Landsdækkende skrevne medier har, med Politiken som undtagelse, ingen nedskrevne regler for, hvordan de citerer deres kilder. Derfor har journalisterne frit råderum.

CITATSKIK. Det er en uskreven regel blandt journalister, at man gerne må omformulere kilders udtalelser, så længe det ikke ændrer ved meningen. Ræsonnementet lyder, at journalisten både gør kilder og læsere en tjeneste ved at omformulere, hvad kilden rent faktisk sagde.

Men denne analyse viser, at journalisternes frihed kan føre til, at de omformulerer, kondenserer, sammenskriver og tilføjer ord i en så tolkende grad, at kildens mening af og til ligger langt fra den, der er udtrykt i citaterne.

Den slags friheder bliver ikke tolereret på New York Times. Avisen har indført stramme retningslinjer for, hvordan dens journalister må citere kilder.

»Læsere skal kunne gå ud fra, at alle ord i citationstegn er, hvad interviewpersonen rent faktisk sagde eller skrev,« lyder det blandt andet i reglementet.

For at undersøge de danske journalisters metoder har vi sammenlignet, hvordan de skrevne medier citerer forskelligt fra det samme pressemøde. Konkret har vi skrevet ned ord for ord, hvad fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen, sagde, da Dansk Boldspil-Union (DBU) offentliggjorde parternes kontraktforlængelse mandag den 21. november. Det har vi sammenlignet med, hvordan Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ritzaus Bureau, B.T. og Ekstra Bladet efterfølgende citerede landtræneren.

Morten Olsen er ikke just kendt for sine elegante formuleringer. Måske derfor tilføjer journa-listerne ord til citaterne, som landstræneren på intet tidspunkt udtalte.

I Politiken er Morten Olsen citeret for følgende:

»Det er selvfølgelig trist, at vi ikke formåede at kvalificere os til VM-slutrunden, men det er, hvad der sker, og det skal ikke få os til at forandre vort spil eller syn på fodbold. Vi skal holde fast i det, vi tror på. Vores filosofi.«

Citatet er indholdsmæssigt en sammenskrivning af tre af Morten Olsens udtalelser på pressemødet. Og citatet indeholder formuleringer, som ikke er at finde i den ordrette gengivelse af landstrænerens udmeldinger på pressemødet. På intet tidspunkt på pressemødet siger Morten Olsen 'det er selvfølgelig trist'. Han bruger heller ikke ordet 'formåede'. Og vendingen 'det skal ikke få os til at forandre vort spil eller syn på fodbold', er heller ikke kommet over landstrænerens læber.

Eksemplet viser, at journalisternes eget ordforråd har stor betydning for, hvordan der citeres. Citationstegn er altså ikke garant for objektiv gengivelse af det udtalte – og ikke ensbetydende med, at den interviewede har udtrykt sig, som det skrevet står.

Som vist pynter medierne på udlandsdanskerens formuleringer. Journalisternes eget sprog bliver inddraget i citaterne, og ord bliver lagt i munden på landstræneren. En måde at gøre det på er, at journalisten inddrager sit eget spørgsmål i citatet.

B.T.s journalist spørger:

»DBU har godt ville have dig ind omkring denne her røde tråd (i talentudviklingen, red.), men har det været et must for dig, at du ligesom i højere grad kom med i styringen af det her?«

Landstræneren svarer:

»Ja det har det. Altså, det er helt sikkert, det har været en del af det.«

I B.T. er Morten Olsen citeret for at sige:

»For mig har det været et must, at jeg kunne være med til at udvikle den røde tråd i dansk fodbold.«

»Jeg valgte med hjertet.« Overskriften i B.T. er hængt op på citatet »Jeg har vel nok valgt mere med hjerte end med forstand …«

Den samme pointe citerer Ritzaus Bureau landstræneren for at udtrykke således:

»Der har været konkrete muligheder. Men jeg endte med at sige nej til det. Jeg valgte nok med hjertet …«

Sammenligner vi de to citater med, hvad landstræneren sagde på pressemødet, ligner det umiddelbart en meningsforstyrrende stramning. Tre gange på pressemødet understreger Morten Olsen, at han ikke kun har truffet beslutningen med hjertet, heriblandt med følgende ordlyd:

»Jeg personligt har selvfølgelig både valgt med hjertet, men så sandelig også med forstanden.«

Nogenlunde denne ordlyd gengiver Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, så hvorfra stammer udsagnet om, at han valgte med hjertet? Ekstra Bladet, B.T. og Ritzaus tilstedeværende journalister oplyser efterfølgende til os, at de også interviewede Morten Olsen efter pressemødet, og at dele af citatet kan stamme derfra. Ritzau-skribenten oplyser desuden, at DBUs egen pressemeddelelse er benyttet i sammenstykningen af citatet. Men det fremgår ikke af artiklen.

Som det eneste danske medie har Politiken nedskrevne regler for, hvordan avisens journalister skal citere kilder. I retningslinjerne, der blev indført i foråret 2005, kan man læse:

»Citater skal være korrekt gengivet samt dækkende for, hvad kilden mener. Vi skal så tæt på det talte sprog som muligt.«

Men Morten Olsens citater i Politiken er langt fra hans talte sprog og tilføjet vendinger, der ikke er kommet ud af hans mund på pressemødet.

Da Politiken udarbejdede retningslinjerne, lod avisen sig inspirere af New York Times, der siden 1999 har haft nedskrevne 'retningslinjer vedrørende integritet'. I dem kan man blandt andet læse, at journalisten skal starte et nyt citat, hvis der citeres fra udsagn, hvor udeladelse er nødvendig for forståelsen. På den måde bliver læserne oplyst om, at udsagnene ikke nødvendigvis er sagt i sammenhæng.

• Sådan citerer de

  Omformulerer. Samtlige tilstedeværende journalister ændrer i Morten Olsens formuleringer. Eksempelvis bliver 'udmærket' til 'glimrende' i Jyllands-Posten, og 'anerkendelse' bliver til 'erkendelse' i Berlingske Tidende.

  Sammenskriver. Alle journalisterne sammenskriver forskellige stumper af Morten Olsens udtalelser. Eksempelvis bringer Jyllands-Posten et citat, der er sammenstykket ukronologisk af fem forskellige pointer spredt over seancen.

  Tilføjer. Mange af journalisterne tilføjer ord, Morten Olsen ikke har udtalt.

  Tolker. I flere tilfælde inddrager journalisterne egne tolkninger i deres citater. Eksempelvis kobler Jyllands-Postens journalist to uafhængige udtalelser fra Morten Olsen med et 'derfor'. Landstræneren foretager ikke selv den kobling.

  Inddrager spørgsmål. En af journalisterne inddrager ordlyden af sit eget spørgsmål i det, han citerer Morten Olsen for.

Citatreglerne på:

New York Times

»Læsere skal kunne gå ud fra, at alle ord i citationstegn er, hvad interviewpersonen rent faktisk sagde eller skrev. The Times 'rydder ikke op' i citater. Hvis interviewpersons grammatik eller udtryksmåde er upassende, bør citationstegn fjernes, og den upassende passage bør omformuleres. Med mindre skribenten har detaljerede noter eller en lydoptagelse, er det ofte klogt at omformulere lange kommentarer, da disse senere kan optræde anderledes formuleret på tv eller i andre publikationer. 'Omtrentlige' citater kan underminere læsernes tillid til The Times.

Skribenten skal naturligvis undgå tænkeord som 'øh' og kan juridisk tillade sig at slette ufærdiggjorte sætningsindledninger. Hvis yderligere udeladelse er nødvendigt, slut da citatet, skift afsnit og begynd nyt citat. (The Times korrigerer stavning, tegnsætning, store begyndelsesbogstaver og forkortelser i citater med argumentation i at have et konsistent udtryk.) (…) I alle tilfælde skal både skribent og redaktør sikre sig, at interviewpersonens mening bevares.

(Kilde: 'Guidelines on Integrity' på www.nytco.com under 'Press')

B.T.

B.T. har hidtil ikke haft nedskrevne citatregler:

»Jeg må jo faktisk med skam melde, at vi i vores redaktionelle linje ikke har nogen nedskreven politik. Det har vi så lige besluttet os for, at det vil vi have, fordi det er faktisk forkert, at vi ikke har,« siger ansvarshavende chefredaktør Arne Ullum og forklarer, hvordan reglerne bliver:

»Et citat skal være ordret, men man må godt rense ud i æh, øh og åh'erne. Og er der én, der laver en åbenlys omvendt ordstilling, så må man godt gøre den grammatisk korrekt, hvis det ikke ændrer meningen. Men det er også det.«

Som det fremgår af analysen, inddrager B.T.-journalisten sit eget spørgsmål i et Morten Olsen-citat. En praksis, Arne Ullum ikke er meget for:

»Der er forskel på, om en kilde svarer på et spørgsmål eller selv umotiveret siger det.«

Politiken

Politiken har som det eneste medie i analysen nedskrevne citatregler. Her står blandt andet:

»Vi skal så tæt på det talte sprog som muligt. Det er mindre vigtigt, om kildens udtalelser er 'flotte og rammende'.«

Sportsredaktør Søren-Mikael Hansen mener, at man i tilfældet Morten Olsen vil gøre læserne en bjørnetjeneste, hvis man citerer udlandsdanskeren 100 procent korrekt:

»Jeg kan jo ikke hævde, at Morten Olsen er citeret for det, han har sagt, når det ikke er det, der er sket. Men jeg kan hævde, at han er citeret for det, han mener,« siger han.

»Og det er da rigtigt, skal man gå helt efter reglerne, skal vi ikke skrive, at det er 'trist', når han siger, at det er 'forbandet ærgerligt'. Men det er sket i den respekt for kilden, som jeg tror, kilden selv vil kunne stå inde for.«

Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau har ingen nedskrevne citatregler. De retningslinjer, der eksisterer, bliver overdraget mundtligt, oplyser nyhedschef Erik Berg. I retningslinjerne skelner man til gengæld mellem talestreg og citationstegn:

»Når vi taler om talestreg, er der visse friheder i det. Det vil sige, at æh, øh og åh og sådan noget skærer man ud. Og man forsøger at gøre det lidt mere forståeligt, hvad nogen siger, og sammentrækker nogle ting. Men meningen i det skal selvfølgelig være den samme, det er klart. Citationstegn hos os, det er præcis, som det blev sagt. Det vil altså sige, man kan godt have en sætning, der starter med en talestreg, og så inde i dén have et citationstegn. Altså i de tilfælde, hvor man får den helt unikke udtalelse, skal den gengives 100 procent korrekt.«

I Ritzaus Bureaus citater fra Morten Olsen-pressemødet er der udelukkende brugt talestreg. Der er desuden indhentet citater fra en DBU-pressemeddelelse, som Ritzaus Bureau inddrager i et citat uden at henvise til kilden:

»Hovedsynspunktet omkring pressemeddelelser her på stedet – og det handler ikke om denne historie – det er, at journalister ikke skal skrive 'siger kontorchef Mikkelsen', eller hvad det nu er, hvis man alene har det fra en pressemeddelelse. Så skal man skrive, at det fremgår af en pressemeddelelse,« fortæller Erik Berg.