Danmarks Radios fejlfindere hos Detektor er selv langtfra fejlfri. Inden for det sidste halve år har programmet, der både udkommer på radio og tv, tre gange måttet beklage kritik og videregivelse af forkerte fakta. I ingen af de tre tilfælde mener de forurettede parter, at de er blevet forelagt kritikken, som man skal ifølge de presseetiske regler.
Senest gik det ud over Ugebrevet A4:
»I det store hele begår Detektor færre fejl end rigtigheder, men det virker, som om de har et problem, når de ikke foreholder kritikken for de angrebne parter. På den måde kunne de undgå nogle af fejlene,« siger chefredaktør for A4 Jan Birkemose.
For tre måneder siden vandt Berlingske over Detektor i Pressenævnet:
”Læren her er den banale, at alle begår fejl. Selv dem, der leder efter fejl hos andre. De må så også – ligesom alle andre – tage de tæsk, det giver at begå fejl, og forhåbentligt tage ved lære af dem,” skriver chefredaktør Jens Grund i en mail.
Redaktionschef på DR Nyheder Sandy French er ked af fejlene:
»Jeg tror ikke, der er nogen journalister, redaktører eller chefer, der har det godt med at lave fejl. Det er også derfor, at vi har beklaget dem,« siger Sandy French.
I oktober kritiserede Detektor en artikel i Berlingske om, at 45.000 danskere var blevet syge af at spise udenlandsk frugt og grønt. Berlingske klagede til Pressenævnet, som gav avisen medhold, og Detektor fik blandt andet kritik for ikke at have forelagt kritikken for Berlingske. Dengang udtalte Sandy French til Journalisten, at man tog sagen alvorligt:
»Når vi får kritik fra Pressenævnet, så tager vi det til efterretning – og ret alvorligt,« sagde Sandy French i slutningen af januar.
I marts måtte de to gange beklage historier. Den ene handlede om Lars Løkke. Den anden om Ugebrevet A4.
I får kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge kritikken for Berlingske. Du fortæller, at I tager det alvorligt. Hvordan kan præcis det samme så ske to gange igen få måneder efter?
»Det er din konklusion, og den må du have.«
Er du uenig i den konklusion?
»Når vi laver fejl – uanset hvor store eller små de er – så er vi kede af det,« siger Sandy French. Hun mener ikke, at der er tale om store fejl i de sidste to tilfælde:
»Kernen i historierne holdt uden problemer, men uanset hvor små fejlene er, så er det fejl, og det er vi kede af, og det skal rettes. Alle medier har jo et stort ansvar for at forsøge så omhyggeligt som muligt ikke at lave fejl,« siger Sandy French.
Jan Birkemose er ikke enig i, at der var tale om en lille ubetydelig fejl, som ikke ændrede kernen i historien. Detektor interviewede ham om en artikel, A4 havde lavet på baggrund af en undersøgelse om mænds barsel. Detektor har efterfølgende beklaget, at det i oplægget til interviewet blev fremstillet, som om A4’s undersøgelse ikke var udtømmende.
»Jeg svinger i retning af at kalde det manipulation. Det var bevidst. Det var en forkert oplysning, de greb ud af den blå luft, efter at jeg flere gange havde fortalt dem, hvordan sagen hang sammen – og en fejl, jeg alligevel ikke blev præsenteret for,« siger Jan Birkemose, der fortæller, at A4 efterfølgende har kunnet mærke forskel i dets kontakt med andre medier:
»Det giver et hak i troværdigheden. Når vi efterfølgende har snakket med medier, der var interesserede i at citere vores historier, spørger de lige en ekstra gang, om der nu er problemer med tallene, men jeg kan selvfølgelig ikke vide, om der er en sammenhæng,« siger Jan Birkemose.
Sandy French svarer:
”Det var en fejl, og vi rettede, så snart vi blev opmærksomme på det. LO’s Ugebrev A4’s redaktør har efterfølgende i en mail kaldt vores rettelse for god og sober og sagt, at troværdigheden for begge medier efterfølgende er steget. I øvrigt er det kun sundt, at medier er kritiske – også over for hinanden,” skriver hun i en mail.
Jan Birkemose forklarer, at Ugebrevet A4 ofte bliver kontaktet af Detektor i forbindelse med Ugebrevet A4's undersøgelser. Nogle gange er det, fordi Detektor vil have hjælp til at skyde andres tal ned, andre gange er det med kritisk fokus på Ugebrevet A4’s egne undersøgelser, som i dette tilfælde. Her ringede Detektors researcher først og sagde, at han havde nogle tal, der viste den modsatte tendens af Ugebrevet A4’s tal:
»Det viste sig, at det var Detektors tal, der var misvisende, og jeg havde lidt en fornemmelse af, at historien blev lagt i skraldespanden, hvorefter den så blev taget op igen med udgangspunkt i noget andet. Det er en generel oplevelse. Det virker, som om de ofte er på fisketur, når de kontakter os,« siger Jan Birkemose.
Journalisten er også stødt på ordet ’fisketur’ før, når der er blevet spurgt til Detektors metoder. Det ser Sandy French dog intet problematisk i:
»Det er helt naturligt, at man lige ringer og tjekker, hvis der er tips eller undren over noget.«
Journalisten ville gerne høre, hvordan fejlene kunne ske, men det ønsker Sandy French ikke at komme ind på:
»Jeg vil ikke ind i diskussionen af, hvad der sker internt hos os eller i kommunikationen med kilder udadtil,« siger Sandy French, der ikke mener, at Detektor har et større ansvar for at undgå fejl, fordi de selv arbejder med at finde dem hos andre:
»Alle medier bør have lige stort fokus på at undgå fejl og være omhyggelige i fejlretningen, når det sker. For selvfølgelig sker det en gang imellem. Men vi taler her om programmer, der har kørt i over to år og har lavet hundredevis af faktatjek, og det er meget få fejl, der har været.«
Tre ud af Detektors tolv mand store redaktion er ulønnede universitetspraktikanter, og de lavede den indledende research til historierne om Lars Løkke Rasmussen og Ugebrevet A4. Redaktionschef på DR Nyheder afviser, at den ulønnede og uuddannede arbejdskraft skulle være skyld i fejlene den seneste tid:
»Der er redaktører inde over det, vi sender ud. Jeg synes nærmest, det er utilstedeligt at insinuere, at der er en sammenhæng,« siger Sandy French.
Detektors historie om Berlingske
I oktober sidste år kritiserer Detektor på dr.dk og på P1 Berlingskes historie om, at 45.000 danskere er blevet syge af frugt og grønt. Detektor giver udtryk for, at tallet er forkert, og at avisen med »en enkelt opringning til Fødevarestyrelsen (…) kunne have bragt orden i størrelsesforholdet«. Berlingske byggede historien på en rapport fra Fødevarestyrelsen. Berlingske klager til DR over, at Detektor ikke har forelagt avisen kritikken, inden man gik ud med den.
DR vil til at starte med ikke bringe en beklagelse eller berigtigelse, så Berlingske klager til Pressenævnet. Selv om DR efterfølgende bringer en delvis beklagelse, så udtaler Pressenævnet kritik af DR for ikke at forelægge kritikken for Berlingske. Det er korrekt, at Fødevarestyrelsen efter Berlingskes artikel sår tvivl om styrelsens eget regnestykke, men Pressenævnet slår fast, at der var belæg for Berlingskes historie.
Detektors historie om Ugebrevet A4
I midten af marts bringer Detektor en historie om Ugebrevet A4, som har lavet en undersøgelse af udviklingen i mænds barsel. Ugebrevet A4 har indhentet tal fra alle 29 a-kasser og viser i en liste tallene fra alle a-kasserne. 20 af dem har oplevet nedgang i længden af mænds barsel. Seks har oplevet stigning, og tre er på samme niveau. Undersøgelsen viser også, at den gennemsnitlige længde på mænds barsel er stagnerende.
Ugebrevet A4 skriver artiklen ”Krisen tvinger fædre væk fra barsel”, hvor de vinkler på flertallet af de a-kasser, som oplever et fald i mænds barsel. Detektor laver et interview med A4’s chefredaktør, Jan Birkemose, om vinklen på artiklen i forhold til, at det samlede tal er stagnerende. I oplægget til interviewet siger Detektor, at A4’s opgørelse over a-kasser ikke er »udtømmende«, og at man har valgt nogle a-kasser fra. Den påstand bliver aldrig forelagt Jan Birkemose, og den passer heller ikke, da A4’s samlede undersøgelse, som er publiceret sammen med artiklen, indeholder alle a-kasser.
Detektors historie om Lars Løkke Rasmussen
I starten af marts kigger Detektor nærmere på Lars Løkke Rasmussens påstand om det paradoksale i, at der er 40.000 ufaglærte østeuropæiske gæstearbejdere i Danmark og 40.000 danskere på kontanthjælp. Detektor finder ud af, at den eneste undersøgelse, der eksisterer om uddannelsesniveauet hos østeuropæiske gæstearbejdere i Danmark, rent faktisk viser, at de generelt har en bedre uddannelse end danskerne. Undersøgelsen handler godt nok kun om polakker, men det er det bedste bud på et svar.
Detektor beskriver også, at Lars Løkke Rasmussen tager fejl med hensyn til antallet af kontanthjælpsmodtagere, der er parat til at tage et arbejde i Danmark. Programmet påstår i stedet, at der er 51.000 kontanthjælpsmodtagere og ikke 40.000, som Lars Løkke Rasmussen har sagt.
Lars Løkke Rasmussen og Venstre bliver konfronteret med undersøgelsen om uddannelsesniveauet hos østeuropæere i Danmark og anerkender, at han har sagt noget, der ikke passer.
Han mente, at østeuropæerne tog arbejde i Danmark, der ikke krævede nogen speciel uddannelse. Detektor fremlægger dog ikke kritikken omkring tallet med de 40.000 kontanthjælpsmodtagere for Venstre. Her viser det sig, at Lars Løkke Rasmussen har ret, og Detektor tager fejl.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Venstres pressechef, Christian Hüttemeier, da han af princip ikke udtaler sig i nogen sager.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den sag jeg har refereret til ovenfor kan nu læses på Pressenævnets hjemmeside http://www.pressenaevnet.dk/Om-Pressen%C3%A6vnet/Nyheder.aspx?M=News&PID=79&NewsID=7742
Læs mere:
https://docs.google.com/document/d/11kvhUMFEcRy5f2jF8xBYpCTe5TciVLoBCD0zD5LPprQ/pub
Her er den omtalte kendelse fra Pressenævnet, der er helt til grin.
http://www.pressenaevnet.dk/Om-Pressen%C3%A6vnet/Nyheder.aspx?M=News&PID=79&NewsID=7742
1) Jeg har ikke sendt politikeren mails overhovedet i foråret. Via aktindsigt kan jeg se, at han har henvendt sig til politiet, fordi han har modtaget nogle rykkere for ubetalte regninger. Det har jeg gjort, fordi forbundets jurister sagde, at jeg skulle. Politikeren ville have politiet til at give mig et politilhold af den grund.
2) Midtjyllands Avis har ædt politikerens vurderinger råt, hvor man jo kunne forvente, at de ville sikre sig at der var bare en smule hold i påstanden.
3) Steffen Lange, der er chefredaktør på Midtjyllands Avis, laver et yderligt spin med afsæt i politikerens opfattelse - der så går på, at jeg skulle have sendt avisen mails, der egnede sig til et polititilhold. Jeg har alene sendt dem informationer om de konkrete sager, der kunne bruges til deres journalistik, som de bare har ladet ligge.
Tilbage står et medie, der er at betegne som en publicistisk katastrofe. Og vi står tilbage med et pressenævn, som vi lige så godt kan nedlægge. Nævnet har endog menet, at man ikke skal kontakte den angrebne part, når de laver artikler.
Det her er simpelt hen en skamplet i dansk pressehistorie!!!
At Journalisten heller ikke interesserer sig for sagen er ligeledes uforståeligt.
KUMMERLIGT!!
Men det var jo stadig forkert - endda ret markant forkert. Så langt havde Detektor ret, og det påpeger Lars Dahlager ganske fint.
Politikens Lars Dahlager er på banen med en række påstande, blandt andet om en historie fra Berlingske om frugt og grønt. Det er en interessant udlægning af sagen, men det gør den ikke mere rigtig.
Hvis man er reelt interesseret i fakta om sagen kan jeg kun anbefale at læse Pressenævnets afgørelse om sagen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145129
Her fremgår det tydeligt, at Fødevarestyrelsen først trak nye tal ud, efter offentliggørelsen af artiklen i Berlingske. Samtidig fremgår det, at Berlingske havde fuldt belæg for at skrive, at op mod 45.000 danskere i de seneste år menes at være blevet syge af bakterier i frugt og grønt.
bedste hilsener
Simon Bendtsen, Berlingske
Det kommer til at fremstå i artiklen, som om Detektor tog fejl i deres historier, men det gjorde i al væsentlighed ikke. Især Berlingskehistorien er mystisk, al den stund at Pressenævnet afgør, at der er belæg for avisens tal, uagtet at de er forkerte med en faktor 4,5, og at lidt kritisk sans og ekstra tjek ville have afsløret det hurtigt. Efterfølgende har der været mange hånende facebookbeskeder fra medarbejdere der føler sig vindicerede, uagtet at det sådan set stadig er dårlig håndværk.
Flere