Donald Trump har en atombombe spændt på ryggen. Det samme har Nordkoreas leder, Kim-Jong Un. Begge atombomber fungerer som jetpacks, så de to vrede verdensledere kan flyve over for hinanden og true med krig.

Sådan ser en af de seneste tegninger af den cubanske satiretegner Ramsés Morales ud. Lige nu udstiller han frem til den 18. august flere af sine tegninger i det lille galleri Disken på Nørrebro i København. 

Ramsés Morales

Det er tegninger, som beskæftiger sig med verdensfreden, korrupte politiske ledere og økonomiske samfundsproblemer. Det er tegninger fra en mand, der er opvokset i det kommunistiske Cuba, som han føler, han er nødt til at være kritisk over for.

“Der er ting, der ikke fungerer. Og det skal du tale om. Og det har du ikke lov til. Det er et problem. Du er nødt til at kunne diskutere ting i samfundet. Ellers risikerer det at forsvinde,” siger han.

Han fortæller, at han som satiretegner i Cuba jævnligt har oplevet, at hans tegninger er blevet fravalgt på grund af censur.

“De censurerer alle tegninger om økonomi. Alle tegninger af Fidel Castro. Alle tegninger om religion. Jeg tegner den slags tegninger. Det er meget frustrerende. Den slags billeder skaber diskussion hos folket. Hvis vi sætter noget kritisk om økonomi i pressen, vil folk kunne tale mere frit om det,” siger han.

Censuren har, sammen med meget lave lønninger til tegnere, gjort det svært for ham at overleve som tegner i Cuba.

En westernduel mellem penge

Ramsés Morales troede faktisk slet ikke, han skulle være satiretegner, selv om han har arbejdet med det siden starten af 90’erne. I den cubanske hovedstad Havana blev han uddannet som kunstmaler og startede sin karriere med at male abstrakte malerier.

Men hans “liv kollapsede” i hovedstaden. Der var ikke penge og arbejde nok til at overleve, og han flyttede hjem til sine forældre i den lille by Trinidad. Her besluttede han sig for at kaste sig over tegningerne, som han tidligere havde arbejdet med.

“Da jeg blev færdig som maler, var der noget, der manglede. Jeg har altid tænkt meget på verden omkring mig. Og med tegninger kan jeg vise det, jeg virkelig mener. Min stil er meget direkte. Når jeg tegner ting om økonomien i Cuba, kan jeg få det til at være meget klart. Tegningen er et meget simpelt sprog,” siger han.

Han har blandt andet brugt satiretegningerne til at forklare det økonomiske system i Cuba, som er bygget på to møntfødder – pesos, som har en relativt lav værdi, og CUC, som svarer til en dollar.

“Jeg tegnede et westernopgør, det klassiske filmbillede, med seksløberne og en duel. Den ene var CUC, og den anden var en peso. De kæmpede mod hinanden. Det er et land med en usund økonomi. Pengene fra cubanere, der lever i USA, udgør halvdelen af landets økonomi,” siger han.

En halv dollar per tegning

Til at starte med var det svært at få jobbet som satiretegner til at løbe rundt. For en tegning til de cubanske aviser fik han cirka 10 pesos – rundt regnet en halv dollar.

“Det er ingenting. Det er en meget billig tegning. Og det er cirka det samme nu. Så jeg stoppede stort set med at tegne til aviserne i Cuba,” siger han.

I stedet åbnede han et galleri i hjembyen Trinidad, hvor han hang sine kritiske satiretegninger op og solgte dem som plakater til lokale og turister. Han beskriver det som sit “eget private magasin”. Hans tegninger var meget inspirerede af satiretegninger i The New Yorker, som han mener er verdens bedste, fordi de er simple og alligevel sjove og fyldte med underliggende betydninger.

Samtidig begyndte han at få kontakt til udenlandske medier, som gerne ville betale mere for hans tegninger – blandt andet franske, spanske og italienske aviser.

“Mange forlader også Cuba, fordi det er svært. Men det gjorde jeg ikke. Du kan ikke bare brokke dig og forlade landet. Så forandrer intet sig,” siger han.

Gamle huse kollapser

Arbejdet for de udenlanske medier har betydet, at Ramsés Morales kan leve af at være satiretegner.

Og efter mange års kamp for sin ret til at tegne kritisk satire i Cuba er han flyttet væk fra øen til Europa – nærmere bestemt Schweiz, hvor hans kone er fra. Ikke fordi han ikke stadig gerne vil se Cuba forbedre sig. Han mener også, hans tegninger er blevet mere kritiske, efter at han er flyttet til Europa.

“Socialt set synes jeg, Cuba er et godt land. Folk er meget lige med hinanden og meget åbne. Men jeg mener, systemet skal fornyes. Det er som et hus, der er mere end 500 år gammelt. Så kan du ikke længere sige, at du bor i et smukt hus. Du skal reparere det. Ellers kollapser det en dag over dit hoved,” siger han.

Det er noget af det, han håber at kunne påpege med sine tegninger over for cubanerne. Fordi tegninger er et meget ligefremt sprog i hans øjne.

“Læserne er intelligente, og vi skal ikke snyde dem. Jeg regner dem for mine ligemænd. Jeg vil gerne tale med dem og vise dem mine idéer. Og mit middel er billederne. De skal forstå præcist, hvad jeg mener. Læserne sidder med kaffen ved køkkenbordet om morgenen. Du skal have budskabet ud hurtigt til dem, for de har ikke meget tid. Og budskabet er det vigtigste ved en satiretegning,” siger han.

Det er derfor, han tegner tegninger som den med Donald Trump og Kim Jong-Un eller de to møntfødder i en westernduel. Fordi det er et simpelt billedsprog, som alle hurtigt kan forstå. Men:

“Selve tegningen er den øverste del af et isbjerg. Men indholdet, konteksten, er måske ikke direkte i tegningen. Det meste af en tegning fungerer ved, at læserne kommer med indholdet. Det er den skjulte del af tegningen. Jeg forsøger at fremprovokere deres tanker.”

Den første tegning af Castro

I slutningen af 2016 lykkedes noget for Ramsés Morales, som havde været utænkeligt for ham for bare få år siden: Han fik trykt et billede af Fidel Castro i en cubansk avis.

Med diktatorens død er der også ved at ske en forandring i Cuba, mener Ramsés Morales. Han håber, der fremover vil være mere plads til den kritiske satire.

“Jeg tror, jeg kan inspirere nye generationer med mit arbejde. Også i Cuba. For jeg er meget bekymret for mit land. Jeg tror på, at idéer kan forandre verden. Og at det kan forandre mennesker,” siger Ramsés Morales.

Han tror også på en lys fremtid for tegnere generelt.

“Verden er ved at forandre sig. Jeg tror dybt på, at printaviserne forsvinder, og at alting bliver digitalt, fordi det skal gå hurtigere. Og tegninger er en meget hurtig måde at lave billeder, der forklarer folk koncepter og idéer, på. Vi bruger et simpelt sprog uden barrierer. På grund af digitaliseringen, tror jeg, vi får brug for flere og flere billeder,” siger Ramsés Morales, der ikke længere tegner på papir, men selv er gået digitaliseringen i møde ved at tegne alle sine tegninger på en Ipad.

Herunder kan du se tre af den cubanske tegners tegninger: 

Ramsés Morales' tegning af den venezuelanske leder Nicolás Manduro, der kritiseres for at undetrykke borgerne i Venezuela, hvor inflationen er tårnhøj og gør det svært at klare sig som almindelig borger.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har slået hårdt ned på pressen i Tyrkiet – her illustreret ved sagen om fængslinger af journalister fra avisen Cumhuriyet.

Ramsés Morales mener, at den amerikanske regering ikke lader sig styre af ideologi eller videnskab, men af sulten efter penge.