search

Det store slagsmål om fremtidens journalister

Alt tyder på en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole. Men medarbejderne kæmper mod den fusion, de betragter som et tilbageskridt.FUSION. Julefreden sænker sig, men ikke på Danmarks Journalisthøjskole (DJH). Her hvæsser de ansatte leerne og forbereder sig på anden runde i forsvaret af den journalistiske højborg og alder til kamp mod bestyrelsen, der vil lægge DJH sammen med Den Grafiske Højskole (DGH).

Alt tyder på en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole. Men medarbejderne kæmper mod den fusion, de betragter som et tilbageskridt.

FUSION. Julefreden sænker sig, men ikke på Danmarks Journalisthøjskole (DJH). Her hvæsser de ansatte leerne og forbereder sig på anden runde i forsvaret af den journalistiske højborg og alder til kamp mod bestyrelsen, der vil lægge DJH sammen med Den Grafiske Højskole (DGH).

Fusionen skal skabe en større, bredere og mere nationalt dækkende mediehøjskole. Den vil blive bedre rustet til blandt andet at kunne udvikle og byde på nye tværmediale uddannelser, mener bestyrelsen.

Det er en fusion for fusionens skyld, siger medarbejderne. Der er intet fagligt udbytte, tværtimod. Det gode DJH-brand forsvinder. Og hvorfor skal grafiske arbejdsgivere være med til at bestemme over journalistuddannelsen? Sådan lyder nogle af argumenterne.

Der er også mere uudtalte bekymringer: Skal dele af uddannelsen flyttes til København? Bliver det faglige og kollegiale fællesskab splittet?

Medarbejdergruppen har dog stadig et håb at klynge sig til. Før fusionen kan træde i kraft, skal DJH gøres til en selvejende institution, og det sker ved en lovændring i begyndelsen af det nye år. Men det er ikke besluttet, om der først skal nedsættes en ny bestyrelse, eller om den eksisterende skal fortsætte.

Kommer der en ny bestyrelse, ville den i teorien kunne sige nej til en fusion.

Derfor forsøger medarbejderne at lobbye for en ny bestyrelse, som ikke består af repræsentanter for branchen.

»Vi argumenterer for, at man i stedet udpeger nogle personer, der har forstand på medier, journalistik, uddannelse, forskning og internationale forhold,« siger Oluf Jørgensen, afdelingsleder på DJH.

Han håber, at en ny bestyrelse vil have et andet syn på fusionen.

Det er Undervisningsministeriet, der beslutter, om DJH først skal have en ny bestyrelse, og hvordan den skal sammensættes. Man har ikke overvejet det endnu, siger kontorchef Hanne Buch, og der kan godt gå politik i sagen.

»Man kan sagtens forestille sig, at bestyrelsens sammensætning bliver gjort til genstand for en politisk diskussion – sagtens,« siger hun.

Men bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen er ikke bekymret. Selv om der bliver nedsat en ny bestyrelse, er hun overbevist om, at den vil ligne den gamle.

»Ministeriet lægger meget vægt på brancherepræsentanter, både på universiteterne og på de nye professionshøjskoler. Så der vil nok ikke ske den store forandring,« siger hun.

Alle er bange for at blive en del af Bertel Haarders nye professionshøjskoler; en samling af alle mellemlange videregående uddannelser – sygeplejersker, ingeniører, lærere med videre i regionale skolefællesskaber. Et skrækscenarium for såvel DJH som DGH.

»Vi hører ikke til sådan et sted. Vi er en landsdækkende uddannelse ligesom DJH. Men vi er i underkanten af den kritiske masse,« fortæller DGH-rektor Anne Marie Wivel.

Ved at slå pjalterne sammen vil begge skoler redde sig selv fra et endnu større og mere spraglet fællesskab.

Men den fusion, man nu er blevet enige om, er ikke just det, som medarbejderne på DJH forestillede sig, da de første tanker blev luftet for et år siden.

»Vi fik det indtryk, at DGH var i klemme i forhold til planerne om professionshøjskoler og derfor ville fusioneres ind under os. Vi trak lidt på skuldrene: Nå ja, hvis vi kan hjælpe, så hvorfor ikke?« fortæller Oluf Jørgensen.

Fusionen var derfor ikke det store samtaleemne på DJH. Først da der en dag i oktober poppede en e-mail op med konkrete forslag til ledelsesstrukturen, og hvordan bestyrelsen skulle se ud, begyndte de røde lamper at blinke.

Forslagene viste nemlig en helt anden virkelighed end den, som medarbejderne forestillede sig. DGH sad tungt i den nye bestyrelse med repræsentanter for de grafiske arbejdsgivere, HK, medarbejdere og elever. Kun det faktum, at Dansk Journalistforbund (DJ) ville få to pladser, sikrede et flertal til det »journalistiske segment«. Samtidig blev det antydet, at den ene af de to nye administrative topposter allerede var reserveret til DGHs prorektor Svend Lawaetz.

»Pludselig kommer det frem, at de render med det halve i forhold til magten i bestyrelsen og i forhold til de nye lederstillinger, og så er det noget fuldstændig andet,« siger Oluf Jørgensen.

Medarbejderne beslutter sig for at gå i aktion. De udsender en pressemeddelelse og en skrivelse til undervisningsministeren og uddannelsesudvalget, hvor fusionen kritiseres for at være »i bedste fald perspektivløs, i værste fald skadelig for uddannelse, faglig udvikling og forskning i journalistik.«

Lisbeth Knudsen er fortørnet over udmeldingen. Og det bliver ikke bedre, da tillidsmand Søren Dalsgaard i dagspressen fejlcitereres for at antyde, at Lisbeth Knudsen ønsker at blive øverste chef for den nye institution.

»Formuleringerne i pressemeddelelsen var uhyrlige. Det fremstod, som om jeg ene kvinde ville lave den her fusion – og så i øvrigt søge stillingen og sidde i toppen. Det blev jeg rasende over. Det er en enig bestyrelse på nær medarbejderrepræsentanten, der ønsker den fusion,« siger Lisbeth Knudsen.

Lisbeth Knudsen er heller ikke enig i medarbejdernes bekymringer.

»Jeg forstiller mig ikke, at bachelor-uddannelsen på DJH flytter. Den bliver i Århus. Og den nye fælles institutions hovedsæde bliver i Århus. Men nye initiativer og nye uddannelser vil både kunne ligge i København og Århus,« siger hun.

Formanden for DJ, Mogens Blicher Bjerregård, der sidder i bestyrelsen for DJH, har støttet fusionen fra starten. Han mener heller ikke, at der er grund til bekymring:

»Jeg kan ikke se, hvordan en fusion skulle forringe uddannelsen. Der vil være to skoler, og det høje niveau på DJH vil jo stadig være der,« siger han.

Han og DJ bliver også kritiseret af medarbejdergruppen for at indgå en studehandel og acceptere, at den ene nye topstilling bliver reserveret til DGHs prorektor, mod at DJ får to pladser i bestyrelsen.

»For os har det været afgørende, at vi fik to pladser i den nye bestyrelse. Studehandler – det må du snakke med formanden om,« siger Mogens Blicher om kritikken.

Lisbeth Knudsen ønsker heller ikke at svare direkte på, om der er en topstilling reserveret til Svend Lawaetz.

»Jeg vil overhovedet ikke diskutere navne. Det er den nye bestyrelse, der tager stilling til, hvem der skal besætte de nye poster,« siger hun.

I øjeblikket ligger bolden altså til hjørnespark, mens man venter på lovforslaget. Ved bestyrelsesmødet 7. december besluttede man at nedsætte en række arbejdsgrupper med ansatte fra DJH og DGH, der skal diskutere, hvordan man bedst udmønter fusionen, der dog næppe bliver en realitet før i slutningen af 2007.

»Der er nu blevet mere tid til at arbejde med forankringen af hele visionsarbejdet blandt medarbejderne, og det er jeg meget glad for. Det er da klart, at jeg er meget påvirket af det, jeg har hørt fra medarbejderne,« siger Mogens Blicher.

Men visionsarbejdet handler stadig om en fusion, som de fleste medarbejdere ikke ønsker.

»Jeg kan ikke få øje på den fælles vision, og jeg orker ikke deltage i møder. Med al respekt for DGH, som sikkert laver et glimrende arbejde inden for deres område – her er vi altså mere optaget af indhold end af indpakning,« siger Oluf Jørgensen.

Minke ønskede universitets-løsning

Mens fusions-fejden raser, står en lettere resigneret Kim Minke på sidelinjen. Han forlader posten som rektor den 1. april 2007, og han ønsker ikke at fortsætte, uanset om der bliver en fusion, eller om DJH forbliver selvstændigt.

For ham at se ville den eneste acceptable løsning være, at DJH blev lagt ind under Århus Universitet, så man kunne opretholde skolens profil som forskningsinstitution og blive en del af det akademiske system.

»Man kan synes, det er snobbet, men på Colombia University lyder en journalisthøjskole ikke af meget. Vi bliver nødt til at normalisere os i forhold til både danske og internationale normer. At være en lille myg ved siden af elefanter, det er ikke holdbart,« siger Kim Minke.

Universitetsløsningen har været behandlet af bestyrelsen, men blev fravalgt til fordel for en DGH-fusion. Den primære grund var, at branchen ville miste sin indflydelse, fordi DJH ville være underlagt universitetsbestyrelsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen