search

»Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Mediernes dækning af Plummer-bogen var ude af proportioner og en tilsidesættelse af journalistisk hæderlighed, mener Kenneth Plummer. Han glæder sig til et anonymt liv uden for mediernes søgelys.

Mediernes dækning af Plummer-bogen var ude af proportioner og en tilsidesættelse af journalistisk hæderlighed, mener Kenneth Plummer. Han glæder sig til et anonymt liv uden for mediernes søgelys.

EXIT. Kenneth Plummer var fuldstændig uforberedt, da journalist Mads Kastrup fra Berlingske Media ringede til ham mandag den 25. oktober i år. Generaldirektøren vidste, at der var en bog på vej om ham. Men han havde ingen anelse om, at lange passager i bogen var rene båndudskrifter fra en fortrolig baggrundssnak, som forfatteren Kurt Lassen hverken måtte citere direkte eller indirekte.

Mads Kastrup fra Berlingske spurgte Kenneth Plummer, om han vidste, hvordan Kurt Lassen havde lavet bogen “Plummer – summen af kardemommen”.

“Nej, det ved jeg ikke,” svarede Kenneth Plummer stadigt lige uvidende om, at Kurt Lassen havde brudt aftalen.

Mads Kastrup fortalte, at bogen stort set var baseret på Plummers udtalelser, og at Kurt Lassen have valgt at citere ham hele vejen igennem. Han spurgte Plummer, om han havde set bogen.
“Nej, det har jeg ikke,” næsten gentog Kenneth Plummer.
Forlaget havde ikke sendt så meget som en note.

I løbet af få dage blev tæppet trukket væk under DRs generaldirektør, Kenneth Plummer. Han blev hængt ud som inkompetent, fik hele medie-danmark på nakken og mistede sit job. Undervejs i forløbet har han været særdeles tavs.

Hans kontor i DR Byen er diskret blevet tømt, og han har frabedt sig en afskedsreception af frygt for en ny mediestorm. Det er også en fåmælt Kenneth Plummer, der træder ind på Journalistens redaktion. Manden, der ellers har ry for at være jovial og god til at sprede en munter stemning, virker træt og sårbar. Han vil bare direkte til sagen og have det overstået.

Vi sætter os i et baglokale. Vi har to sider med spørgsmål om bogsagen, mediedækningen og hans embedsperiode i DR. Kenneth Plummer har et papir med pointer, han har behov for at aflevere. For at forklare sig, lægge DR bag sig og komme videre.

Han sætter sig på kanten af sofaen og taler meget langsomt den næste halvanden time.
Måske en af de sidste gange i rampelyset.

Det begyndte i foråret, da den tidligere DR-journalist Kurt Lassen henvendte sig til Kenneth Plummer med et tilbud om at medvirke i en bog om generaldirektørens tid i DR. Plummer afviste tilbuddet, men skiftede mening, da han fra folk i sin omgangskreds fandt ud af, at Kurt Lassen åbenbart var ude at finde så meget skidt som muligt – også fra hans privatliv.

»Det var meget grænseoverskridende, at han skrev en bog om mig uden min accept og medvirken. Det føltes som et overgreb. Jeg tænkte: Er der noget, jeg kan gøre.«

Det endte med, at Kenneth Plummer inviterede Kurt Lassen med i bilen på en tur til et foredrag i Vejle.
»Jeg ville hjælpe ham med at få et mere nuanceret billede end det, han var ved at opbygge. Det var en fejl.«

Kurt Lassen optog samtalen på bånd. Det protesterede Kenneth Plummer ikke over. Hvilken forskel kunne det gøre, om Lassen brugte pen eller optager?
»Jeg var nok for flink, men når man kører i bil, er det svært at skrive samtidig,« forklarer Kenneth Plummer.

Han gik ud fra, at Kurt Lassen ville leve op til aftalen om, at udtalelserne var til baggrund.
Det var dengang. I dag undlader han konsekvent at omtale Kurt Lassen ved navn. Han kalder ham kun “forfatteren” – og om aftalebruddet siger han:

»En aftale er en aftale. Jeg har ikke andre kommentarer.«


De store grin var fremme, da Journalisten interviewede Lars Vesterløkke, Kenneth Plummer og Lars Grarup i 2006. I dag har de alle forladt DR, og Kenneth Plummer tror ikke, hans fremtid ligger i medieverdenen. – foto: Les Kaner

RESULTATET ER EN BOG, som Kenneth Plummer siger, han ikke har læst.
»Jeg har ikke lyst til at læse den bog. Hvad skulle det give mig? Det lyder ikke som en god eller seriøs bog, fordi den tegner et ensidigt negativt billede af mig.«

Samme uge bogen udkom, sagde Kenneth Plummer op. I dag er han især ked af, at det i bogen bliver fremstillet, som om han i en studehandel afslørede fortrolige oplysninger ved at fortælle, hvem der søgte hans job tilbage i 2005. Ifølge Plummer var der ikke tale om fortrolige oplysninger fra DRs bestyrelse, rekrutteringsbureauet eller andre tæt på forløbet. Det var seks år gamle informationer, mange i branchen kendte i forvejen.
»At han ikke havde samme viden, siger noget om hans evner som journalist.«

Ifølge bogen indgik Kenneth Plummer studehandelen, mod at bogen ikke kom til at handle om “damer”. I bogen fremgår det også, at der i DR går rygter om, at Kenneth Plummer kyssede med kvindelige medarbejdere til julefrokoster. Rygter, som nemt kan gøre en topchef sårbar. Kenneth Plummer afviser, at det har det mindste på sig. Det var ikke de rygter om “damer”, han tænkte på.

»Det var min skilsmisse i 2007, som jeg ikke ville have udpenslet igen. På arbejdspladser går der tit rygter om chefen og kvindelige medarbejdere. Det må man leve med som chef. Jeg har ikke lagt an på kvindelige eller mandlige medarbejdere i DR. Det er rygter, som jeg ikke kan gøre noget ved, selv om de ikke er rare.«

PLUMMERS EXIT FRA DR kan ses som en katastrofe i to etaper. Den første var aftalebruddet. Den næste var mediedækningen. B.T. og Berlingske Tidende var først på historien. Siden fulgte resten af medierne med. Kenneth Plummer mener, dækningen var ude af proportioner.

»Det var en inkvisitorisk blodtørst og total tilsidesættelse af journalistisk hæderlighed. Især den mere tabloide del af medierne gik i selvsving,« mener han.

Det værste var, da en formiddagsavis – Kenneth Plummer er i tvivl om, om det var Ekstra Bladet eller B.T. – mødte op på Plummer-familiens hjemadresse og spurgte hans 15-årige datter om hendes kommentar til sagen. Bagefter måtte Kenneth Plummer og eks-konen tale med datteren om oplevelsen, som de havde været helt uforberedte på.

»Det var belastende for mig og mig familie. Jeg havde ikke forestillet mig, at mine børn ville blive spurgt. Heldigvis er det kloge piger,« siger Kenneth Plummer og fortæller, at datteren fik svaret, at hendes far ikke var hjemme, og hurtigt lukkede døren igen.

I de dage søgte han støtte hos venner og familie og i de mange opmuntringer og venlige tilkendegivelser fra direktionen, kolleger i DR og folk, han slet ikke kendte.

Bestyrelsesformand Michael Christiansen, som Kenneth Plummer udviklede et tæt forhold til, har været en stor støtte – også i slutfasen.
»Jeg har altid oplevet en bestyrelsesformand, der var en god, dygtig og personlig støtte for mig.«

Kenneth Plummer medgiver, at medierne er i deres gode ret til at kigge kritisk på hans rolle i sagen og hans tid i DR. Men den samlede mediedækning imponerer ham ikke.
»Der skal være balance mellem “forbrydelsen”, hvis man kan kalde den det, og størrelsen af den straf, man får. Jeg synes ikke, balancen har været imponerende,« siger Kenneth Plummer, der siger, at sagen har bestyrket ham i, at hans fremtid efter DR ligger uden for mediernes rampelys.

»I fremtiden skal jeg ikke være en offentlig person. Det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig også til at få mere tid til venner og familie.«

FØR INTERVIEWET MED Journalisten har Kenneth Plummer ikke stillet andre betingelser end, at han gerne ville have hovedpunkterne for interviewet. Det er tilladt at spørge om alt. Men det er ikke sikkert, at vi får et svar. Da vi for eksempel spørger til anklagerne i bogen, hvor han er citeret for, at DR Nyhederne fiflede med regnskaberne under den tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, lyder svaret:
»Jeg har ikke nogen specifikke kommentarer til bogen.«

Kenneth Plummer siger, at han før interviewet har fået hjælp af professionelle folk, “der har forstand på kommunikation”. Men det er ikke nogle, han har hyret til opgaven.
Det vigtigste for ham er, at bogens negative billede ikke skal stå uimodsagt.

Spørger man branchefolk, er Kenneth Plummers største bedrift, at han i 2007 var med til at sætte DRs økonomi på ret kurs efter byggeskandalen med DR Byen. Det mener i hvert fald 7 ud af 11 af de branchefolk, Journalisten har spurgt. I en af kommentarerne hedder det sågar, at DR i dag er en af de bedst drevne statsinstitutioner i Danmark.
Kenneth Plummer lyser næsten op, da vi gengiver kommentaren.

Selv om det kun er tre år siden, var DR tilbage i 2007 faktisk i fare for at blive alvorligt svækket på grund af krisen. Blandt borgerlige politikere var det for eksempel på tale, at DR skulle sælge det nye koncerthus for at komme på fode igen.
»Jeg er stolt over, at vi klarede den største krise i DRs historie i 2007. Det var en livstruende krise. DR var reelt i fare. Hvis vi ikke havde løst det problem, kunne DR have set helt anderledes ud.«

Selv om likviditeten i DR i dag er lav og gælden stor, forsikrer Kenneth Plummer, at DR er en sund forretning.
»De næste fire år – det vil sige, så længe man kan se frem på grund af medieaftalen – hænger økonomien fint sammen med en positiv drift og indfrielse af gældsforpligtelsen,« forsikrer han.

Ifølge DRs egne prognoser kommer der i år et overskud, og derfor påpeger Kenneth Plummer, at hans efterfølger får et nemmere job, end han selv har haft.
»Når man som administrerende direktør giver en virksomhed videre, handler det om, om den er bedre rustet til fremtiden, end da man overtog ledelsen. Jeg mener, at DR er bedre rustet til fremtiden nu,« siger Kenneth Plummer, der mener, at æren skal deles af mange.

»Der er ikke én person, der har hele ansvaret eller hele æren. Topledelse er en holdsport.«

»Jeg tror ikke, jeg skal tale særligt meget med journalister de kommende år.« – foto: Les Kaner

DA KENNETH PLUMMER som tidligere direktør i Nordisk Film trådte ind ad døren som DRs nye generaldirektør i 2005, var noget af det første, han bemærkede, samarbejdsklimaet i DR – eller manglen på samme.
»Der var ikke et særligt godt samarbejdsklima. Hvert direktørområde hyppede deres egne områder på bekostning af helheden.«

Ofte var direktørerne i direkte kamp med hinanden og bestyrelsen splittet. Når der skulle lægges strategier, var det mere en magtkamp end en fælles opgave. En af de vigtigste opgaver for en ny generaldirektør blev derfor at skabe holdånd, nedbryde kongedømmerne og centralisere og styrke økonomifunktionen.

Samtidig satte Kenneth Plummer det som mål at skabe bedre relationer til fagforeningerne og øge DR-medarbejdernes trivsel. Da han tiltrådte, var 76 procent af medarbejderne i DR tilfredse med deres arbejdsplads. Ikke et dårligt tal. Det blev dog klart slået sidste år, hvor de tilfredse udgjorde hele 96 procent. Den bedste klimamåling i DR nogensinde.

Til gengæld lykkedes det ikke Kenneth Plummer at hæve DRs journalistiske niveau i perioden. I hvert fald ikke, hvis man spørger de 11 branchefolk, Journalisten har talt med. Her er dommen entydig: Ingen af dem mener, at journalistikken i DR er blevet styrket. Tværtimod manglede generaldirektøren, der også var den øverste programansvarlige i DR, publicistisk format. Og han demonstrerede tydelige mangler på det journalistiske område, lyder vurderingerne enstemmigt over for Journalisten.
»Ingen ved, hvad han egentlig stod for på det publicistiske område,« lyder en kommentar fra Berlingske Medias direktør og tidligere nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen.

Medierådgiver og tidligere kommunikationschef i TV 2 Kaj Høivang vurderer:
»Han havde alle muligheder for at have et eftermæle som manden, der fik stoppet DRs tabloidisering af nyhederne og genskabt væsentlighed som det bærende nyhedskriterium i DRs journalistiske arbejde.«

Lasse Jensen fra P1-programmet “Mennesker og Medier” udtrykker det sådan her:
»DR står stærkere økonomisk, men svagere journalistisk og på public service på grund af semi-kommerciel seer- og lyttertalsfiksering.«

Kenneth Plummer, har du samlet set prioriteret økonomien på bekostning af journalistikken?
»Jeg mener ikke, at det var min opgave som generaldirektør at opstille de journalistiske visioner. Det gør direktørerne for nyheder og oplysning. Det er deres rolle, og det har de gjort godt, hvis du spørger mig. Vi er et hold, hvor vi har forskellige kompetencer. Jeg har ikke stærke kompetencer inden for journalistik. Det har Lars Henrik Munch jo heller ikke,« siger Kenneth Plummer med henvisning til direktøren i JP/Politiken.

Han mener ikke, at journalistisk tæft er nødvendig for at begå sig som direktør i medieverdenen.
»I ingen af de store danske medievirksomheder sidder der direktører med publicistisk baggrund. Det bør der nødvendigvis heller ikke være i DR. Andre ting er vigtigere set fra mit perspektiv.«

Hvad med Lisbeth Knudsen, direktøren for Berlingske Media?
»Hun er så den undtagelse, der bekræfter reglen.«

Kenneth Plummer mener, at man i bedømmelsen af hans tid i DR i stedet bør forholde sig til fakta.
»Når man spørger 11 mennesker, har de hver deres holdning til DR. Det er DRs lod. Men fakta er, at DR har overholdt budgetterne, realiseret hovedparten af de strategiske mål og levet op til public service-kontrakten. Sidste år blev alle områder opfyldt.«

DA JOURNALISTEN interviewede Kenneth Plummer i 2006, var han i topform og i så godt humør, at han kunne joke med Lars Vesterløkke og Lars Grarup under interviewet. Nu er alle tre væk. Lars og Lars er blevet i medieverdenen. Det er næppe dér, Plummers fremtid ligger. Fremtiden ligger snarere i det private erhvervsliv og i bestyrelsesarbejde – for Kenneth Plummer er det vigtigste dog, at han kan generobre anonymiteten i det offentlige rum.

Forleden læste han om George W. Bushs selvbiografi, hvor den tidligere amerikanske præsident fortæller om behovet for igen at leve et så normalt liv som muligt og vende tilbage til anonymitetens rækker.
»Jeg ved godt, at jeg ikke kan sammenligne mig med George Bush, men jeg vil også gerne vende tilbage til anonymitetens rækker.

Vil du tale til baggrund med journalister igen?
»Jeg tror ikke, jeg skal tale særligt meget med journalister de kommende år.«

Hvad er dit råd til andre ledere?
»Tavshed er guld,« siger Kenneth Plummer og smiler for første gang.

PLUMMERS RESULTATER

ØKONOMI: Sorte tal i 2010
Under Kenneth Plummer kom DR helskindet ud af byggeskandalen i 2007. Det lykkedes dog ikke Plummer at tørre regningen af på politikerne. Kriseplanen betyder, at DR i 2010 får overskud for første gang i flere år.

TV: Nye kanaler redder share
Fra 2005 til 2009 er DR’s dækning faldet marginalt fra 99 til 98 procent. Uden lanceringen af DR K, Rama-sjang, DR Update og DR HD ville faldet have været større.

RADIO: Dominans kostede radiokanal
Fra 2005 til 2009 steg P1, P2, P3 og P4’s ugentlige dækning fra 82 til 86 procent. Dominansen førte til, at politikerne ved det seneste medieforlig afsatte 100 millioner kroner til Radio Møller og lukkede P2.

PRODUKTIVITET: Færre ansatte. Samme produktivitet
Antal ansatte i DR er siden 2005 faldet fra 3.604 årsværk til 3.155 årsværk i 2009.
I samme periode ligger egenproduktionen på DR tv uændret på omkring 3.200 timer.

TRIVSEL:
Færre utilfredse
Under Kenneth Plummer er de utilfredse medarbejdere i DR stort set forsvundet – eller trives bedre. Det viser de årlige klimamålinger. I 2005 var knap 10 procent utilfredse/meget utilfredse. Det tal var i 2009 faldet til 2 procent. Samlet set var 96 procent tilfredse/meget tilfredse sidste år.

HÆDER: DR vinder flere priser
I 2005 modtog DR i alt 119 priser. I 2009 var tallet steget til 152 priser. 28 priser til medarbejdere og medvirkende, 51 priser for programmer og udgivelser, 73 priser til film og co-produktioner med økonomisk støtte fra DR.
Kilde: DR

EKSPERTERNES DOM
Journalisten har bedt 32 branchepersoner om at give deres vurdering af Kenneth Plummer som gene-raldirektør i DR. 11 har ønsket at svare. Dommen er, at Plummer har styrket DR’s økonomi, men ikke journalistikken.

Økonomi
7 ud af 11 er enige eller meget enige i, at Kenneth Plummer har en stor del af æren for, at DR’s økonomi er blevet forbedret

Journalistik
Ingen af de 11 mener, at journalistikken er blevet styrket med Kenneth Plummer som DR’s øverste programansvarlige

Vi har spurgt

  • Lasse Jensen, journalist og vært på “Mennesker og Medier”
  • Lisbeth Knudsen, koncernchef og tidligere nyhedsdirektør i DR
  • Ole Nørskov, chefredaktør på Mediawatch
  • Kaj Højvang, medierådgiver og tidligere kommunikationschef i TV 2
  • Joachim Sperling, mediekommentator for Berlingske Tidende
  • Steen Larsen, fællestillidsrepræsentant for journalisterne i DR
  • Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på B.T. og tidligere DR-chef
  • Erik Valeur, journalist og tidligere mediekommentator på Politiken
  • Karin Nødgaard, medieordfører for Dansk Folkeparti
  • Anders Kronborg, økonomichef i Metro og tidligere økonomidirektør i DR
  • Bent Falbert, mediekommentator for Information og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet

 

Kommentarer
44
Christian Vangsø Bentsen
17.11.10 11:00
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Der var vist to "sager"... den ene omhandlede ansøgerfeltet til direktørposten.

Den anden - og i grunden den mest interessante - budgetlægningen i DR. Men trods af at DRs generaldirektør hævder at kreativ bogføring var en realitet har ikke et eneste dansk medie fulgt op på denne sag...???

 Hmmm... Det let tilgængelige... Det som ikke kræver arbejde kan skrives. Det kompromitterende ties.

Super Fagblad som virkelig er et Fagblad - Hatten af for det og skam over redaktøren

Fremhævet af Journalisten
Kurt Lassen
17.11.10 12:35
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kenneth Plummer glemmer, at han ringer og inviterer mig til opfølgende møde på halvanden time i DR Byen for at gentage sine pointer og foreslå øvrige kilder. Og at han ringer til mig otte gange efterfølgende for at give mig yderligere information - forfølge pointer, forslag til flere kilde, skyde andre ned. Samt høre til udgivelsesdag, markedsføring af bogen mm. Vil for noget nær 117. gang gerne gentage, at jeg på intet tidspunkt giver udtryk for, at jeg har noget på eller har intentioner om at skrive om hans privatliv udover arbejdsrelaterede rygter, som jeg efterprøver. Kyssescenen til julefrokosten ringer han selv tilbage og giver en anden version af, end han havde gjort tidligere på dagen. Og så får jeg selvfølgelig et kald mod slutningen af processen for at give mig det tilbud, han nu fremturer med var almindelig branchekendskab. Men ikke ligefrem sådan han fremsætter tilbuddet i sin fulde ordlyd - med et citat fra bogen:

"Og så er det klart, at hvis du lader være med at skrive om mit privatliv overhovedet, så er der en belønning til dig . Dels får du historien om, hvem de to eksterne kandidater var til stillingen i 2005 . Det er en god historie . Og så får du også lidt perspektivering af og mit nej tak til et højtlønnet job her tidligere på sommeren . Jeg tror også, at det er godt for bogen . Dem, der vil læse en bog om en erhvervsleder, er jo nok avislæsere, og ikke dem, der læser Ekstra Bladet og BT. Nok nærmere Berlingske, Jyllands- Posten og til dels Politiken du skal gå efter . Det er sådan noget med: ’Hold da op, hvem var kandidater’ eller ’hold da op, han blev tilbudt et spændende job’ . Det har ingen skrevet om før, fordi ingen ved det . Jeg vil kun sige det, hvis vi laver en aftale . Du får ikke kun navnene men også lidt baggrund."

Mvh kurt lassen 

Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
17.11.10 13:03
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kurt, som andre har påpeget så kunne du have nøjes med at frembringe oplysningen op at Plummer ville give dig diverse informationer mod tavshed omkring privatlivsanliggender.

Såfremt en eller anden ville "hænge dig ud" - jeg går ud fra at du har nogle enkelte "sager" i skuffen - så ville du formentlig også være villig til at handle.

Stort set alle mennesker begriber det enkle, i det simple forhold, at du ikke alene har kompromitteret dig selv men ligeledes en hel branche. Tilbage står din nærmest studentikose evne til at overse din egen pinagtig adfærd og tilgang til din historie.

Du er garanteret en god ven, søn, fætter, far og meget andet. Men en mere end patetisk journalist og overmåde ringe biograf.

Live with that!

Fremhævet af Journalisten
Kurt Lassen
17.11.10 13:13
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Okay Christian, så får du hele citat-forløbet. Altså, hallo - manden sagde op stort set inden, bogen var udkommet. Nej, jeg havde ikke den slags sager i skuffen - udover de jobmæssigt relaterede, jeg konfronterede ham med. Jeg har ikke kompromitteret en hel branche. Såmænd bare skrevet sandheden. Som velsagtens er et udgangspunkt for både din og min faglige færden. Havde jeg undladt det, havde jeg haft svært ved at "live with that".:

"Og så er det klart, at hvis du lader være med at skrive om mit privatliv overhovedet, så er der en belønning til dig . Dels får du historien om, hvem de to eksterne kandidater var til stillingen i 2005 . Det er en god historie . Og så får du også lidt perspektive- ring af og mit nej tak til et højtlønnet job her tidligere på som- meren . Jeg tror også, at det er godt for bogen . Dem, der vil læse en bog om en erhvervsleder, er jo nok avislæsere, og ikke dem, der læser Ekstra Bladet og BT . Nok nærmere Berlingske, Jyllands- Posten og til dels Politiken du skal gå efter . Det er sådan noget med: ’Hold da op, hvem var kandidater’ eller ’hold da op, han blev tilbudt et spændende job’ . Det har ingen skrevet om før, fordi ingen ved det . Jeg vil kun sige det, hvis vi laver en aftale . Du får ikke kun navnene men også lidt baggrund . Det er en historie,som aviserne vil tage, og som vil give omtale af bogen . Det må du lige tænke hurtigt over, om vi skal gøre .

...Jeg ved jo, du ikke har noget – der er ingen kvinder, der taler om noget . Det må du gøre op med dig selv, og du har oven i købet muligheden for at få en bonus med to gode historier . De er lige til at plukke . Gode historier, og du vil blive betragtet som en god og dygtig journalist for at have fået dem frem."

Fremhævet af Journalisten
Hans Christian Kiilerich-Hansen
17.11.10 14:42
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

kære kurt...

...trist, at du slet ikke kan indse, at du til fordel for ussel mammon og gammelt nag (blev du fyret på DR) på alle måder har overtrådt skrevne og uskrevne regler fra journalistikkens grundlæggende abc for kildebeskyttelse...

...trist at du ikke har den journalistiske ballast til gennem traditionel research selv at opgrave banal info om blandt andet ansøgerfeltet til stillingen som DR's øverste chef...

...trist at du kan kalde dig journalist, når du i virkeligheden er en utroværdig tekstforfatter.

Fremhævet af Journalisten
Kurt Lassen
17.11.10 15:43
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kære H.C. Hansen

Jeg har ikke noget gammelt nag til Kenneth Plummer, overhovedet. Nej, jeg blev ikke fyret i DR. Jeg har ikke overtrådt journalistikkens grundlæggende abc for kildebeskyttelse. Den banale info om ansøgerfeltet til GD-posten er irrelevant - det er Plummers tilbud og fremgangsmåde, som han selv tog konsekvensen af og forlod sin post. Jeg både kalder mig og arbejder fremdeles som journalist...

mvh kurt 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
17.11.10 19:56
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kan vi da ikke snart komme bort fra dette fnidder, hvor Kurt Lassen skal høre på en masse personangreb under bæltestedet.

Det er fint nok, at Journalisten har snakket med Plummer - og det er jo en helt fin liste som Plummer kan være meget stolt af. Ikke så ringe.. 

Men altså - emnet, om man må videregive informationer, er meget dårligt fagligt behandlet - og derfor må fagbladet nødvendigvis have Oluf Jørgensen og alle d gode folk på Journalisthøjskolen, RUC, SDU osv på banen - så vi kan blive fagligt klogere på dette utroligt vigtige emne. 

Hønsegårde og kaglen er ret underholdende - men vi skal jo gerne hæve debatten nogle grader..

Fremhævet af Journalisten
Luci Smith
17.11.10 21:10
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Det er nogle dejlige billeder, som Les Kaner har taget.

Jeg blev ekstremt utilpas over den måde, hvor pressen og befolkningen angreb Kenneth Plummer.

 Udover at være uenige med, at en bog bliver til  på de præmisser, så synes jeg at hele sagen virker som en omgang jantelov/voksenmobning. For mig har reaktionen på bogen været komplet ud af proportion med Kenneth Plummers udtalelser og gerninger. Det har virket som en heksejagt. Hvem gider at være en offentlig person i et land, hvor der er så mange mennesker med så meget indestængte vrede og hævntørst? 

Jeg synes stadigvæk at Kenneth Plummer virker som en ordentlig person og jeg synes at det er godt, at Journalisten har lavet dette interview.

Men i de sidste par måneder, er jeg begyndt at spekulere på, om Danmark burde snart gå til psykolog. 

Fremhævet af Journalisten
Jakob Andresen
17.11.10 23:07
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
Nu må du altså rette mig, hvis jeg har misforstået noget, Kurt, men var det ikke Plummers beslutning at nedlægge DR Sporten i sin daværende form? Og var din exit fra DR ikke afledt af den beslutning?
Fremhævet af Journalisten
Kurt Lassen
18.11.10 00:14
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

@ Jakob Andresen - vil gerne rette dig, når du har misforstået noget. Plummer nedlagde ikke DR Sporten i sin daværende form. Den fortsatte i nogenlunde samme struktur på grund af en appelsin i turbanen af et rettighedssamarbejde med Telenor, og fik faktisk blot en ny øverste levebrødschef, der var sportsfaglig blanco. Sporten fyrede kun to mand i den store sparerunde, og de blev begge genansat. Så på det, som Kenneth Plummer ville kalde den lange bane, var min beslutning sådan cirka et års tid efter, da min funktion var stort set den samme, blot med en anden titel til samme løn, at forlade DR på grund af førnævnte levebrødschefs inkompetence. Sådan formuleret i lidt længere blog-sammenhæng her:

https://journalisten.dk/dur-eller-moll-en-dr-ekschefs-bekendelser

 

Fremhævet af Journalisten
Søren Hansen
18.11.10 06:48
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kære Kurt

Din evne til at retfærdiggære dig selv mens du vasker hænder er imponerende. Det ser ud som om der INGEN sammenhæng er mellem din exit fra DR og dit personangreb på Keneth Plummer.

På den anden side så matcher det du skriver her ikke den artikle du kan se her: https://journalisten.dk/kurt-lassen-godt-hr-og-fru-danmark-plummer-traekker-sig

Konklutionen er vel at du er en knagende dygtig journlist der har skrevet en masse unikke bøger af meget høj standard og at det er et tilfælde at du kritisere en række chefer i DR, at du forlod DR og at du ikke overholdt din aftale med Kenneth Plummer.

Skal vi ikke blive enige om  at på den ene side står du og din holdning til det du har gjort og på den anden side står der et hav af de danske journalister som mener at du har brudt en af branchens grundregler.

Spørgsmålet er hvordan du ser på dig selv når du ser dig i spejlet.

Hilsen

Søren

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
18.11.10 08:32
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
Det er da utroligt hvad Kurt skal svare på af kommentarer fra skidtspanden.
Fremhævet af Journalisten
Peter Nielsen
18.11.10 09:11
Kurt Lassen giver nosser til journalistikken

Uden at forholde mig til om Kurt Lassen har brudt "journalistikkens uskrevne ABC", men dog konstatere, at man som journalist, ikke mindst fra magtens mænd, kan blive indhyllet i så meget snak til baggrund, at det, der i sidste ende kommer ud på papir, er noget inderligt ligegyldigt selvforherligende bras, som ingen af os kan være tjent med, synes jeg, at alle Jer, der har så travlt med at pudse egen glorie ved at nedgøre Kurt Lassen, burde stikke piben ind.

Kurt Lassen fortjener klap på skulderen - ikke perfid skæld ud. Ikke nok med, at han har begået en fin bog, han har også åbent erkendt sine handlinger, stået ved dem, og ovenikøbet fastholdt en lødig og forstandig tone, selvom han nærmest er blevet begravet i "kollegiale" skidtspande. Det synes jeg fortjener respekt. Og dem der påstår, at Kurt Lassen ene mand har kompromitteret en hel branche, burde egentlig kigge sig selv i spejlet og spørge: Er jeg journalist eller informationsmedarbejder?. I min optik har Kurt Lassen med sine handlinger, etiske eller ej, i stedet bragt nogle tiltrængte nosser tilbage til journalistikken. Hvornår har nogen af Jer, der har så travlt med at pege moralske fingre ad Kurt Lassen, selv risikeret omdømme, job, fremtidsmuligheder og så videre for at få en væsentlig historie ud?. Lad dog være med at nedgøre et så stort personligt mod, med subtile anklager om personligt hævntogt og økonomiske overvejelser - det er simpelthen for lavt. 

Fremhævet af Journalisten
Per Meinertsen
18.11.10 09:33
Re: Kurt Lassen giver nosser til journalistikken
Godt indlæg! Min respekt for journaliststanden er på vej op.
Fremhævet af Journalisten
Paula Larrain
18.11.10 09:35
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kære "Søren Hansen" oa.,

Kurt Lassen står ikke alene i sin vurdering. Han får opbakning fra en række journalister samt DJHs rektor og mediejurist. Selv enkelte journalister fra DR har her på denne hjemmeside udtrykt sympati på trods af, at deres interne fagforening har sagt fra over for den anvendte metode.

Kunne du og andre ikke forholde jer lidt til substansen i debatten i stedet for at blive ved med at hakke løs på budbringeren? Kan du og I eventuelt styre noget af vreden over at føle sig ærekrænket på en hel branches vegne og forholde jer rationelt til problematikken?

Michael Bjørnbak har gang på gang appelleret til, at vi får en ordentlig debat om, hvornår det er nødvendigt at bruge andre metoder end de gængse. Man kunne udvide dette til at omfatte en diskussion om skjult kamera. Er det mere i orden at udlevere hjemmehjælpere, der tror sig sikre og derfor siger grimme ting på deres arbejde en tilfældig dag end at citere en magthaver for det han siger i virkeligheden uden filter på? Disse historier er også baseret på brudte aftaler og falske forudsætninger.

Har Journalisten haft et solointerview med læger og andre i sundhedssystemet, der har følt sig krænket af skjult kamera? Hvad med de spindoktorer, hvis baggrundssamtaler er blevet skrevet ud til offentligt skue? Facebook-brugere, der har set sig selv citeret i massemedier eller forfattere til private mails, der er blevet brugt til at miskreditere enkeltpersoner uden deres medvirken? 

Aftalebrud er hverdag i dansk presse. Det er op til den enkelte journalist at bygge et tillidsforhold op til en kilde og det er op til samme journalist, om han mener, at indholdet bør bruges offentligt. Det kan umuligt falde tilbage på en hel branche, at enkelte journalister gør som Kurt Lassen. Som udgangspunkt skal man aldrig stole på en journalist, medmindre man har et tillidsfuld forhold til vedkommende. Så hvis du eller eksempelvis DR journalister synes, det er svært at få folk til at tale til baggrund, så er det mest sandsynligt, fordi disse har taget imod gode råd fra medierådgivere. I lighed med Plummer forud for ovenstående interview.

Vi kan alle sætte os ind i, hvor ubehageligt det må være, at nogen skriver en portrætbog om én uden ens medvirken. Hvor magtesløs, man må føle sig og vred over, at man ikke kan gøre noget ved det. Jeg har bakket op om Kurt Lassens metode i nærværende eksempel, men jeg er langt fra sikker på, at et portræt af Plummer var den væsentlige bog at skrive om DR. Det er en kritik, der falder tilbage på redaktør og udgiver og til dels Kurt Lassen. Men det er en helt anden diskussion. 

 

Fremhævet af Journalisten
Mogens Møller Olesen
18.11.10 09:53
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
Følgende falder nok lidt uden for debattråden...Men hjælp mig lige alligevel...:

Hvor i artiklen finder jeg følgende direkte citat fra Plummer, et citat der både kan ses her på siden - øverst i billedet - og i Journalisten:

"Den allerstørste fejl, jeg lavede, var forsøget på en studehandel."

Er det noget Plummer har udtalt i en del af interviewet - som så ikke gengives - eller er det et citat uden for citat?

Og i samme boldgade:

Hvor i Journalisten nr 17 kan jeg læse den Kurt Lassen-kommentar, som bladet så kækt henviser til i indholdsfortegnelsen på side 3 samt i notitsen på side 7?

vh

 mogens

 

 

Fremhævet af Journalisten
Per Meinertsen
18.11.10 10:10
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Også et fint indlæg Paula Larrain. Men med hensyn til bogens væsentlighed mener jeg da nok, reaktionerne taler deres eget sprog.

Jeg mener, med den lange række af kritiske kommentarer til Plummer og hans gerninger som væltede frem i bogens kølvand, kunne noget da tyde på at det var en nødvendig bog, som nogen var nødt til at skrive. Nu blev det så Kurt Lassen, der havde modet dertil.
Fremhævet af Journalisten
Christine Elisabeth
18.11.10 11:01
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

I nr. 17 begik vi desværre en sidste øjebliks fejl, som gjorde, at det var den forkerte blog, der kom i bladet. I indholdsfortegnelsen henvises der således til denne blog, som skulle have været trykt i bladet. Vi beklager!

https://journalisten.dk/forargelsesfaktor

 

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
18.11.10 11:05
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
Citatet: "Den allerstørste fejl, jeg lavede, var forsøget på en studehandel" er et reelt citat, der i sammenhægnenen er brugt grafisk og ikke er en del af brødteksten.
Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
18.11.10 11:30
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Til alle jer, der afviser, at der er nogen som helst mulighed for at gradbøje kildebeskyttelsen og påstår, at den er absolut og ukrænkelig: Forestil jer, at I en dag får en pensioneret minister i røret, som til baggrund erkender, at hun egenhændigt bestilte overvågning af politiske modstandere og fik indblik i de mest intime detaljer - som han derefter brugte imod dem.

I har det oven i købet på bånd. Og historien har haft konsekvenser - flere politiske modstandere blev faktisk kompromitteret, fordi historier om deres privatliv blev lækket. 

Hvad er i den situation vigtigst: forbrydelsen som ministeren har begået? Eller kildebeskyttelsen? Hun har jo sagt det til baggrund og i fortrolighed?

Jeg er med på, at det næppe er et realistisk eksempel. Men det er tænkt som en illustration af, at der i hvert fald for mit vedkommende vil være situationer, hvor jeg vil overveje at bryde kildebeskyttelsen, fordi den ellers vil dække over alvorlige forbrydelser. Jeg bryder mig lige så lidt om at gradbøje den som de fleste andre, men jeg vil stadig mene, at den skal bruges til at afsløre forhold af væsentlig, samfundsmæssig interesse. Ikke til at skjule dem. 

Hvis vi gør ytringsfriheden til en blankocheck eller en version af en katolsk skriftestol, risikerer vi, at enhver, der har noget at skjule, skynder sig at sige det til en journalist 'til baggrund'. For så kan vi - sådan som nogle fortolker kildebeskyttelsen - aldrig give oplysningen videre. Som jeg ser journalistikken, er vi sat i verden for at informere - også om forhold, som andre ikke ønsker frem, hvis de er væsentlige. Vi har fået kildebeskyttelsen som en hjælp til det. Kilder skal kunne være whistleblowers, så ubehageligheder kommer frem i lyset, uden at kilderne risikerer fyring, retsforfølgelse og så videre - hvis oplysningerne tjener et højere formål. 

Det forbandede for os er selvfølgelig, at vi dermed er tvunget til at tage selvstændig stilling. Vi kan ikke bare bekvemt læne os op ad en regel. Vi må - nogle gange med ondt i maven og søvnløse nætter til følge - vurdere, hvad det rigtigste vil være: at skjule sandheden (og dermed fastholde kildebeskyttelsen) eller at bringe den frem (og bryde en fortrolighed)? Svaret giver ikke sig selv. Kurt Lassens metoder kan bekymre mig, og jeg er stadig splittet omkring nødvendigheden af bogen. Men det bekymrer mig mere, at nogle journalister tilsyneladende end ikke overvejer, hvad konsekvenserne vil være, hvis man aldrig nogensinde må bryde en fortrolighed i kildebeskyttelsens hellige navn.

Bedste hilsner,

Susanne

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
18.11.10 11:30
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

@ Per Meinertsen

Når man skriver en bog er det med afsæt i et eller andet, som for Kurts vedkommende har været at skrive en portrætbog om en generaldirektør, der har siddet på posten i nogle år - konkret 5. 

I skriveprocessen har Kurt åbenbart  fået indsigt  med tilhørende ide til hvad bogen kan betyde. 

Men det er jo ikke sikkert, at bogen modtages på den måde forfatteren anskuer situation - her er der jo læserne, oponionen, politikerne, bestyrelsen, osv inde som fortolkere.

Når jeg ser på den lange liste Plummer faktisk skal krediteres for, synes jeg egentligt at hans exit virker noget overdramatiseret og uretfærdigt - men nuvel: der er lige det der med journalistikken, der jo ikke har fået gode karakterer. Og vi ser da også nu, at DR vil sadle om og tage kulturpersoner mere ind som kilder i diverse beskrivelseer og afdækiinger. 

På samme måde at jeg efterspørger en faglig god debat med afsæt i spørgsmålet om kildebeskyttelse, kunne det søreme også være spændende i en indsigt i den kulturkamp, den faglige kamp, den kamp - der lige nu er dagsordensat af DR.

Hvad har udviklingen været, hvordan har problemerne vist sig, hvilke kampe har der været, hvem har kæmpet og havd har de kæmpet for - og hvad er der kommet ud af det hele. Hvordan tegner fremtiden fro DR. Hvad betdyer det for journalistikken udenfor DR? Hvem er hovedaktørerne i kampen, akademikerne, journalisterne, spindoktorerne, politikerne?

Ja, alt det kunne være spændende at få oprullet.

Fremhævet af Journalisten
Gert K. Nielsen
18.11.10 12:29
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Tillykke med scoopet med at få Kenneth Plummer til at stille op til interview. Med ildstøtte fra lederen i #18 minder det meget om Journalistens helt eget Bagger- eller Zobel-interview. 

Fremhævet af Journalisten
Mathias Bencke
18.11.10 12:31
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
Det er et fint eksempel, Susanne Sayers. Der er vel næppe nogle, der er uenige i, at dén fiktive historie gerne skulle frem i offentligheden.
Men netop når en kilde vælger at fortælle noget til baggrund, så er det jo også vel vidende, at journalisten kan finde på at offentliggøre informationerne med henvisning til anonyme kilder. Så er der jo heller intet, der forhindrer journalisten i at researche historien hjem på anden vis.

Når Paula Larrain skriver, at ’til baggrund inviterer til løgn’, så forudsætter hun, at journalisten ukritisk videreformidler alt og ikke dobbelttjekker noget. Det er jo trods alt stadig journalistens vigtigste job at have styr på de fakta, man bringer.

Kurt Lassen mener, at Plummer bekræfter Lassens vinkel, om at Plummer ikke er opgaven værdig, ved at plapre løs om dette og hint. Det er muligt, at Plummer ikke var kompetent til jobbet, det kan jeg ikke vurdere. Men hvis han virkelig var så brølende ukvalificeret og uprofessionel, som han fremstilles, så findes der vel andre – og mindre kompromitterende måder at afsløre dette på. Der må vel være faktuelle beviser på mandens dårlige beslutninger. Hvis der ikke er det, så kan det vel også betvivles, om han rent faktisk var inkompetent, eller om han bare er uhørt ringe pressetrænet.

Jeg hører nok til de, der mener at kildebeskyttelsen i yderste konsekvens kan brydes. Men jeg kan ikke se, at en generaldirektør, der taler over sig med oplysninger, der ikke engang er en læk fra eget embede, men fra bestyrelsens, er samfundsvæsentlig nok til at retfærdiggøre et løftebrud.

Og hvis man så endelig besluttet sig for, at det er alt for overvældende, hvad man bliver bombarderet med af spin – så er det da meget simpelt blot at sige ’Hør her, fra nu af kører båndoptageren, og du er til citat.’

Og hvis man ikke engang kan mande sig op til det, så må man da i det mindste have nosser, som en anden her på siden beskylder Lassen for at have, nok til at fortælle manden om, at man har ombestemt sig og citerer ham for alt. Lassens undskyldning fra Fagfestivalen om ’At han ikke ville sætte hele Plummers spinmaskine i gang’ er simpelthen for lav. Det er simpelthen stik imod god presseskik, at man ikke konfronterer folk med deres udsagn inden offentliggørelse.

Og lige til sidst: Kurt Lassen siger, at det specifikt er Plummers forsøg på studehandel, der tipper læsset. Her kan jeg bare ikke forstå, hvorfor det pludselig giver forfatteren moralsk carte blanche til at offentliggøre hvert eneste minut af deres samtale. Hvis en fiktiv eksminister tilstod overvågning, så går jeg da heller ikke ud fra, at journalisten ville bringe udskrifter fra samtlige baggrundsinterviews med pågældende minister gennem tiden.

Mvh
Mathias
Fremhævet af Journalisten
Per Meinertsen
18.11.10 12:32
Det var en inkvisitorisk blodtørst - og lidt om TV Avisen

Det virkede bare som en, ja undskyld udtrykket, men som en byld, der blot ventede på at blive punkteret.

Men nok om det. Du, og Paula, har selvfølgelig fuldstændig ret i, at der er væsentligere ting at beskæftige sig med omkring DR. 

Som fx, hvem fanden i helvede det er der har fundet på, at der skal være musik under visse af nyhederne i tv-avisen. Hvem skulle dette være til glæde for? Er det for at live indslagene op så de ikke keder? Eller er det for at ære de omkomne ved de katastrofer man beretter om? Eller er det …?

Er der overhovedet nogen som synes det er fedt? Jeg syntes det ikke, og jeg kender adskillige som heller ikke syntes det. Jeg anser det for at være topmålet af usmagelighed, og jeg fatter ikke, at dette show er sat i værk af voksne mennesker.

Fremhævet af Journalisten
Mogens Møller Olesen
18.11.10 13:13
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Hej Øjvind,

jeg ønsker ikke at forlænge debatten her med den detalje. Men jeg tvivler lidt på, at fremgangsmåden er særlig go' presseskik - og under alle omstændigheder er det uklart og uigennemskueligt, når et nøglecitat af den karakter ikke knytter sig sig direkte til den vedstående tekst. Mener jeg...

vh

mogens

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
18.11.10 13:34
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kære Mogens

Du har en pointe. Vi vender den lige på redaktionen. Der må ikke herske tvivl om citaternes autencitet.

Mange hilsner

Fremhævet af Journalisten
Paula Larrain
18.11.10 14:33
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Ah, det var bedre. Tak for lødige indlæg med de indbyggede dilemmaer, som er vigtige at diskutere.

@Mathias: Ja, i mit indlæg forudsatte jeg, at oplysninger til baggrund meget ofte bruges ukritisk, fordi netop spindoktorer og andre, der bruger pressen til at dreje sandheden omkring dem selv er gode til at få det til at lyde som om, man i baggrundssamtalen i virkeligheden fortæller om alt det, der er sandt, men som "du endelig ikke må citere mig for". Jeg gætter på, at tendensen er blevet være i takt med travlheden og copy-pastejournalistikken. Og nogle gange, kan man ikke faktatjekke påstand mod påstand - altsammen til baggrund - og hvad gør man så? Skriver det, man selv tror mest på? Eller lader man det ligge? Uret tikker og deadline nærmer sig.

I den ideelle verden går journalisten efter at give et så sandt billede som muligt. Det er så bare min erfaring, at journalister mere og mere går efter en god historie frem for en vigtig nyhed. Det er faktisk ikke så mange år siden, at begrebet "en god historie" havde noget lidt underlødigt over sig. I dag bruges det i hverdagsjargonen for at understrege, at man har fat i den rigtige historie.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig en debat om nødvendigheden af bogen. For det er her, jeg ser det største problem i denne sammenhæng. Plummer er en god historie, ja, men var han den vigtige historie set i et bredere perspektiv? 

Fremhævet af Journalisten
Kurt Lassen
18.11.10 15:16
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
@ Paula - man skal begynde et sted, og måske Plummer udgjorde forudsætningen for at komme videre i debatten...
Fremhævet af Journalisten
Paula Larrain
18.11.10 16:00
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Ja, det kan meget vel være, Kurt og det ene udelukker vel heller ikke det andet.

Men jeg er bange for, at hans overlevelse gennem fem år mere var et symptom end den egentlige sygdom. Ligesom jeg da også kan få øje på en del ting, som han gjorde godt i modsætning til sin forgænger, der til gengæld var mere machiavellisk end Plummer og måske mere respekteret på grund af sit intellekt. Men udover fadæsen med DR-Byen ser jeg ikke så meget andet end McKinsey-rapporter og de sygeste klimamålinger, når jeg kigger tilbage på Nissens tid.

Når Plummers kritikere blandt mediefolk nævner journalistikken, som en af de ting, der er blevet værre i Plummers tid, så kan man jo hævde, at dette ikke skyldes generaldirektøren, da disse områder jo er uddelegeret til andre direktører. Jeg tror, at tilbagegangen her primært skyldes skiftende koncepter/linier samt den enorme medarbejderflugt, der har været gennem de seneste fem-ti år og som er relateret til den dårlige økonomi efter DR-byen og IKKE til Plummer personligt. Kan en del af de udtalelser, du har samlet være udtryk for frustration og en indarbejdet brokkultur, der altid sparker opad, men sjældent indad? Det har jeg tænkt over undervejs i debatten. Mange af anekdoterne har karakter af vandrehistorier. For eksempel den med Al Capone-scenen. Jeg husker nemlig, at folk syntes det var sejt og udtryk for humor - hvilket det jo også var. Men i dag udlægges det som om, manden nærmest var gal.

Jeg vil med andre ord gerne læse en portrætbog om DR, skrevet af nogen, der ligesom du tør at gå til stålet, men som også går til alle de andre kilder, der lige nu er sluppet ganske gratis igennem hele balladen. Altså, ikke at det skal være en opfordring til at afsløre disse. Men måske en opfordring til en ny bog måske - uden baggrundssamtaler.

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
18.11.10 16:27
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Paula Larrain

Mener du, at Kurt og baggrundssamtaler er uforeneligt?  

Fremhævet af Journalisten
Magnus Hartvig
18.11.10 20:15
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
Begik Lassen en brøler, da han brød sin aftale med Plummer?  Svaret må være et klar nej! Tænk engang på, hvordan virkeligheden havde set ud, hvis ikke Lassen havde brudt sin aftale. Så havde Plummer stadig været Generaldirektør for DR. Hvis man drager den ligning til resten af samfundet, - hvilket man jo tilsyneladende gør i bredde kredse af journalister, så er det frygteligt at tænke på hvilke afsløringer og skandaler, som ikke bliver bragt i dagens lys, blot fordi en journalist tilfældigvis har lavet en aftale....? Og det give så anledning til at berøre journalisters brændende busk.. kildebeskyttelse. Jeg skal love for, at den bliver taget nært. Hvem er ærlig talt død, og har udnævnt journalister som vogtere af alt helligt? Hvilke krav er der til journalister og deres uddannelse, retskaffenhed, moral og hvilken instans sikre egentlig, at det evige kors - kildebeskyttelse - ikke blot bliver anvendt af den enkelte journalist for at skjule, at han/hun ikke kan bevise sin påstand. Mit ærinde er bestemt ikke, at udråbe alle journalister til skurke, men faktum er, at journaliststanden ikke score ret høj på målinger over erhverv som almindelige borgere har generel tillid til? Hvorfor mon det er sådan?  Det er fordi, og nu skal vi være ærlige, at standen dele titel med "ambulance jægere" hvis eneste formål det er, at få solgt historien. Fakta og fiktion er ikke relevant, men at få historien langet over disken og så evt. en beklagelse i morgen, ses at være dagsorden. Med stort ønske om kommentar og debat med "rigtige" journalister.  mv.Magnus
Fremhævet af Journalisten
Per Meinertsen
18.11.10 20:42
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Det er udmærket hvad du skriver, men betragtningerne over på hvilken måde Kurt Lassen skulle have administreret sine nosser, er nok for meget set i bagklogskabens klare lys.

Fremhævet af Journalisten
Paula Larrain
18.11.10 21:07
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«
@ Michael - nej den sidste sætning var blot en lille spøg - skulle have haft et ;-) bag. Kurt Lassen skal helt sikkert skrive flere bøger.
Fremhævet af Journalisten
Nels Sørensen
18.11.10 22:36
Re: Det var en inkvisitorisk blodtørst - og lidt om TV Avisen
Måske hænger det sammen med, at DR så forfærdelig gerne vil have "fat" i de unge? Og de unge kan jo åbenbart – ifølge DR – ikke koncentrere sig, hvis ikke der er baggrundsmusik. Som eksempelvis på P3! At man så i skyndingen risikerer at miste gamle/faste lyttere/seere, er nok mindre væsentligt.
Fremhævet af Journalisten
Nels Sørensen
18.11.10 22:56
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Hæ! Ja, stakkels, stakkels misforståede, uretfærdigt behandlede Bagger, Zobel … og Plummer. Åhhh, de stakkels, stakkels ofre!
Min kvalmegrænse var nået, endnu før jeg var nået halvvejs gennem interviewet, og jeg måtte lige checke en ekstra gang, om det var "Mit livs novelle" eller "Romanbladet" og ikke "Journalisten", jeg havde klikket mig ind på!

Fremhævet af Journalisten
Jakob Andresen
18.11.10 23:46
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Det er pudsigt, at ingen overhovedet har kommenteret det, som Plummer synes var det værste ved pressens opførsel, nemlig at Ekstra Bladet kørte hjem til ham og talte med hans 15-årige datter. Det fremgår ikke af artiklen på eb.dk, hvad der blev talt om, men ifølge den tidligere generaldirektør blev pigen udspurgt om situationen.

Hvad synes man om det? Er det ok, at en 15-årig pige både skal høre om sin fars tvivlsomme opførsel i samtlige danske medier og samtidig selv konfronteres af pressen i sit eget hjem?

Jeg synes, at det i bedste fald er på grænsen. Også selv om EB-journalisten kun spurgte, om farmand var hjemme.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
19.11.10 05:43
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Paula Larrain

Jeg har haft et indlæg om det spændende emne, at se på emnet journalistikken - og jeg er ikke enig med dig i Plummers ansvarsfritagelse og din argumentation med uddelegeringen til de mange direktører.  

Jeg har en stærk fornemmelse af, at Plummers ønske om at redaktionerne skulle 'arbejde sammen' og hans første oplevelse af et DR der ikke arbejdede sammen - har betydet en hel del for journalistikken.

Jeg tror, at DR bør og skal være et sted, hvor der er stærke faglige miljøer, med tilhørende stærke holdninger, der hver i sær kæmper for den tilgang de nu har til deres arbejde - og deraf også kampe i gråzoner med andre redaktioner og enheder.

Jeg tror, at demokrati, kultur og samfund behandles bedst formidlingsmæssigt på den måde - med den virkning, at fru Jensen i Vestjylland bliver hørt, det unge talent der spiler tuba bliver hørt, at statsministeren bliver hørt, at den bornholmske fisker bliver hørt, osv.

Det, jeg har oplevet, er, at DR er blevet en pølsefabrik, hvor der kommer lækkerier ud behandlet af journalister i dialog med meget spændende embedsfolk, spindoktorer og akademiker, men som bare ikke kommer ind under huden på nogen-som-helst.

Jeg talte med Plummer kort tid før helvedet brød løs - og her sagde han til denne kritik, at DR jo havde DR1 - hvilket jo er ganske rigtigt. DR1 lugter lidt af det jeg efterlyser, men efter min opfattelse, er resten blevet et fint poleret produkt uden nerve.

 

Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
19.11.10 10:24
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Flot indlæg Susanne! Din oprigtige tvivl om journaliststandens evne til forvaltning af informationer er meget interessant. Hvis en journalist siger at "Kildebeskyttelse er hellig" så vil denne forpligtige sig på ikke at ringe til strisserne hvis en sindsforvirret mand ringer om beder om kildebeskyttelse for dernæst at meddele at han har anbragt en bombe på journalisthøjskolen. Eller jo. Journalisten må gerne advisere om bomben men ikke gerningsmanden...!?

Gad vide om ikke man skulle gøre journalistnavnet beskyttet a la læge, advokat, revisor m.fl.. For der er godt nok mange klaphatte i den brance... 

Fremhævet af Journalisten
Christian Barfoed
22.11.10 19:19
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Hej,

 

Uden at jeg vil gå ind i en debat om Plummer-bogen, så vidner det seneste nummer af Journalisten om at Hovedbestyrelsen vist skal være meget grundige, når de ansætter ny redaktør.

Dette nummer af "Journalisten" er hverken et mediekritisk magasin eller et fagforeningsblad, men et organ, der nærmest ligner noget, vores chefer og udgiverne ville elske (eller ville de? der kan også gå for meget medløb i det :-)  .

Udover Plummers klynk (jeg vil stadig ikke gå ind i en detaljeret debat :-) men det er fanme patetisk)  tænker jeg på det meget slappe og slibrigt rygklappende interview med Pernille Tranberg.

 

vh Christian Barfoed

 

    

 

Fremhævet af Journalisten
Cecilie Borup
22.11.10 20:47
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Lige mine ord. Bladet går i en helt gal retning. Det virker som umådelig snobberi for de kendte. Og samtidig utrolig populistisk.

Hilsen Cecilie 

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
22.11.10 21:27
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Tak for kritikken. 

I dækningen af Kenneth Plummers afgang fra DR har redaktionen været i kontakt med cirka 15 medieeksperter og -iagttagere. Vi konstaterer, at journalistikken er gået i stå under Plummer. Og vi fastslår, at økonomien er blevet rettet op.

Samtidig citerer vi forlæggeren for, at han gerne havde set, at Plummer havde overlevet længere - det havde styrket salget af bogen.

Jeg synes redaktionen har gjort det fantastisk godt. Min mailbakke vidner om, at andre er af samme mening.

Venlig hilsen

Fremhævet af Journalisten
Annegrethe Rasmussen
23.11.10 04:06
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Er forbløffet over, hvad både Kurt og nu også Paula skal stå model til af klamme hentydninger og personlige angreb. Uanset om man mener at Kurt har ødelagt og forbrudt sig mod journaliststandens helligste princip eller om han har flere nosser end den samlede indspiste forsamling af rygklappende, baggrundssnakkende magtglade skriverkarle (og karlinder) så må man kunne tage en diskussion uden at skyde deltagerne i den allehånde personlige motiver i skoene.

Og jeg må sige Øjvind, at jeg fandt altså også interviewet med Plummer lige lovlig ukritisk (ikke tårevædet og nødvendigvis Mit LIvs Novelle agtigt, for det er helt OK, at en mand som i en bog bliver fremstillet i et yderst ubehageligt lys, får lov til at svare igen og ikke mindst fortælle. hvordan det opleves fra hans stol. Men jeg savner nogle spørgsmål fra mit fagblad om påstandene om faglig inkompetence, om den stemning af mandehørm og omklædningsrum, der beskrives så udmærket i bogen (ikke af Plummer selv) og som jeg må sige at jeg igen og igen og igen har lyttet til i årevis fra både ledende og semi-ledende medarbejdere af begge køn fra DR. Vendte de det hvide ud af øjenene, mændene i DRs øverste ledelse, når "tanterne" tog ordet. Var kvinderne mest til pynt? Blev det hele ordnet på herretoilettet (i overført forstand) ? Ved Plummer noget om finkultur? Hvordan forstår han egentlig begrebet om Public Service? Og så videre. HVor er de kritiske spørgsmål ?

alt godt

Annegrethe

Fremhævet af Journalisten
Sune Falther
23.11.10 11:31
bladets linje

Et mediekritisk Journalisten, endelig - men fagforeningsblad nej tak. Det prøvede man fra 2001 til 2005, og det er bestemt ikke et savn, at den profil er skåret væk.

Mvh Sune Falther

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
23.11.10 16:11
Re: »Det var en inkvisitorisk blodtørst«

Kurt Lassen er selvfølgelig stadig blogger hos Journalisten – hvis han ønsker. Vi synes han gennem tiden har leveret mange kompetente bidrag.

Det håber vi han bliver ved med.

Og set i bagklogskabens lys: Journalisten kunne da godt i artiklen med den afgåede Kenneth Plummer have citeret flere kritiske spørgsmål fra interviewet - også selv om Kenneth Plummers svar ikke føjede nyt til sagen.

Vi valgte i øvrigt den strategi for interviewet, at vi primært problematiserede Plummers indsats i forhold til konkrete fakta for DRs udvikling samt navngivne kilder.

Det eliminerede en hel del "kritiske" spørgsmål.

Mange venlige hilsner
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen