search

Det pure ordspin

Pressestrateger og politikere har stor succes med at sætte mediernes dagsorden ved at vælge værdiladede ord med journalistisk appel. Journalisten har dissekeret seks ord, der har sat en dagsorden - måske den forkerte.

Pressestrateger og politikere har stor succes med at sætte mediernes dagsorden ved at vælge værdiladede ord med journalistisk appel. Journalisten har dissekeret seks ord, der har sat en dagsorden – måske den forkerte.

En sprogføljeton i seks afsnit af Lasse Højsgaard

2. Afsnit: BOSÆTTELSER
OBSERVERET: 1967

Palæstina lever omkring 300.000 jøder i godt 120 mindre enklaver. Det er det, vi fra tv og aviser kender som bosættelser.

Bosættelser er et helt almindeligt udtryk, som bruges i samtlige danske medier,
lige såvel som dets engelske ophav 'settlements' er almindeligt brugt i resten af verden. Men selv om ordet er så rodfæstet i sproget, skurrer det stadig i palæstinensiske ører.

»Bosætter er sådan et pænt ord. Man tænker tilbage til det tidlige USA, hvor pionererne red ud og bosatte sig på prærien. Men her er der tale om en besættelse – det er bevæbnede kolonister, der er der mod den palæstinensiske befolknings vilje,« siger Fathi El-Abed, talsmand for Dansk-palæstinensisk venskabsforening.

Han henviser til, at FN har erklæret samtlige jødiske bosættelser i Palæstina for ulovlige.
Foreningen har tidligere brugt mange kræfter på at protestere mod brugen af begrebet bosættere, men den kamp har man efterhånden opgivet.

Lektor og mellemøst-forsker ved RUC Jakob Egholm Feldt forstår godt El-Abeds kritik af begrebet.
»Han tager ikke helt fejl. Da zionisterne kom til området i slutningen af 1800-tallet, talte de selv om at bosætte deres gamle land. På den måde kan man sige, at verden har overtaget zionisternes egen sprogbrug,« siger Feldt.

Ifølge Feldt er der imidlertid ikke helt klare linjer i den måde, hvorpå det internationale samfund betragter og omtaler emnet. På den ene side har der siden 1967 være konsensus om at betragte områderne som besatte, men på samme tid har der været konsensus om at bruge begrebet bosættere.

Feldt peger dog også på, at bosættere for mange har fået en negativ ladning, og han anser det derfor ikke for kontroversielt at bruge begrebet.

Det kan forvirre at kalde en spade for en spade
Journalist Lasse Ellegaard har skrevet om Palæstina-konflikten i mange år. Han skriver 'bosættere'.

»Jeg har citeret arabere for at kalde det besættelser, men aldrig brugt det selv. Det vil være begrebsforvirrende. Og det er egentlig paradoksalt, for det er besættelser – ikke bosættelser. Men nogle gange forvirrer du folk ved at kalde en spade for en spade,« siger Lasse Ellegaard.

For hver 5-10 gange, han bruger ordet, tilføjer han dog 'ulovlige', og ideelt set burde han gøre det hver gang, erkender han.

»Så ville jeg ikke bare bruge ordet bosættelser, men kalde det 'ulovlige bosættelser' eller 'civile besættelser'. Jeg mener, vi som journalister har pligt til at gøre opmærksom på, at der er tale om tyveri. Men det tager lige nogle sekunder, når man skal tilføje: Som er ulovlige efter internationale konventioner,« siger Lasse Ellegaard.

Han vurderer, at den britiske presse til sammenligning har mere fokus på bosætternes illegitimitet. Den ansete Independent-journalist Robert Fisk glemmer for eksempel aldrig at skrive 'ulovlige'.

En anden mellemøst-kender, tidligere DR-korrespondent Ole Sippel, siger også 'bosætter'.
»Jeg synes heller ikke, det er et præcist udtryk, og jeg forstår godt kritikken. Jeg har også brugt udtrykket kolonisering ved mange lejligheder. Men hvis jeg pludselig taler om 'kolonien Ariel', så vil folk ikke forstå, hvad jeg siger,« siger han.

I Journalisten nummer 4 gik vi bag om ordet ”Udlændingeservice”.
»At ændre Udlændingestyrelsen til Udlændingeservice er et klassisk eksempel på sproglig manipulation.« Christian Kock, professor i retorik, KU

I næste nummer ser vi nærmere på ”Ældrebyrden”.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen