Landsretten har givet politiet lov til at spore et telefonopkald til B.T. for at finde moderen til et barnelig i Århus Å. Chefredaktøren på B.T. føler sin kildebeskyttelse knægtet og frygter, at det bliver enden på anonyme tip og opkald.

En tirsdag aften i september ringer en desperat kvinde til B.T. Hun fortæller, at hun er moderen til det barnelig, som blev fundet i Århus Å to måneder tidligere. Avisen opfordrer kvinden til at tage kontakt til de sociale myndigheder eller politiet i Århus, men i dag, næsten fire måneder efter fødslen, har ingen hørt nyt fra kvinden.
Derfor vil politiet nu spore telefonopkaldet til avisen, og det har de fået Vestre Landsrets ord på, at de gerne må. Chefredaktør på B.T. Kristian Lund er oprørt over politiets metoder.
»Kvinden har ringet til os i tillid og i anonymitet. Nu bryder politiet det tillidsforhold,« siger Kristian Lund.
»Det er ikke et indgreb, vi bare ´vælger´ at bruge. Vi er forpligtet til at opklare denne sag. Vi overvejer selvfølgelig, om retsindgrebet står i misforhold til forbrydelsen, men det mener vi ikke, at det gør her,« siger Preben Juel Hansen, chefkriminalinspektør ved Århus Politi.
Det er spørgsmålet om, hvor langt politiet må gå i deres efterforskning af forbrydelser – og hvor langt pressen må gå i deres beskyttelse af kilder. Og det er ikke kun sagen om barneliget, som gør debatten hed: For kort tid siden krævede statsadvokat Karsten Hjort at få udleveret lister over telefonopkald fra politigården til pressen for at finde en læk i Thorsen-sagen (JOURNALISTEN nr. 18).
Kristian Lund frygter for sin ret til at beskytte kilder generelt.
»Hvis folk ikke kan ringe anonymt mere, vil vi visne bort. Jeg vil vove den påstand, at der ikke har været en eneste større afsløring i dansk presse, som ikke har været baseret på anonyme tip eller kilder,« siger Kristian Lund.

En smutvej
Århus Politi står i dag på næsten bar bund i sagen om barneliget. Det eneste spor, de har tilbage er det opkald, som kvinden foretog til B.T. i september, men på grund af Tele Danmarks nye digitale systemer er dette ikke noget ringe spor. Teleselskabet har opgørelser over samtlige opkald til samtlige numre i Danmark, sekund for sekund. Ifølge Tele Danmark er det kun opkald fra udenlandske mobiltelefoner, som de ikke kan spore.
Reglerne for udlevering af teleoplysninger er stramme i Danmark. Politiet skal efterforske en forbrydelse med en straframme på minimum seks år, før de kan få adgang til oplysningerne.
Til gengæld udgør teleoplysningerne en spidsfindig juridisk smutvej for politiet. Ved at benytte sig af disse, i stedet for at bede medierne direkte om oplysninger om kilden, kan politiet nemlig undgå diskussionen i retten om mediernes ret til kildebeskyttelse: Paragrafferne om teleoplysninger dikterer ikke, at den kunde hos Tele Danmark, som undersøges, skal høres.
»I denne sag giver det et stort problem, fordi B.T. føler, at deres kildebeskyttelse er knægtet og derfor har en interesse i at blive hørt i retten,« siger Henrik Dahl, advokat for B.T.
Ifølge Henrik Dahl var det kun på grund af en kvik dommer i Århus Byret, at B.T. overhovedet fik nys om, at de var ved at blive undersøgt.
»Dommeren spurgte af egen drift, om ikke B.T. havde en interesse i at blive hørt. Men man kan sagtens forestille sig dommere, som ikke havde gjort det og dermed sager, hvor aviser får brudt deres kildebeskyttelse, uden at de ved noget om det,« siger Henrik Dahl.
Politiets eneste modpart i sager om teleoplysninger er som udgangspunkt Tele Danmark, og de har ingen interesse i at modarbejde politiet.
»Vi udleverer kun oplysningerne til politiet, hvis de har en kendelse. Men hvis de har det, så har vi ingen interesse i at forhindre deres arbejde,« siger Vibeke Berthelsen fra Tele Danmarks kommunikationsafdeling.

Barnemorder
Dommeren i Århus Byret informerede B.T. om sagen, selv om han ikke havde pligt til det, og dermed fik avisen mulighed for at fremføre sine argumenter. Men det var ikke det eneste problem, som politiet mødte i sagen. Den påkrævede straframme på seks år ved udlevering af teleoplysninger er nemlig ikke opfyldt, hvis moderen har dræbt sit eget barn. Der findes en helt særlig paragraf i straffeloven for den slags forbrydelser, og den giver kun hjemmel til maksimum fire års fængsel.
Men politiet har fortalt domstolene, at de efterforsker et mord. De mener nemlig ikke, at man kan udelukke, at moderen har haft en hjælper, og hvis det er tilfældet, kan personen sigtes efter den almindelige drabsbestemmelse. Den kan give livstid, og dermed opfylder politiet kravet om straframmen på minimum seks år. Den fremgangsmåde huer ikke chefredaktør Kristian Lund.
»De strammer sigtelserne til det yderste, så vi bliver pålagt udlevering på et forkert grundlag,« siger Kristian Lund.
Chefredaktøren er selv opmærksom på, at han med sin kamp for kildebeskyttelse kan være med til at beskytte en kriminel.
»Sagen gør ondt, for det er et kæmpe dilemma. I dette tilfælde har jeg sympati for kvinden – hun skal hjælpes, ikke straffes. Men det er ikke derfor, jeg beskytter hendes anonymitet. Jeg gør det for princippets skyld. Der er masser af historier, hvor vi må beskytte folk, vi ikke bryder os om. Så må man hærde sig,« siger Kristian Lund.

Kamp til det sidste
Både byretten og senest landsretten har vejet hensynet til opklaringen tungere end hensynet til pressens kildebeskyttelse og har givet politiet lov til at indhente de nødvendige oplysninger hos Tele Danmark.
Sagen ligger nu i Procesbevillingsnævnet, som skal tage stilling til, om den er af så principiel karakter, at den kan prøves ved Højesteret.
»Vores kære af landsrettens kendelse har desværre ikke opsættende virkning. Derfor har politiet principielt set mulighed for at indhente oplysningerne når som helst,« siger advokat Henrik Dahl.
Århus Politi ønsker ikke at kommentere sagen, »så længe den kører«, men understreger, at man er opmærksom på hensynet til pressens kildebeskyttelse.
»Jeg kan sige så meget, som at vi ønsker at få denne sag kørt ordentligt igennem retssystemet. Derfor har vi ikke indhentet oplysningerne endnu, men vil foreløbig vente på Procesbevillingsnævnet. Jeg kan ikke love, at vi vil vente længe, for vi har en efterforskning at tage hensyn til,« siger Preben Juel Hansen, chefkriminalinspektør ved Århus Politi.
Imens forsøger Kristian Lund at holde stand:
»Jeg vil til enhver tid afvise et krav om at udlevere anonyme kilder. Folk skal have tillid til, at de ikke bliver udleveret, når de ringer til B.T. Vi må naturligvis respektere rettens afgørelse, men vi skal afvise så langt, som vi kan.«