search

Det store asyl-fup

To dage før valgdagen afslørede Jyllands-Posten, at palæstinensiske flygtninge systematisk misbruger det danske velfærdssystem. Historien fik stor gennemslagskraft og blev en direkte del af valgkampen. Problemet er bare, at den ikke holder. "Det store asyl-fup" bygger på en blanding af løse og udokumenterede påstande.

Meddelelse til Jyllands-Postens læsere: Vi bringer i morgen en bemærkelsesværdig historie.

Sådan stod der i en halvsides egenannonce i Jyllands-Posten, JP, tre dage før valget. Annoncen henviste også til fem reklameblokke samme aften på TV 2. Her forklarede to JP-journalister, at palæstinensiske flygtninge snyder Danmark.

Ingen kunne være i tvivl om, at Danmarks største avis havde en bombe i søndagsavisen. Hvis nogen alligevel var det, så kunne de nøjes med at kaste et blik på de store forsidetyper næste dag:
"Det store asyl-fup".

I Indblik-sektionen var der afsat tre sider til en lang artikel, en sidehistorie, en leder og et langt læserindlæg om problemet.

JP havde satset hele butikken. Vinklen på forsiden og i den store Indblik-historie var skåret knivskarpt:

Det danske socialsystem misbruges systematisk af palæstinensiske flygtninge.

De flygtede oprindeligt fra Libanon og fik asyl i Danmark, men rejser nu tilbage og slår sig ned i det gamle hjemland. Her lever de blandt andet af sociale ydelser fra Danmark, der kanaliseres til Libanon fortrinsvis via kurer eller pr. brev.

Sådan stod der på søndagsforsiden, hvor der også bliver lovet dokumentation for de kraftige påstande.

Men JPs 838.000 søndagslæsere fik ikke nogen dokumentation.

Artiklerne var i værste fald et nøje kalkuleret politisk indlæg i valgkampen. I bedste fald et journalistisk fejlskud – på et meget afgørende tidspunkt.

JP-historien fik blandt andet plads i den sidste duel mellem Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen søndag aften.

 

Skudt ned
På Jyllands-Postens interne debat er der 12 læserindlæg om sagen. Heraf er ti meget kritiske over for artiklerne:

"En overraskende mangel på dokumentation."

"En journalistisk gryderet, der næppe ville bestå som hovedopgave på Journalisthøjskolen."

"En artikel, som kan være med til at skade JPs troværdighed."

Hedder det blandt andet i usædvanligt skarpe vendinger.

Også tidligere JP-medarbejdere undrer sig:

"Den var skandaløs. På alle måder. Manglende indhold, løsagtig. Så alvorlig en anklage på et så afgørende tidspunkt, og så er den ikke underbygget. Jeg har den holdning, at hvis der foregår sådan noget svindel, så skal det frem – men vi får aldrig at vide, om påstandene passer," siger Simon Andersen, der for nylig skiftede fra JPs gravegruppe til underviser i journalistik på RUC.

JOURNALISTEN har også ladet fire undervisere på Danmarks Journalisthøjskole vurdere de tre artikler, som tilsammen udgør "Det store asyl-fup". De er blevet bedt om at se på historierne, som om det var en hovedopgave. Én underviser mener, artiklerne var fremragende. Mens de tre andre peger på en række alvorlige problemer.

Niels Krause-Kjær, der leder anden del på DJH og er ansvarlig for afvikling af hovedopgaver, skriver blandt andet følgende i en kort bedømmelse:

"Nyhedshistorien taler om "systematisk" misbrug, som foretages af "en stor del" af palæstinenserne i Danmark. Endelig loves det, at avisen vil "påvise svindel med førtidspension og andre offentlige ydelser". Hverken systematikken, omfanget eller dokumentationen fremgår af nyheds- hoved- eller side-historie. Bortset fra indledningen fremstår den mere som et stemningsbillede fra en flygtningelejr i Libanon end et stykke dybdeborende journali-stisk arbejde," skriver Niels Krause-Kjær blandt andet.

Den historie, som Jyllands-Posten prioriterer som den vigtigste i sin søndagsavis før valget, bliver altså skudt ned af både JPs egne medarbejdere og tre ud af de fire uafhængige lærere på Journalisthøjskolen, som JOURNALISTEN har talt med.

 

Pædagogen
Indblik-historien "Lille Danmark" indeholder 11 navngivne og 27 anonyme kilder.

Formålet med historiens mange kilder er at afdække et påstået misbrug af det danske velfærdssystem.

JOURNALISTEN har gennemgået de 11 navngivne kilder. Heraf forholder otte kilder sig slet ikke til JPs vinkel. Der er for eksempel en leder af en lægeklinik, som drømmer om et liv i Danmark, en gammel mand, der også gerne vil til Danmark, fordi hans søn bor der, samt en mand, som tre gange har forsøgt at komme illegalt ind i Danmark.

Tilbage er der tre navngivne kilder, som mere eller mindre direkte bekræfter JPs hovedpåstand.

Souhail Ibrahim, der er leder af indvandrerradioen i Århus, siger ifølge JP, at "flere og flere lever et dobbeltliv mellem Libanon og Danmark. Selvom reglerne er strammet, så er det stadigvæk nemt for mange at overføre penge til Libanon og leve der det meste af året."

Citat slut. Om Souhail Ibrahim personligt kender til palæstinensere, der snyder, eller hvordan det kan lade sig gøre at snyde, får læserne ikke at vide.

Det har ikke været muligt for JOURNALISTEN at indhente en kommentar fra Soulhail Ibrahim.

En anden kilde er Khaled Youssef Chemali, som er kartoffelimportør i Libanon og dansk statsborger.

Han siger, at arabere snyder og bedrager de danske skatteborgere. Svindlen skulle foregå ved, at palæstinensiske mænd flytter fra deres koner i Danmark og bosætter sig i Libanon. Konerne får dermed forhøjede satser.
Artiklen kommer ikke ind på, om det er ulovligt eller ej.

Den tredje kilde, som bruges til at bekræfte vinklen, hedder Claus Møller. Han er i dag børnehaveklasseleder i Odder, tidligere var han i 14 år pædagog og kulturmedarbejder i Gellerup ved Århus. Han er også citeret på forsiden og må betegnes som en hovedkilde.

"Jeg ved, at der foregår svindel blandt den befolkningsgruppe, jeg har haft med at gøre i Gellerup. Men jeg ved jo ikke så meget om dem, der tager pengene med hjem til deres respektive hjemland," siger Claus Møller til JOURNALISTEN.

-Det vil altså sige, at det, du udtaler dig om, er generel svindel?

"Ja, det kan man godt sige. Det er et meget godt udtryk for det. Jeg har jo ikke indblik i folks private bankkonti," siger Claus Møller.

I artiklen står der, at Claus Møller "efter ti års ansættelse ragede uklar med Århus Kommune, fordi han talte højt om problemerne om socialt bedrageri i det vestlige Århus."

Men hans uoverensstemmelser med kommunen handlede om hastigheden af sagsbehandlin-gen af børn med problemer.

De 11 navngivne kilder dokumenterer altså på ingen måde "systematisk snyd". Hverken de otte, som slet ikke forholder sig til vinklen, eller de sidste tre. Kilderne peger i alle mulige retninger.

 

Anonyme vildskud
Men JP har også 27 anonyme kilder, som JOURNALISTEN ikke har mulighed for at kontakte. Det er dog heller ikke nødvendigt, for langt de fleste kilder udtaler sig om beslægtede eller helt andre problemstillinger.

For eksempel en anonym libanesisk læge, der siger, at danskere er dumme, fordi vi ikke lukker ham ind i landet, men i stedet "alle de store idioter". Eller den anonyme socialpædagog, der udtaler, at folk bliver socialrådgivere ud fra et ædelt ønske om at hjælpe mennesker i nød.

Men blandt de mange vildskud er der også fire kilder, som på en eller anden måde bekræfter JPs vinkel.

Taxachaufføren Said er den første. Han har, ifølge JP, postadresse i Brabrand, hvor han har status af førtidspensionist. Han udtaler, at "han får pengene overført fra Danmark … Det er der mange, der gør," siger han. Mere har han ikke lyst til at sige om den sag.

Også "socialpædagogernes tillidsmand i en større dansk provinsby" siger: "… Det er ingen hemmelighed, at der er folk, der lever et dobbeltliv og rejser ind og ud af Danmark."

Mere siger den anonyme tillidsrepræsentant ikke.

To palæstinensiske flygtninge i Danmark bekræfter også, ifølge JP, at de kender landsmænd, der fører dobbeltliv i både Libanon og Danmark. Men heller ikke de to palæstinensere får lejlighed til at forklare noget om, hvordan svindelen foregår, eller hvad de mener med "dobbeltliv".

Endelig siger en anonym læge, der har praksis i et område med mange indvandrere, at palæsti-nensiske kvinder beder danske læger om en lægeerklæring, så de kan sygemeldes og slippe for aktivering.
Lægen "har hørt", at sygemeldingerne skal dække over rejser til Libanon.

Og det udgjorde JPs dokumentation for systematisk misbrug af det danske velfærdssystem.

Jyllands-Postens tidligere Cavlingprismodtager Mikkel Hertz, som nu er på TV 2, sammenfatter kritikken således:

"Da min kone så artiklen, sagde hun, at der jo slet ikke var dokumentation for historien – og det måtte jeg give hende ret i."

 

Dokumentationen i orden
Forsidehistorien er skrevet af journalist Michael Ulveman og den fast tilknyttede freelancejournalist Stig Matthiesen, som også er forfatter til den store Indblik-histore.

Stig Matthiesen slår fast, at han kan stå inde for hele sin Indblik-artikel. Til gengæld mener han, at forside-artiklen er blevet strammet lige til stregen.

Journalistisk redaktør, Ulrik Haagerup, tager tilsyneladende også afstand fra forsideartiklen.

"Forsidehistorien er uheldig. Når man læser forsiden, søger man efter hardcorebeviser inde i reportagen. Efter tal, der kan understøtte "mange palæstinensere" og "systematisk svindel". Og de er der ikke," erkender Ulrik Haagerup blankt.

-Er der en forklaring på, hvorfor forsiden så endte med at se sådan ud?

"Det er der nok. Vi var nogle, der burde have set den, som ikke fik set den …"

Den store Indblik-historie vil Ulrik Haagerup godt forsvare. Han kalder det "en udmærket reportage fra Lille Danmark".

-Det er altså mere en reportage end en dokumentation?

Ja. Det er ikke en traditionel dokumentationshistorie. Nogle historier kan ikke skrives på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik og kontoudtog.Men det er en beskrivelse af noget, som man synes er væsentligt," siger Ulrik Haagerup.

Han kalder det en tilfældighed, at historien blev bragt to dage før valget.

"En beslutning om at udskyde den ville netop have været en politisk, ikke en redaktionel beslutning," mener Ulrik Haagerup.

-Hvad bliver dokumenteret i de tre sider inde i Indblik?

Lang pause.

"Den historie handler jo om en omfattende kultur i en bestemt flygtninge-indvandrergruppe, som er gode til at benytte de danske velfærdsydelser. Der er en række kilder, som ytrer sig om moralen i det."

Sådan beskriver JPs journalistiske redaktør i dag historien, som blev promoveret i fem reklamespots på TV 2 og placeret på forsiden som "Det store asyl-fup" to dage før valget.

Debatten på Jyllands-Postens interne debat viser, at mange af journalisterne på avisen er fru-strerede over historien.

"De fleste føler, at vi har oparbejdet vores troværdighed over en årrække, og nu mistede vi det hele på en søndag," siger en JP-journalist til JOURNALISTEN.

JOURNALISTENs gennemgang af samtlige kilder samt bedømmelserne fra underviserne på Danmarks Journalisthøjskole kan læses her:

Gennemgang af JPs kilder
Fem læreres bedømmelser

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen