Det skal du kunne som medlem af Cavling-komiteen

Regn med, at arbejdet også kræver din fritid fra november til januar. Regn med at få tæsk i fuld offentlighed, uanset hvordan du løser opgaven. Nå ja, og regn med, at lønnen er et rundt nul. Cavling-komiteen skal have nye medlemmer

Hvis du vil have noget at lave, så har Dansk Journalistforbund et godt tilbud til dig:

Der er ikke nogen penge i det, og du må ikke tale om dit arbejde, til gengæld får du muligheden for at få ørerne i maskinen, og du skal knokle fra november til januar.

Lyder det tillokkende?

Så er det måske dig, der skal peges på i maj, når DJ’s hovedbestyrelse sammensætter Cavling-komiteen.

Med tjansen følger et stort ansvar, godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og én på opleveren, men hvad er komiteen egentlig for en størrelse, og hvad foregår der bag de lukkede døre?

»Det er meget en komite, hvor man ikke bagefter går ud og diskuterer beslutningerne, så det er lidt af en black box,« siger Kirsten Pilgaard, journalist på Nordjyske Medier, der sidder i komiteen på tredje år, til journalisten.dk.

Kirsten Pilgaard kan ikke gå i detaljer om komiteens enkelte beslutninger, men hun løfter gerne lidt på låget af den sorte kasse, så journalisten.dk's læsere ved, hvad der venter dem, hvis de vil være med til at udpege det bedste af det bedste i dansk journalistik:

»Det er al din fritid, du bruger på det i en lang periode, og du skal kunne læse og overskue meget – faktisk overvældende meget. Du er i det mode fra midt i november til første uge af januar, så du skal have lyst til at rive weekender ud af kalenderen,« siger Kirsten Pilgaard.

Til gengæld for det omfattende arbejde får man fornøjelsen af at svælge i de mange hundrede sider, som hvert af de indstillede projekter kan løbe op i.

»Det er en hel fest, når man skal i gang, og det er virkelig noget, man kan unde alle journalister at prøve,« siger Kirsten Pilgaard.

Arbejdet som medlem af komiteen er i praksis en tretrinsraket. Først skal man læse de tusindvis af sider, som indstillingerne fylder. Så skal hvert enkelt projekt diskuteres i komiteen og fem nominerede udvælges. I sidste fase går komiteen helt ned i petitesser i de nominerede projekter og udvælger årets vinder.

Projekterne favner alt fra indslag i tv og radio til artikler, bøger og netprojekter, og det kan ofte være en udfordring, da man ikke kan være ekspert i alle journalistikkens genrer, fortæller Kirsten Pilgaard.

»Det bliver hurtigt en diskussion om pærer og bananer. Og appelsiner og agurker for den sags skyld. Og så skal man alligevel træffe en beslutning,« siger Kirsten Pilgaard.

Derfor er det gode medlem af komiteen én, der har en mening om kvalitet.

»Det er én, der kan og vil argumentere, og som tør at vurdere journalistik og stå på mål for sine holdninger,« siger Kirsten Pilgaard.

Det betyder også, at det gode medlem ikke er et, der er bange for at komme i clinch med kollegerne.

»Det er øretævernes holdeplads, og det bliver det også fremover. Rigtig mange journalister brænder for deres fag, og man kan godt være sikker på, at nogle synes, at det, man har gjort, er forkert. Og sådan skal det nok også være,« siger Kirsten Pilgaard.

Dér hjælper det at kunne trække på en vis erfaring i faget, men der er ingen minimumsalder i komiteen.

»For mit vedkommende har det været godt at have en del erfaring med fra faget, men jeg er ikke aldersfascist. De unge kan være rigtigt gode at spare med, for de kan se tingene på en anden måde end jeg,« siger Kirsten Pilgaard.

Hvis du, eller nogen du kender, ønsker sig en plads i Cavling-komiteen, findes de formelle krav her.

Indstillinger af kandidater skal være i hænderne på DJ senest torsdag den 25. april 2013.

0 Kommentarer