Det vækker røre, at DRs offentlige version af personalebladet DRåben fremover er renset for medarbejdernes debatindlæg.

ÅBENHED. DRs ledelse kritiseres for at udelukke offentligheden fra indsigt i den kritiske debat i personalebladet DRåben.
»Når man som jeg i dag står uden for DR og skal forsøge at forklare udviklingen, så tyder meget på, at jo større problemer DR oplever, og jo mere kritik ledelsen modtager, desto mere lukker DR sig om sig selv,« siger Michael Thorberg, der i seks år var redaktør på DRåben. Han forlod DR i sommeren 2007.
Ændringerne i DRåbens offentlige version, der modtages af 3.400 abonnenter via mail, optrådte første gang 20. juni – sammenfaldende med offentliggørelsen af den kritiske revisionsrapport om budgetansvaret i forbindelse med byggeriet af DR-Byen. Fra den udgave har debatten i den eksterne version af DRåben udelukkende bestået af meget korte sammenfatninger holdt i en strengt nøgtern form præsenteret sidst i DRåben lige før jubilæet: "Debatten er nu nået op på 43 indlæg. Denne uges indlæg handlede om tildeling af parkeringstilladelser …" lyder det blandt andet.
Væk er de kritiske indlæg, der blandt andet kritiserede navngivne ledere. Den udvikling ser Michael Thorberg som udtryk for, at ledelsen har vundet slaget.
»Der har altid været et pres for at få debatten ud og gjort DRåben mindre kritisk i offentligheden. Ledelsen var irriteret over, at det snavsede vasketøj og kritikken blev luftet så åbent,« siger Michael Thorberg. Han understreger, at DR også har lukket den kritiske papirversion af DRåben, der blev sendt ud af huset.
»Det virker lidt sølle på mig. Men ledelsen har da fået sin vilje.«

DRÅBENS NYUDNÆVNTE REDAKTØR forstår godt de kritikere, der tolker den nye debatlinje som en imødekommelse af direktørlaget i DR. Men:
»Det er objektivt forkert at sige, at ledelsen har trumfet det her igennem, men jeg er da sikker på, at den er glad for, at det er endt sådan,« forklarer Bent Ketil Christensen.
Han beskriver redigeringen af debatten som et hensyn til DRs medarbejdere.
»Der har været eksempler på, at medarbejdere pludselig fik omtale i både B.T. og Ekstra Bladet, fordi de mente noget om DR. Det har skræmt nogle fra at deltage.«
Bent Ketil Christensen ser beslutningen som et redaktionelt valg.
»Jeg har som redaktør set nøgternt på det. Jeg er interesseret i åbenhed, men jeg er ikke interesseret i, at folk deltager i en intern debat og derpå føler sig hængt ud.«

NEDDROSLINGEN AF DEBATNIVEAUET over for offentligheden strider direkte mod DRs eget værdigrundlag, hvor det i årsrapporterne fremhæves, at DR har valgt at være en åben virksomhed:
"Uenigheder, konflikter og holdninger til store og små emner diskuteres i åbenhed, så både DRs medarbejdere og offentligheden uden for DR kan følge med. DRs personaleblad DRåben er et centralt element i denne åbenhed," understreges det.
DRs kommunikationsdirektør, Henriette Rald, fremhæver – i samklang med DRåbens redaktør – at det vil styrke den interne debat i DR, at medarbejderne nu ikke ser sig profileret med navns nævnelse i DRåbens eksterne udgave, så snart de har ment noget på DRåbens interne netfora.
Men har DR ikke som offentligt støttet public service-station en pligt til at agere med størst mulig åbenhed?
»Jo, og det gør vi også. Jeg oplever DR som meget åben. Vi er med til offensivt at sætte den mediepolitiske dagsorden, vi stiller op og forklarer os, når vi får kritik, og vi er ikke blege for at konfrontere interne problemstillinger i pressen. Men det har intet med vores sunde og brugbare interne debat at gøre – den skal plejes og dyrkes internt, for den er ekstremt værdifuld for DR,« siger Henriette Rald.

DET ER DRÅBEN-GRUPPEN, der består af tre chefer og tre medarbejdere, der har anbefalet over for hovedsamarbejdsudvalget i DR, at den eksterne debat blev tæmmet. Stig Paulsen er formand for Kontaktudvalget i DR og medarbejderrepræsentant i DRåben-gruppen. Han er kendt som en ihærdig fortaler for en fri og åben debat. Alligevel vil han give den nye version af DRåben en chance, hvis det kan få flere DR-medarbejdere med i debatten.
»Jeg betragter det her som en proces, hvor vi om et halvt år – efter jul – evaluerer, om det virker. Det vigtigste for mig er, at vi fortsat har en fri, åben og levende intern debat. Og vi stiller altid op, hvis en journalist ønsker at få uddybet en historie.«
I dag er det kun baggrundskilder, der i anonym form vil kritisere neddroslingen af debatten over for Journalisten. Også det indikerer et skift i virksomhedskulturen.
»Når ændringen af DRåben ikke vækker stort postyr, skyldes det måske, at vi alle trænger til ro om DR,« forklarer Jørgen Laurvig, journalist på TV-avisen. /