»Det virker, som om Mecom venter på et mirakel«

Berlingskes ejer, Mecom Group, skal inden fredag bevise sit værd. Koncernen har tre gange siden december købt sig tid hos bankerne for at undgå betalingsstandsning. »Det er lidt samme cirkus igen. Og vi ved aldrig rigtigt, hvad der sker,« siger medieanalytiker Henrik Schultz.

Berlingskes ejer, Mecom Group, skal inden fredag bevise sit værd. Koncernen har tre gange siden december købt sig tid hos bankerne for at undgå betalingsstandsning. »Det er lidt samme cirkus igen. Og vi ved aldrig rigtigt, hvad der sker,« siger medieanalytiker Henrik Schultz.

Først fik de udsættelse til 28. februar.
Det var tilbage i december sidste år. Nu skulle der styr på økonomien, og Mecom skulle bevise over for de forskellige långivere, at det naturligvis stadig gav mening at poste penge i den paneuropæiske medie-butik. Det lykkedes dog ikke, men Mecom fik mere tid at løbe på.
Ny deadline blev den 31. marts.
Men heller ikke her nåede Mecoms formand David Montgomery og hans tropper i selskabet at få tilstrækkeligt styr på finanserne, og derfor måtte man allernådigst bede om endnu en udsættelse. Det fik man.
Denne gang er 30. april sat som skæringsdatoen.

»Det virker, som om Mecom og alle bankerne venter på et mirakel. For det er svært at se forskel på denne gang og sidste gang. Mecom Group har stadig store problemer med at indfri dets låneaftaler,« siger chef for nordisk medieaktieanalyse i Argo Securities Henrik Schultz til Journalisten.dk.

Hovedproblemet for Mecom – der blandt andet ejer Berlingske Media i Danmark og selskaber i Holland, Polen og Norge – er, at selskabets gæld er så enorm, at det kan være svært at se, hvordan det overhovedet skal lykkes at få den bragt ned. Hvis långiverne opgiver troen, kan de vælge at smække kassen i.
Selv om Mecom har solgt alle sine besiddelser i Tyskland fra og gjort det samme med aktiviteter i Norge og Holland, er gælden stadig omkring 3,5 mia. kroner. Forinden var den dog oppe på 4,8 mia. kroner.

»Vi ved aldrig rigtigt, hvad der sker med Mecom. Det bliver rene spekulationer nu,« siger Henrik Schultz, der ser visse positive tegn på det almindelige arbejdsmarked i den seneste måned.

»Men det hjælper ikke nødvendigvis. For der er ikke basis for de antagelser om en bedring af annoncemarkedet og fremgang for økonomien i de enkelte selskaber i Mecom, som de måtte have haft for en måned siden. Det synes jeg ikke, der er grundlag for at se mere positivt på. Men bankerne kan have ændret syn,« bemærker Schultz.

Han påpeger samtidig, at Mecom Group har brug for at kunne vise, at man kan forhandle sig igennem nye omkostningsbesparelser, så man over for bankerne kan opstille sandsynlige prognoser for break-even inden for en overskuelig periode på 12 måneder eller lidt længere.

»Det virker, som om det er, hvad alle sidder og venter på. Men det kan de komme til at gøre i lang tid. Og hvis nogle af långiverne vælger at sætte Mecom stolen for døren, ser det ikke godt ud,« siger Henrik Schultz, der samtidig gør opmærksom på, at Mecoms långivere er en meget sammensat gruppe, hvoraf enkelte selv er i vanskelighed – eksempelvis hollandske ABN AMRO Bank.

»Det vanskeliggør sagen yderligere.«

I sidste uge bebudede Mecom Group, at man på torsdag fremlægger årsregnskabet for 2008, som atter har været forsinket. Hvilken virkning det får, er også uvist.
Men sikkert er det, at medieimperiet ikke kan indfrie sin gæld, hvis kravet skulle blive fremsat.

»Det vil have så voldsomme konsekvenser, hvis de skal indfri betingelserne, for det kan de ikke her og nu. Bankerne vil øjeblikkeligt konstatere, at der er tale om teknisk mislighold af lånebetingelserne. Det vil tvinge Mecom til at komme med en nødplan for, hvilke af lånebetingelserne de kan leve op til på den korte bane, og hvilke de kan leve op til på længere sigt,« siger Schultz.

»Det er derfor, jeg siger, at det virker, som om alle parter – Mecom, banker og alle långiverne – venter på et mirakel.«

Læs også tidligere artikler:

1 Kommentar

Jens Yde
27. APRIL 2009
Re: »Det virker, som om Mecom venter på et mirakel«

"Bankerne" og medieanalytiker Henrik Schultz har været omtalt adskillige gange af Journalisten. Med ABN AMRO Bank er det vist første gang, at vi får sat navn på en af disse banker.

Har pressekorpset virkelig så svag en styrke, at det ikke er i stand til at få navnene på långiverne presset frem, så man kan stille dem op på en lang række efter låneandele?

Det virkeligt interessante er at få opklaret, om det er kriminelle, der har udsuget Berlingske Media for værdier, så der nu kun er det gamle maleri af hr. Berling tilbage. Maleriet er set hænge bag chefredaktør Lisbeth Knudsen, den ansvarshavende. For billedet forestiller da hr. Berling, ikke sandt?