search

Det skal du holde øje med i skattesagen

Der er to væsentlige spor i den skattesagskommission, der går i gang med afhøringer i morgen tirsdag: Magtfordrejning og lækage til pressen

Der er to væsentlige spor i den skattesagskommission, der går i gang med afhøringer i morgen tirsdag: Magtfordrejning og lækage til pressen

I den store offentlighed har skattesagen, som den bliver kaldt, to væsentlige elementer: Magtfordrejningssporet og lækagesporet.

De to spor hænger uløseligt sammen.

Det, som skattesagskommissionen skal forsøge at afdække er, om daværende skatteminister Troels Lund Poulsen forsøgte at få SKAT København til at ændre afgørelse i forhold til Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnocks skattepligt i Danmark.

Derudover skal skattesagskommissionen afdække, hvordan parrets private skatteoplysninger endte i pressen.

Hvis man skal løfte sig lidt til helikoptersynet, så handler skattesagen for pressens vedkommende om, i hvilket omfang pressen skal lade sig anvende af magthaverne og i hvilket omfang pressen skal opfylde den rolle som »Den Fjerde Statsmagt«, som redaktører gerne taler om ved festlige lejligheder.

Først og fremmest: Blev BT flyttet rundt som en villig brik på det store, politiske skakbræt af Venstre i et forsøg på at sætte Socialdemokraternes dronning mat?

Men derudover også: Valgte Ekstra Bladet at dække over central viden – og komme med halvkvædede viser om spindoktor Peter Arnfeldts belejlige Laplands-rejse midt i valgkampen – i stedet for fuldkvædet at fortælle historien om Arnfeldts spinmanøvrer mens de stod på?

I forhold til pressen har en væsentlig del af diskussionen handlet om kildebeskyttelse. Den diskussion blev skudt i gang af, at Ekstra Bladet i december sidste år afslørede, hvordan Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt havde forsøgt at plante historier om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold.

Diskussionen om kildebeskyttelse passer som handske til hånd i forhold til det lækagespor, skattesagskommissionen skal følge. Det er to sider af samme spor.

BT modtog Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks private skatteoplysninger og brugte dem i artikler under valgkampen i september 2011. Ekstra Bladet afslørede sin kilde til de samme oplysninger. BT fastholder til dato at beskytte sin kilde til oplysningerne.

Denne diskussion har fyldt en del i mediedækningen og diskussionen af sagen – og vil fortsat gøre det.

Men for at forstå hele skattesagen er det afgørende at holde fokus på, at det er magtfordrejning, der er det grundlæggende tema – og at pressen har et stort behov for selvransagelse i forbindelse med sagen.

En af de vigtigste skæringsdatoer for hele skattesagen er den 23. juni 2010. BT udkommer med artiklen »Scorer kassen i skattely«.

Fagbladet Journalisten har tidligere afdækket, hvordan der var store problemer med journalistikken i BT's indledende artikel. Bl.a. havde avisen ikke konkrete oplysninger om Kinnocks indtægter og skattebetaling i Schweiz, men foretog – på baggrund af bl.a. en anonym kilde – nogle skøn og gæt, der var meget langt fra de faktuelle tal. Et andet problem var, at BT fravalgte kilder, der forholdt sig kritisk til avisens oplysninger.

Det er vigtigt at sætte BT's indledende artikel ind i den korrekte sammenhæng. Da artiklen udkommer verserer der ikke nogen skattesag mod Stephen Kinnock. Det var først fem dage senere, den 28. juni 2010, at skatteministeriet opfordrede SKAT København til at anmode Kinnock om en redegørelse for sagen.

Hele grundlaget for skattesagen er altså BT's fejlagtige gæt om Kinnocks indtægter og skattebetaling i Schweiz.

Det er derfor et centralt spørgsmål, om BT blev »hjulpet på vej« med den oprindelige historie af kilder i Venstre eller skatteministeriet.

Efter dette indledende startskud kommer nu forløbet, hvor der reelt verserer en skattesag mod parret, baseret på BT's oplysninger.

Den 1. september 2010 udleverer skatteministeriets departementschef Peter Loft et notat til SKAT København. Notatet konkluderer, at Kinnock sandsynligvis er skattepligtig i Danmark. Peter Loft skriver senere i en redegørelse, at notatet muligvis stammer fra Venstres pressetjeneste.

Ifølge Niels Krause-Kjær kan notatet være udarbejdet på BT.

Små to uger senere mødes SKAT København den 13. september 2010 med departementschef Peter Loft for at orientere ham om afgørelsen i sagen. Peter Loft fremlægger et forslag til en formulering, som han ønsker at få med i afgørelsen.

Tre dage senere bliver Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock frikendt for anklager om skattefusk. Det er den ni sider lange afgørelse, som Helle Thorning og Stephen Kinnock modtager.

Det kommer senere frem, at direktør i SKAT København Erling Andersen samme dag får at vide, at skatteminister Troels Lund Poulsen, spindoktor Peter Arnfeldt og departementschef Peter Loft »angriber SKAT Københavns afgørelse«. Denne oplysning bestrides af Peter Loft.

Dagen efter offentliggør Helle Thorning to linier fra den ni sider lange afgørelse. Resten holder hun tilbage med henvisning til, at den lange afgørelse indeholder private oplysninger.

Den 20. september får SKAT Københavns direktør Erling Andersen at vide fra skatteministeriet, at Troels Lund Poulsen har forsøgt at få ændret SKAT's frifindelse, men at skatteministeren er blevet bremset af departementschef Peter Loft.

Herefter ulmer sagen på vågeblus i næsten et år.

Den 26. august 2011 udskriver statsminister Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg.

En uge senere, den 8. september 2011, offentliggør BT artikler baseret på den ni sider lange, fortrolige skatteafgørelse. Lækagen bliver med det samme politianmeldt af SKAT og selve lækagen af den fortrolige skatteafgørelse bliver en selvstændig sag i medierne.

Fire dage efter politianmeldelsen skriver Ekstra Bladets Jan Kjærgaard den 12. september 2011, at spindoktor Peter Arnfeldt – midt i valgkampen – er rejst til Lapland og derfor ikke kan afhøres om lækagen.

Den 15. september 2011 er der folketingsvalg. Helle Thorning-Schmidt vinder valget.

I artikler den 10. og 11. november afslører Dagbladet Politiken det forløb, hvor departementschef Peter Loft har holdt møder med SKAT København om sagen, herunder at Loft forsøgte at få indføjet afsnit i afgørelsen. Skatteminister Thor Möger Petersen (SF) forlanger redegørelser i sagen.

Den 2. december 2011 bliver redegørelserne offentliggjort. Det kommer frem, at skatteminister Troels Lund Poulsen forsøgte at påvirke afgørelsen af skattesagen. Der bliver nedsat en undersøgelseskommission.

To dage senere, den 4. december 2011 skriver Ekstra Bladet, at Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt i efteråret 2010 ville fortælle dele af den fortrolige skatteafgørelse til Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard.

Troels Lund Poulsen søger orlov fra Folketinget.

I forhold til de presseetiske aspekter af sagen er kildebeskyttelsen vigtig, men ikke central.

Kildebeskyttelse er i Danmark reguleret af Retsplejelovens §172.

Kort fortalt sikrer loven, at redaktører og journalister ikke har pligt til at afgive vidneforklaring i kildebeskyttelsessager.

Det ligger i kildebeskyttelsens natur, at den handler om at beskytte kilder mod magthavere. I en sag, hvor kildebeskyttelsen bruges til at beskytte magthaverne mod offentlig granskning er der altså reelt tale om en pervertering af den oprindelige ide med kildebeskyttelsen.

Jan Kjærgaard og Ekstra Bladets chefredaktør skal tirsdag vidne for skattesagskommissionen netop for at fortælle om deres kilde i sagen, Peter Arnfeldt, og beslutningen om at bryde kildebeskyttelsen.

En øm tå for Ekstra Bladet er spørgsmålet om, hvorfor Ekstra Bladet under valgkampen i 2010 valgte at beskytte kilden og først i december 2011 valgte at bryde kildebeskyttelsen.

Onsdag skal tidligere særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen Peter Arnfeldt afhøres.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen