search

“Det tager 20 minutter at læse alle aviser”

FCKs fodboldchef Flemming Østergaard er sat ind i TV 2s bestyrelse for at klæde stationen på til salg.

FCKs fodboldchef Flemming Østergaard er sat ind i TV 2s bestyrelse for at klæde stationen på til salg. Engang var han storforbruger af aviser – i dag er de blevet for dårlige.

MEDIEKRITIK. »Østergaard, Østergaard, Østergaard!« Indtil nu har Flemming Østergaard udvist en klædelig beskedenhed. Han har drevet rundt på grønsværen og har kun skuet over mod fansene, der er samlet i et hjørne på Brøndby Stadion. FCK har vundet 1-0, mesterskabet er i hus, og spillerne har modtaget deres hyldest. Og nu er det Østergaards tur. Han løber over mod tilhængerhjørnet, må sætte tempoet ned, træningstilstanden er ikke god nok – men mødet og glæden er ægte fra begge sider.

Få timer forinden sad han på sit kontor på femte sal i Parken. Udstrålingen var en noget anden. Med blikket nede i aftalerne i kalenderen opfordrede han til at gå i gang: »Nå, lad høre!« Han udstrålede: Jeg gider ikke.

»Hvorfor skal I snakke med mig? Du bliver træt af at gentage dig selv. Læs dog mine bøger! Der er et problem i journaliststanden. I skriver det, I tror, kollegerne vil læse. I gentager hinanden. Jeg gider heller ikke tv mere. De interviewer dig i 20 minutter og bruger 15 sekunder. Hvis jeg siger nej til et interview, er jeg arrogant. Hvis jeg stiller op, er jeg presseliderlig.«

Flemming Østergaard. Fotograf: Jeppe Carlsen

Foto: Jeppe Carlsen

Flemming Østergaard er kulturminister Brian Mikkelsens nye mand i TV 2s bestyrelse. Derfor besøget fra fagbladet Journalisten. Men han er træt af mediernes repetition. Jagten på den hurtige afsløring har taget over. Ikke for alle journalister, men for mange.

10 år i FCK har lært Flemming Østergaard at sondre mellem journalister. Han har ligefrem udviklet en metode til at teste dem. Han folder et stykke papir hen over midten.

»Jeg laver en seddel og viser den til journalisten: 'Det her ved kun du og jeg.' Og så lægger jeg sedlen ind i pengeskabet. Og for det meste kommer historien ud. Ikke fra dig, men måske fra din kollega på erhvervsredaktionen, og så kan jeg konstatere, at jeg ikke kan stole på dig.«

De journalister, der består testen, kan være så heldige, at Flemming Østergaard giver dem en luns. De andre får kun standard-svarene og bliver ikke lukket ind, når der er et pludseligt hul i kalenderen.
»Jeg kan nævne de første fem, der ikke har bestået. De er godt klar over det. Du behøver bare at kigge på folk.«

PÅ MINDRE END 10 ÅR har Flemming Østergaard vendt en falleret fodboldklub med milliongæld og syv ansatte til et underholdnings-imperium med næsten 3.000 ansatte. Han blev modtaget med skepsis i pressen – en smart pengemand, lød det. Tre måneder efter blev han kåret som Årets Idrætsleder.

I dag er han formand for PARKEN Sport & Entertainment A/S, der blandt andet driver kontorhusene i Parken, fodboldklubben FC København, Lalandia og Danmarks største fitnesskæde, fitness.dk.

Fodbolden er mærkevaren, der skaber glæden, synergien, omtalen og netværket. Og nu udvides netværket. Østergaard har sagt ja til kulturministerens opfordring til at sidde i TV 2s bestyrelse. Men det krævede betænkningstid, fordi andre også vil have ham.

»Jeg bliver tilbudt bestyrelsesposter i ind- og udland hver eneste uge. Du kan kalde det højrøvet, at jeg siger det, men jeg er sådan set ligeglad.«

Udnævnelsen er blevet modtaget med skepsis. Østergaard kommer for tæt på de tv-aftaler om fodbold, der også er en del af hans egen forretning, lyder kritikken. Sportsjournalisternes formand Steen Ankerdal mener ligefrem, at Østergaard skulle have sagt nej. Østergaard selv forklarer, at fodboldaftalerne udgør under én procent af forretningen, og at han vil gå uden for døren, hvis han har interesser i en sag.

»Bestyrelsesmedlemmer er ofte infiltreret i de ting, de beskæftiger sig med i bestyrelsen. Og der går man uden for døren, det sker hver dag.«

Men er det ikke lige meget, om du går uden for døren? Bestyrelser er vel broderskaber, hvor man tager hensyn til hinanden?

»Ikke når jeg er med i dem. Jeg siger altid min mening. Det håber jeg også, andre gør.«

Kritikken drejer sig også om, at Østergaards tilstedeværelse i TV 2s bestyrelse kan cementere en udvikling, hvor der kommer monopol på sportsdækningen. DR har kastet håndklædet og skruer ned for sportsdækningen. TV 2 laver egen sportskanal. DRs retræte er en udvikling, Østergaard selv er skeptisk over for.

»Jeg tror ikke, det sidste er sagt i sagen om DR-sporten,« forklarer han – og vil ikke uddybe yderligere. Men man bemærker, at han i interviewet viser, at han er på fornavn med DRs generaldirektør 'Kenneth'.

Selv de største skeptikere må medgive, at Østergaard kan tilføre TV 2 masser af relevant erfaring og stor idékraft.

Medieforsker Anker Brink Lund påpeger, at FCKs hjemmebane Parken er blevet samlingsstedet for en række aktiviteter, der ikke har haft med fodbold at gøre. Og at Flemming Østergaard har 'unikke oplevelsesøkonomiske kompetencer', som TV 2 kan have stor gavn af.

»Det er jo rigtigt. Det er de essentielle styrker, jeg kan give TV 2.«

Hvordan vil du overføre det til TV 2?

»TV 2s bestyrelse skal nok få fra min mund, hvad jeg gerne vil tilføre TV 2.«

Østergaard vurderer selv, at han er blevet opfordret til at gå ind i TV 2, fordi stationens værdi skal øges.

Hvorfor sagde du ja?

»Fordi det er en spændende opgave. En af de største udfordringer er jo salget af TV 2. Der tror jeg nok, jeg har noget ekspertise.«

SELV OM ØSTERGAARD ikke lancerer sine idéer med TV 2 via pressen, så varsler hans måde at køre forretning på, at TV 2 kan regne med en effektfuld forandring.

»Jeg får nye idéer hver dag. I nat har jeg været oppe to gange og skrive idéer i min såkaldt sorte bog,« siger han.

»Du finder ikke mange firmaer, hvor beslutningsprocessen går så hurtigt som her. Men samtidig er jeg konservativ.«

Metoden er banal. Den uddannede fondsbørsvekselerer sætter sig nogle mål. Og indfrier dem. Også privat.

»Jeg ville være økonomisk uafhængig, inden jeg var 30 år, så min familie kunne leve uden mig. Det blev jeg. I dag tænker jeg ikke på penge. Min frihed bruger jeg til at sige lige, hvad jeg mener. Og jeg gider ikke spilde min tid på folk, der laver bull-shit!«

Bull-shit?

»Ja, for eksempel folk, der ikke spiller med åbne kort, og som har en anden agenda end den, man er gået til møde med.«

»Jeg er stenhård ved møder. Det er jeg for helhedens skyld. Folk, der er intrigante; folk, der ikke face to face tager konflikterne, de ryger ud. Det ved alle i det her hus. Det er acceptabelt at lave fejl, men hvis folk undergraver det, vi laver, så går det helt galt.«

Flemming Østergaard fremhæver, at hans primære evne er at bedrive management. Det vil sige vælge de rigtige folk til opgaven.

»Det er ikke så svært at få en virksomhed til at give overskud. Det sværeste er at finde folk, der er flittige og ærlige og kalder en spade for en spade.«

Han synes, at for mange firmaer tillader en lemfældig holdning, hvor de ansatte ikke kerer sig om firmaet.

»Mange ansatte ved ikke, hvad deres firma har af målsætning og strategi. Hvis du spørger, hvad overskuddet var sidste år, er det kun en eller to ud af 100, der kan svare på det. De er måske tilfredse med deres arbejde, men de lever ikke for det. Og det er da tåbeligt, at det sted, hvor du tilbringer mest tid, ikke er et sted, du brænder for.«

ØSTERGAARD SER tydelige problemer i avisverdenen.
»Jeg tror, man kan lave en god avis, hvis man er entusiastisk. Men aviserne drukner jo i møder, hvor folk nikker ja eller siger ingenting, og bagefter sidder de i kantinen og er uenige og bagtaler: 'Hørte du det lort!'«

Mediernes problemer kan aflæses gennem mange af de journalister, han møder.

»Jeg har haft to journalister fra samme arbejdsplads siddende, der sender SMSer til hinanden hen over bordet. Det er rent ressource- og tidsspild!«

Umiddelbart en lille ting, men den var ikke gået i Østergaards firma. Her er man firmaets repræsentant.

»Når jeg er blevet interviewet, sker det tit, at journalisten bagefter betror mig, at 'chefen er jordens største nar', eller 'det er ulideligt at komme på arbejde, men man skal jo have et job!' Hvorefter jeg siger: 'Det er jo derfor, I laver sådan en dårlig avis. Har du sagt det inde på bladet?' Men det har de ikke. Tingene kommer ikke frem. Derfor kan mange journalister ikke lide at gå på arbejde. Og derfor bliver artiklerne ikke skrevet med hjertet. Det bliver automat-journalistik. De skriver for eksempel, at der er uro i FCKs organisation … Jamen, der er sgu da meget mere uro i deres egen!«

TIDLIGERE VAR Flemming Østergaard passioneret avislæser.
»Det glædede mig meget for år tilbage at gå til bageren søndag morgen og få min stak aviser. Jeg kunne være fordybet i tre-fire timer. Jeg elskede at læse aviser.«
Elskede?

»Ja, i datid. I dag får jeg samtlige aviser, hiver alt boliglortet ud og alle de andre tillæg med annoncer. Og efter 20 minutter er jeg færdig med samtlige aviser. De er blevet dårlige, det er ikke bare sporten, det er hele vejen igennem. Aviserne har mistet identitet. I gamle dage kunne jeg sige: 'Det stod i Berlingske; det stod i Jyllands-Posten.' I dag kan du ikke se forskel. Og der er kun én grund til, at oplaget falder: Læsestoffet er ikke godt nok.«
Det er baggrundsstoffet, de dybe interviews og den store research, Flemming Østergaard savner. Morgenavisernes hjemmebane.

»Gratisaviserne er ganske udmærkede. Du kan i kort form læse det samme, som betalingsaviserne bøffer op til noget stort. Om fem år kan gratisaviserne sidde på det hele, så tror jeg ikke, vi gider betale for aviserne mere.«
Og så savner han en tydelig målsætning og længerevarende strategi.

»En avis som B.T. skifter jo strategi, som vi andre skifter underbukser. Så er det en familieavis, så er det en sportsavis, og så laver de kioskbaskere. De har lige lavet en med mig, og den var tynd. De skrev, at 'Østergaard beder om sikkerhedshjælp', før vi spillede pokalsemifinale mod Lyngby. Og så måtte jeg søge om sikkerhedshjælp.«

Flemming Østergaard tager konfrontationen, når en artikel ikke holder.

»Og stadigvæk hører du det ældgamle standardsvar: 'Det er ikke mig, der har lavet overskriften!' Der er mit svar: 'Så skulle du måske kommunikere med din redaktionssekretær!'«

Synes du, at journalister er nærtagende, selvoptagede og forfængelige?

»Der er nogen journalister, der lever op til alle tre ting. Og alle er i hvert fald nærtagende.«

OGSÅ TIPSBLADET, der har fodbold som speciale, får hård kritik af Flemming Østergaard.
»Artikler om organisationen og forretningen har taget overhånd. Sportsjournalisterne bevæger sig ind på et område, de ikke er uddannet til. Du kan se det på kildevalget. Tipsbladet ringer til en professor, som udtaler sig ifølge lærebøgerne, men ikke om den enkelte virksomhed. Det er for let og ofte forkert,« siger Flemming Østergaard.

Og chefredaktør på Tipsbladet, Niels Frydenlund, er enig.

»Der har han en pointe. Sportsjournalistik handler i dag meget om økonomi, og der er sportsjournalister ikke godt nok uddannet. De skal kunne knække et regnskab, det kan vi ikke altid, og jeg kan godt forstå,at han som erhvervsmand bliver irriteret.«

Men Niels Frydenlund mener også, at fodboldledere, og ikke mindst FCKs, er meget tyndhudede.

»I politik er det anerkendt, at journalisterne er kritiske, men i sportens verden skal vi helst skrive pænt. Erhvervsledere, der bliver sportsledere, lægger mange følelser i det.«

Flemming Østergaard kom ind i fodboldens elite som erhvervsmand og ikke som klubmand. Derfor har han fra begyndelsen også haft tæt kontakt med andre dele af aviserne end sporten.

»Og når erhvervspressen interviewer mig, så forsikrer journalisten: 'Vi er jo ikke sportsjournalister.' Men de fine erhvervsjournalister er jo ikke en skid bedre end sportsjournalisterne. Der er jo en øget popularisering alle steder.«

FLEMMING ØSTERGAARD kritiserer, at især formiddagspressen er blevet mere personfikseret.

»Konkurrencen fra tv gør, at aviserne ikke kan komme først med nyhederne. Så skriver aviserne om personerne i stedet. Og så meget er der jo ikke at skrive, og så bliver overskriften for stram.«

Det går ud over personerne, men det er også en forkert måde at sælge avis på, mener Flemming Østergaard.

»Selvfølgelig er der nogle kioskbaskere, der får impulssalget til at stige en enkelt dag. Men det er en kortsigtet strategi, som du ikke kan udvikle mediet på i længden. Hvis jeg skulle operere et selskab på samme måde, ville det gå nedenom og hjem. Måske derfor har Kristeligt Dagblad og Information fremgang lige nu. Folk vil jo gerne købe en god avis.«

Flemming Østergaard holder inde og skænker mere te. Så fortsætter han næsten varslende:

»Det kunne være utroligt spændende at lave en ordentlig avis.«

Flemming Østergaard skubber desværre ikke noget papir med et dybt fortroligt tip over til mig. Nu havde jeg ellers lige glædet mig til at sige nej tak. /

FAKTA
FLEMMING ØSTERGAARD

Født den 31. oktober 1943 i
Skovshoved

1968:
Uddannet fondsbørs-
vekselerer
1994:
Sælger Kinnarps og over-
tager Lyngby FC
1997:
Administrerende direktør i FC København A/S
2002:
Stopper som administrerende direktør i FC København A/S og bliver formand for bestyrelsen
2007:
Medlem af bestyrelsen for TV 2. Desuden formand for Kelsen Bisca og Steen Larsens investeringsselskab SH Finans og medlem af bestyrelsen for Fonden Wonderful Copenhagen

Kilde: business.dk, Wikipedia med flere

»I dag tænker jeg ikke på penge. Min frihed bruger jeg til at sige lige, hvad jeg mener. Og jeg gider ikke spilde min tid på folk, der laver bull-shit!«
Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i FCK

»De fine erhvervsjournalister er jo ikke en skid bedre end sportsjournalisterne. Der er jo en øget popularisering alle steder.«
Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i FCK

»I dag får jeg samtlige aviser, hiver alt boliglortet ud og alle de andre tillæg med annoncer. Og efter 20 minutter er jeg færdig med samtlige aviser. De er blevet dårlige.«
Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i FCK

Onsdag middag. I dag kan FCK blive danske mestre. Flemming Østergaard er anspændt. Fotografen får 10 minutter til at tage billederne, og fodboldchefen nægter på forhånd at gå ned på Parkens plæne for at blive fotograferet. Det lykkes at få Østergaard med ud på trappen i kontorbygningen.

Flemming Østergaard bliver klappet ned til tilhængerne fra FCK. Da han kom til, havde klubben cirka 7.000 tilskuere til hjemmekampene. I dag er tallet tæt på 25.000.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen