Syv opkald og 50 minutter. Flere ressourcer skulle der ikke bruges på at finde bombemanden. Det fortæller fotojournalistpraktikant Jeppe Bøje Nielsen fra Berlingske Tidende. Læs her, hvordan han opsporede den eftersøgte bombemands identitet.
Tirsdag eftermiddag havde fotojournalistpraktikanten Jeppe Bøje Nielsen egentlig fået fri fra arbejde, men de fleste andre journalister var gået hjem, og Jeppe Bøje Nielsen kunne tale fransk. Derfor satte B.T.'s nyhedschef, Casper Hjorth, ham til at ringe til en række belgiske boksepromotorer og bokseklubber for at spørge, om de havde kendskab til en etbenet bokser. De første seks opkald førte ingen vegne, og Jeppe Bøje Nielsen var sikker på, at han ikke ville blive ved på den måde i flere timer, når det gik i tomgang.
Men næste opkald førte til "bombemandens" tidligere træner Albert Syben. Han bekræftede at have trænet en etbenet bokser, som hed Lors Doukaiev og kom fra Tjetjenien. Albert Syben skulle efter opkaldet træne boksere i tre-fire timer, men ville gerne identificere Lors Doukaiev på de frigivne billeder efter træningen. Herefter tog Jeppe Bøje Nielsen og Casper Hjorth kontakt til en sportsjournalist fra en belgisk avis. Sportsjournalisten kendte Albert Syben i forvejen og kørte ud til ham med billederne. Da Albert Syben så dem, var han ikke i tvivl – det var Lors Doukaiev.
»Det var næsten for nemt. Det handlede virkelig om held fra min side,« siger Jeppe Bøje Nielsen til Journalisten.dk.
I løbet af tirsdag aften var Jeppe Bøje Nielsen i kontakt med Albert Syben fire gange og fortalte også boksetræneren, hvorfor de ledte efter Lors Doukaiev.
»Jeg mistede helt overblikket, da sagen rullede. Hvis jeg havde været uddannet journalist, havde jeg nok også sørget for at få lavet et rigtigt interview med Albert Syben og tænkt på et journalistisk produkt, men det overvejede jeg ikke i det øjeblik. Jeg var jo bare manden, som blev sat til at ringe. De andre tog over med det journalistiske.«
Jeppe Bøje Nielsen aftalte at mødes med boksetræneren klokken 7.30 onsdag morgen i Belgien. Men da Berlingske-teamet ankom på det aftalte tidspunkt, havde det belgiske politi afskærmet Albert Syben, og de kunne ikke komme i kontakt med ham.
Her til morgen er Jeppe Bøje Nielsen stadig i Belgien sammen med en journalist fra B.T. og Berlingske Tidende. De fortsætter researchen på Lors Doukaievs arkitektstudie og følger alle andre tænkelige spor.
»Men vi er ikke alene om det mere. Der er både danske og belgiske journalister hernede. Vi har ikke det store forspring længere, men er en del af flokken, som jagter samme sag,« siger Jeppe Bøje Nielsen.
Politiet roste i øvrigt ved gårdagens pressemøde B.T. for deres arbejde. Politiinspektør Svend Foldager sagde:
»Tak til B.T., som var den avis, der fandt frem til ham, Det er vi meget taknemmelige for, og det har lettet os meget i vores arbejde(..)«
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Godt gået, Jeppe!
Jeg er enig med den første kommentar. For sprog og sproglighed ER en spidskompetence, og det er træls, beskæmmende og pinligt, at vi journalister ikke er bedre til selv at ringe til Belgien, Rumænien, Portugal eller hvor det nu skal være. Den egentlige bombe i sagen her er vel, at praktikanten her tænker mere nutidigt og klogere end pressen og politiet tillader. Vi får aldrig Europa til at hænge sammen, hvis ikke mange flere begynder at tænke som Jeppe - og det gælder presse, politi og politikere. Frem med svensk, tysk, fransk, engelsk, spansk, russisk ;-)
Bedste hilsner fra Morten G.
Det er måske mere pinligt end flovt for politiet, at de ikke selv fandt frem til mandens identitet , men brugte tiden på at fortælle hvor farligt og vanskeligt, det var at fange en mand, som var såret og manglede et stykke af det ene ben og ....og beholdt billedet for sig selv - måske alt for længe
Tænk hvis han havde været helt mobil?
Så havde de måske stadig løbet rundt i parken for at fange ham?
Og aldrig fundet ud af hvem han var..
Ros til B.T. team
Nu skrev jeg også hvis i min første kommentar: "foruroligende, hvis politiet ikke selv var i gang med samme arbejde"
Vi kan jo af gode grunde ikke vide, hvor langt politiet var kommet. Men det må netop være den journalistiske opgave at stille et spørgsmål af karakteren 'hvorfor kom politiet ikke først?', frem for at forsvare politiet ud fra det ene eller andet bureaukratiske standpunkt.
Det er meget muligt, at politiet har gjort alt det rigtige i sagen, men bare manglet det held, som BT havde. Men det kan også være, at bureaukratiet har trukket efterforskningen i langdrag eller at politiet har foretaget nogle dårlige prioriteringer.
Mit indtryk fra andre sager er, at politiets efterforskning til tider kan være en ensidig affære, der ikke altid får fulgt op mulige spor i tide eller på den mest hensigtsmæssige måde - måske som følge af inkompetance, måske som følge af bureaukratiske bånd. Men selv hvis man ikke deler mit indtryk, så må det være på sin plads ud fra et journalistisk standpunkt at stille spørgsmål til politiets indsats snarere end at forklare og forsvare den, før man har undersøgt sagen.
Desværre er mit indtryk også, at i sager som disse, der agerer pressen også ensidigt. Der jages kort sagt i flok - det er de samme spørgsmål, der stilles, de samme ting, der undersøges. Uanset om journalisten er fra TV, tabloid- eller morgenavis. Dermed er det også de samme spørgsmål, der ikke (eller kun i ringe omfang) undersøges. Herunder det kritiske blik på politiets arbejde.
Først og fremmest ros til B.T. Det er et gedigent stykke arbejde, der er udført.
Men hvem er det, der skal vurdere, om en politimæssig efterforskning i en sag af denne type går hurtigt eller langsomt? Hvilket sammenligningsgrundlag har vi, for at bedømme den slags? Politiet var, ifølge Svend Foldager, også nået til Liege. Ikke fysisk, men efterforskningsmæssigt. Og ingen kan vide, om politiet dagen efter B.T. kunne have fået gennembruddet.
Min pointe er, at det er for let, og ærlig talt lidt useriøst, at kritisere politiet for at være for langsomme, bare fordi B.T. fandt frem til identiteten først. Der var i øvrigt, ifølge Jeppe Bøje fra B.T., tale om rent held.
Man kan undre sig over at politiet ikke lagde 2+2 sammen, da de stod med en etbenet mand med boksertud, talte fransk og var i besiddelse af et belgisk pas. Hvor svært kan det være at indkredse sådan en person!? Ikke svært for Jeppe :-)
Politiet må ikke efterforske i andre lande, men hvorfor bad de så ikke belgisk og måske fransk politi kontakte bokseunionerne?
Bombemanden blev fældet på protesen, kombineret med boksertuden. Havde han haft 2 almindelige ben var der gået meget lang tid, -hvis det nogensinde var lykkes, at få ham identificeret.
Flere