Det er ikke hver dag, journalister oplever i praksis, at de må forsvare kildebeskyttelsen under en politiafhøring.

Men Fyens Stiftstidendes to journalister Jakob Herskind og Jonas Ancher Nyeng har prøvet det. Og derfor besluttede Sydøstjyllands Politi i går at droppe den videre efterforskning af, hvilken politiker eller embedsmand i Region Syddanmark, der i november 2015 lækkede en tavshedsbelagt advokatundersøgelse til avisen om muligt misbrug af offentlige midler under den tidligere regionsborgmester Carl Holst.

”Politimanden var meget flink og helt på det rene med, hvad udfaldet ville blive. Det var tydeligt, at det var en formalitet, der skulle overstås. Jeg behøvede ikke engang at argumentere for, hvorfor vi ikke ville oplyse identiteten på vores kilde,” siger Jakob Herskind til Journalisten.

Region Syddanmark politianmeldte sagen sidste år, og politiet bad efterfølgende de to fynske journalister om at stille op til en telefonafhøring, mens de var på arbejde.

De blev afhørt hver for sig, og hver afhøring varede ikke mere end 2-3 minutter. Politibetjenten bad om cpr-nummer og en bekræftelse af, at de havde været med til at skrive den pågældende artikel. Derpå fulgte kernespørgsmålet, om de ville hjælpe til sagens opklaring ved at videregive kildens identitet.

”Det var lidt sjovt og kuriøst at blive afhørt af politiet. Og det stod ret hurtigt klart under afhøringen, at den sag lægger de ned igen, for politibetjenten virkede ærlig talt ikke særlig ihærdig,” siger Jakob Herskind.

Politiet fortsatte dog efterforskningen, men i sin afgørelse fra i går skriver anklagemyndigheden:

”Sydøstjyllands Politi har ikke fundet nogen form for mailkorrespondance eller andre tekniske beviser, der peger i retning af at identificere en gerningsmand til den uberettigede videregivelse af den foreløbige advokatundersøgelse til trods for en række It-undersøgelser.”

Meget bevidst om at undgå digitale spor

Skete udleveringen af rapporten fysisk eller via krypteret mail for at undgå digitale spor?

”Jeg vil helst ikke ind på, hvordan rapporten blev leveret af hensyn til kildebeskyttelsen. Men både kilden og jeg var meget bevidste om, at vi skulle tage de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som var nødvendige i forhold til et eventuelt politiefterspil om et brud på kildens tavshedspligt,” siger Jakob Herskind og fortsætter:  

”Vi vidste, at rapporten var i omløb blandt en ret bred kreds af embedsmænd og politikere. Jeg begyndte derfor at trække i nogle snore hos de personer, som jeg tænkte kunne være mulige leverandører af materialet, og det lykkedes i løbet af 12 timer,” siger Jakob Herskind.

Anklagemyndigheden gør det klart i en pressemeddelelse, at Sydøstjylland Politi opfatter sagen som en uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger.

Derfor tyder meget på, at Fyens Stiftstidendes kilde kunne dømmes for brud på tavshedspligten, hvis politiet fandt frem til identiteten på kilden.

Journalister fra BT og Berlingske sigtet i lignende sag

Det skete for nylig i en lignende sag. I februar blev DF-politikeren Finn Rudaizky fra Københavns borgerrepræsentation idømt 10 dagbøder af 1.000 kr. for at videregive fortrolige og private oplysninger til pressen om terroristen og attentatmanden Omar El-Hussein og dennes familie.

To journalister fra BT og Berlingske er fortsat sigtede i sagen for at offentliggøre de fortrolige oplysninger, men anklagemyndigheden har endnu ikke taget endeligt stilling til, om der skal rejses tiltale imod dem.

Journalister kan undgå at blive bedt om at vidne i en retssag, hvis oplysningerne har tilstrækkelig samfundsmæssig betydning. Og det vurderer anklagemyndigheden har været tilfældet med Fyens Stiftstidende dækning af den fortrolige advokatundersøgelse i Carl Holst-sagen.

”Opfattelsen er altså, at en ret ved en eventuel straffesag ville nå frem til, at journalisterne ikke ville have vidnepligt,” skriver anklagemyndigheden i sin afgørelse.

Var ikke i tvivl om samfundsmæssig betydning

”Vi har hele tiden følt os helt overbevist om, at vi var i vores gode ret til at bringe oplysningerne fra den advokatundersøgelse,” siger Jakob Herskind.

”Der var tale om, at en myndighed havde bestilt en advokatrapport om misforhold i forvaltningen under Carl Holsts tid, og rapporten indeholdt oplysninger om potentielt misbrug af offentlige midler. Hvis vi som journalister ikke skal og kan bringe den slags oplysninger, så ved jeg ikke, hvad vi skal. Senere har det vist sig, at der var en række fejl i rapporten. Men det bærer vi jo ikke ansvaret for,” siger Jakob Herskind.

Han var dengang journalist og souschef på Fyens Stiftstidendes samfundsredaktion, men har i dag titel som redaktionschef på Jysk Fynske Mediers fællesredaktion ’Danmark’.