at Twitter ville blive kedelig og konform, hvis alle journalister pålagde sig selv at være helt holdningsløse og kun linke til artikler.

Line Holm Nielsen fra Berlingske linkede, før Folketingets partier besluttede at give den syvårige Im Nielsen dansk opholdstilladelse, til en TV2 Nord-artikel. Hun skrev:
“Papfar døde af kræft. Så nu skal 7-årige Im skride hjem til Thailand (hvor hun ikke forstår sproget) Wtf, #dkpol?”

Line Holm Nielsen siger, at det er et sjældent indigneret tweet fra hendes side.
»Men jeg har ingen skrupler over det. Det er ikke partipolitisk, for stort set alle partier var enige om, at udvisningen af Im var vanvittig. Og både som journalist og menneske er det vel et adelsmærke, at man tager den lille mands – her et barns – parti mod en urimelig lovgivning,« forklarer hun.

Diskussionen om, hvad journalister kan tillade sig på Twitter, handler ikke kun om journalisternes egne holdningstilkendegivelser. Det gælder også retweets, hvor man viderebringer, hvad andre har skrevet.

David Tarp fra Socialdemokraterne har prøvet, hvor kort vejen er fra en kommentar på Twitter til en fremtrædende omtale i et dansk dagblad. Da DF’s Morten Messerschmidt i juli skulle gæste Deadline på DR2, sammenlignede en DR-journalist på Deadlines Facebook-profil Dansk Folkeparti med Vogternes Råd i Iran. Den formulering beklagede DR. På Twitter skrev David Tarp derimod, at sammenligningen var ”spot on”. Det endte som en tophistorie i BT – og en undskyldning til Dansk Folkeparti.
Siden har David Tarp i sin præsentation på Twitter skrevet: ”Kun et retweet fra en side 2 i BT”.

Det er også hændt, at Jakob Andresen er gået for langt, erkender han:
»Det sker, at man skriver noget, man skynder sig at slette igen. Desværre når andre nogle gange at svare på det.«

På et tidspunkt skrev han for eksempel om et kampagnebillede fra DSU.
»Jeg troede, at de havde sat politikernes hoveder ind i et billede fra filmen Tømmermænd i Las Vegas. Jeg spurgte, om man kunne forestille sig, at der var tale om brud på ophavsretten. Hurtigt efter lavede jeg en billedsøgning, der viste, at det ikke var det originale billede. Derfor slettede jeg tweetet, men da var der allerede svaret på det,« forklarer han.

På den engelske avis The Sun opfordres medarbejderne til at have to forskellige Twitter-konti, så private kommentarer ikke risikerer at ramme avisen. Journalisterne på det internationale nyhedsbureau Associated Press må omvendt kun have én konto – og de må ikke skrive noget, der kan sætte spørgsmålstegn ved AP’s uafhængighed. Det betyder blandt andet, at AP-journalister ikke må retweete budskaber, hvor en part angriber en anden.
»Vi mener, at hvis man retweeter uden at kommentere, så støtter man,« siger Tom Kent, standards editor for Associated Press.

Samme linje har Kaare Sørensen fra Jyllands-Posten anlagt.
»Vi er ikke sat i verden for blindt at videreformilde politikeres meget præcist formulerede holdninger,« siger Kaare Sørensen.
I april tweetede Margrethe Vestager:
“Aftale! Bedre vilkår for virksomheder – flere job. Bedre momskredit, finansiering, mindre afgifter på energi osv.!”

Kaare Sørensen retweetede det ved at lave det om, så det mindede om overskriften i et nyhedstelegram:
”Vækstpakke 2 på plads, skriver @vestager. Blandt andet med lavere selskabsskat #dkpol”.

Kaare Sørensen forklarer, at hvis man bare viderebringer andres tweets, kan det misforstås.
»Som journalister er det en del af vores opgave at tage information og behandle det selv,« fortæller han og tilføjer, at der blandt hans mere end 20.000 tweets ”sikkert findes undtagelser fra reglen”.

I sin profil skriver Line Holm Nielsen fra Berlingske ligesom mange andre journalister: ”RT ≠ enighed” (RT = retweet, red.). Hun mener, at brugerne godt kan gennemskue, at hun ikke nødvendigvis sympatiserer med alt, hvad hun retweeter.
»Det finder man hurtigt ud af, når man bruger Twitter som medium,« siger hun.

Jakob Andresen fra DR Nyheder har også standardformuleringen ”RT ≠ enighed”.
»Jeg har skrevet det, fordi så mange andre gør det. Det er det bedste, man kan gøre for ikke at blive forbundet med det, man retwee-ter,« forklarer han.

For Jakob Andresen er kunsten at skrive noget skarpt og underholdende uden at give eventuelle modstandere ammunition.
»Den del af diskussionen er ikke ny,« fortæller han.

Marianne Due, chef for digitale medier på Sjællandske Medier, siger, at brug af Twitter med omtanke gælder helt ned på lokalt plan.
»Som lokaljournalist skal du kunne se folk i øjnene igen næsten morgen, så du kan for eksempel ikke dække en retssag fint og objektivt for avisen – og bagefter skrive noget meget subjekt på Twitter.

#ETIKKEN

The Sun: Vi forventer, at journalisterne har to konti
»Journalister med en personlig Twitter-konto må selv bestemme, hvad de skriver, og man må gerne retweete noget, man er uenig i. Publikum er ikke dumme, vi er ude over sociale mediers teenagetid. På min personlige Twitter-profil står der for eksempel ikke, hvor jeg arbejder – ud over at det er inden for sociale medier. Jeg skriver ikke negativt om min arbejdsplads. Jeg linker heller ikke til min konto i min autosignatur. Jeg ville have to Twitter-profiler, hvis jeg skulle skrive om mit arbejde. Vi forventer, at journalisterne har to konti, hvis de vil være sikre.« – Daniel Jackson, online mediator, The Sun

AP: Det er ikke nok at skrive ”RT ≠ enig”
»Hos os kan du kun have én konto. Du kan ikke have en konto, hvor du er professionel, og en, hvor du er personlig. Vi mener, at hvis man re-tweeter uden at kommentere, så støtter man. Hvis vi forestiller os, at Obama tweeter “Republikanere tager fejl”, og du ønsker at retweete, så skal du sætte det ind i en journalistisk sammenhæng ved for eksempel at skrive “Obama i nyt angreb på Republikanerne RT @barackobama ”Republikanere tager fejl”.” Hvis du bare retweeter originalen, vil det kunne se ud, som om du støtter udsagnet. Selv om du skriver ”RT ≠ enig” i din profil, skal du ikke forvente, at folk ser det.« – Tom Kent, standards editor, Associated Press (AP)

The Guardian: Skriv kun noget, du vil citeres for
»Vi fortæller vores journalister, at de ikke skal skrive noget, de ikke ville skrive på vores site eller ikke ønsker se citeret senere. Det er op til den enkelte reporter at vurdere, hvor den grænse går. Vi er nødt til at stole på vores journalisters sunde dømmekraft og bede dem om at afholde sig fra at tweete på en måde, der bryder med vores egne regler eller Twitters etikette. Vi har ikke en politik, der forhindrer journalister i at retweete fra andre. For os er det en del af at være på Twitter. Hvis du som journalist forventes at vide noget om et bestemt emne, er det en god ide at retweete andre inden for samme emneområde, fordi det skaber kontakt til kilder og debat, og det viser, at du er en aktiv bruger.« – Laura Oliver, community manager, The Guardian