»Fordi alle er enige om, at der skal være en fest, betyder det jo ikke, at vi skal betale den.«

Sådan lød svaret fra Thomas Rasmussen, chef for forskning, innovation og viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), da han blev spurgt, hvorfor skolen har valgt at trække den økonomiske støtte til netværket Åbenhedstinget.

Siden 2007 har Åbenhedstinget arbejdet for åbenhed i den offentlige forvaltning, men med meldingen om, at DMJX trækker sin økonomiske støtte til projektet, er netværkets fremtid usikker. Nu tegner der sig imidlertid et bud på, hvem der fremover kan ”betale festen” i stedet for DMJX.

I sidste øjeblik inden deadline i tirsdags modtog forbundskontoret i Dansk Journalistforbund nemlig et forslag til delegeretmødet i slut april om, at DJ bevilger et økonomisk tilskud på 150.000 kr. årligt til Åbenhedstinget. Beløbet svarer omtrent til, hvad Nils Mulvads arbejde i Åbenhedstinget i gennemsnit har kostet DMJX hvert år.

Nødvendigt at brække mure ned  

I første omgang går forslaget på, at DJ skal give penge til Åbenhedstinget i en prøveperiode på tre år. Bag forslaget står en gruppe medlemmer af den journalistiske diskussionsgruppe, der kalder sig ’Sure Gamle Journalister’.

I deres lukkede facebookgruppe er nødvendigheden af Åbenhedstinget blevet grundigt diskuteret, fortæller kommunikationsrådgiver Teddy Gehrke, som er en af forslagsstillerne.  

»Vi blev hurtigt enige om, at deres arbejde må og skal videreføres. Simpelthen fordi en af de vigtigste opgaver for os som journalister er at værne om og udvikle demokratiet. Uden åbenhed er der ikke noget demokrati – og al erfaring viser, at det konstant er nødvendigt at brække mure ned på det her område,« siger han.

Netop derfor er det ifølge Teddy Gehrke oplagt, at lige præcis Dansk Journalistforbund går ind og yder den økonomiske støtte, som Åbenhedstinget nu mangler:

»Jeg ser Åbenhedstinget som en service til journalister – og den service kunne meget vel ligge i forbundet. Det vil tjene DJ’s ære at give kunstigt åndedræt til Åbenhedstinget, indtil de kan trække vejret ved egen hjælp. Vi snakker om 150.000 kroner årligt. Det er en meget lille del af DJ’s budget – og det er faktisk vanvittigt billigt, sammenlignet med hvad det ville koste DJ selv at få det op at stå,« siger Teddy Gehrke.

Werge: Det kunne give mening

Spørger man forbundets indtil videre eneste formandskandidat, nuværende næstformand Lars Werge, flugter Åbenhedstingets mål og hensigter på mange måder rigtig godt med DJ’s egne.

»Åbenhedstingets formål kan ingen være uenig i, og mange af de samme ting står med andre ord også i DJ’s formålsparagraf. Jeg har ikke konkret talt med Danske Medier eller ret mange andre om henvendelsen her endnu. Men jeg ved, at Åbenhedstinget er en ressource i forhold til viden på det her område, så på den måde kunne det sagtens give mening,« siger Lars Werge.

Han nævner, at DJ i forvejen har sitet offentlighedslov.dk, der indsamler erfaringerne med brugen af den nye offentlighedslov.

»Men offentlighedslov.dk er måske ikke den mest sexede side, og på en måde er det også uhensigtsmæssigt, hvis der er alt for mange sider, som har samme formål,« siger Lars Werge.

Så hvis det stod til dig, kunne forslaget om at støtte Åbenhedstinget sagtens have gang på jord?

»Uden at give Mulvad eller andre forhåbninger, som kan blive skuffet, vil jeg sige, at det har masser af gang på jord, at DJ engagerer sig mere i åbenhed og offentlighed i forvaltningen.«

Danske Medier: Vi må prioritere hårdt

I første omgang efterlyser Teddy Gehrke og de andre forslagsstillere hjælp fra DJ til den mest akutte hjælp til Åbenhedstinget. Derefter håber de, at flere vil være med til at »betale gildet«:

»Danske Mediers medlemmer nyder jo også godt af sådan et organ, hvor deres medarbejdere kan få hjælp – så det ville også tjene deres ære, hvis de fandt lidt penge,« siger Teddy Gehrke.

Hos Danske Medier, der driver offentlighedslov.dk sammen med DJ, er meldingerne dog forsigtige. I første omgang vil journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard afvente en officiel ansøgning om penge til Åbenhedstinget.

»Hvis vi får en ansøgning om at støtte, vil vi naturligvis kigge på det. Men jeg kan ikke sige noget på forhånd, for vi er nødt til at foretage nogle meget strenge økonomiske prioriteringer af, hvilke opgaver vi går ind i. Og vi prioriterer allerede arbejdet omkring åbenhed højt,« siger han.