Medierne springer ofte hen over den mest basale efterprøvning af påstande, når tal og påstande florerer i samfundsdebatten.
»Jeg fornemmer, at der er mere og mere journalistik, der er kopijournalistik. Man tager nogens research, for eksempel på nettet, gør noget ved det og sender det videre. Men man tjekker ikke, om det originale grundmateriale er sandt og står på et validt grundlag,« sagde Thomas Buch-Andersen, vært på DR-programmet 'Detektor' på Fagfestival.
Kan vi finde fire eksempler?
'Detektor' er blevet sendt siden 2011. Først som radioprogram, siden også på tv.
I begyndelsen var redaktionen usikker på, om det var muligt at finde tilstrækkeligt med eksempler på sager, som programmet kunne tage op.
»Vi havde to måneder, og vi spurgte os selv, om vi mon kunne nå at finde fire eksempler. Efter et par uger havde masser af eksempler at vælge imellem,« fortalte Thomas Buch-Andersen.
Oprindelig var 'Detektor' ikke tænkt som et mediekritisk program. Men programmet er i stigende grad blevet det, fordi politikere og andre magthavere ofte fremkommer med forkerte påstande, der stammer fra medierne. I dag er mikset mellem faktatjek af medier og politikere omkring 50/50.
Vi bør kunne stole på medier
Thomas Buch-Andersen sagde, at forskellen på politik og medier er, at vi som vælgere forenklet sagt ikke forventer, at politikerne fortæller den fulde sandhed.
»De har et politisk projekt, og det, de siger, handler om at fremstille tingene, så det passer til deres holdninger.«
Til gengæld bør vi have tillid til, at medierne forsøger at tegne et sandt billede, sagde Thomas Buch-Andersen.
»Men de seneste tre år har det overrasket mig, hvor ansvarsløst og ansvarsforflygtende journalister og redaktører opfører sig. Når vi med al tydelighed viser, at det, de har sendt eller skrevet, ikke er sandt, forsvarer de det, indtil de kommer i studiet, og vi tænder for kameraet,« sagde han.
Fire faser før en indrømmelse
Thomas Buch-Andersen forklarede, at der typisk er fire faser, fra 'Detektor' henvender sig, til et medie indrømmer en fejl.
1. Mediet kan slet ikke se, at det skulle være en interessant historie.
2. Mediet præsenterer nye tal, der viser, at de har ret – måske for at forvirre 'Detektor'.
3. Redaktøren har ikke tid til at medvirke i et interview.
4. Redaktør stiller endelig op til interview og indrømmer, at mediet har lavet en fejl
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det værste er vel at medierne gentager fejlen, Journalister er blevet altmuligmænd Uden speciale. så det er de færreste der har tid til at gå i dybden, I bør måske over veje, om i ikke lige så godt kan nedlægge journalist uddannelsen, da dem ikke bliver brugt mere.