Det pure ordspin

Pressestrateger og politikere har stor succes med at sætte mediernes dagsorden ved at vælge værdiladede ord med journalistisk appel. Journalisten har dissekeret seks ord, der har sat en dagsorden - måske den forkerte. En sprogføljeton i seks afsnit af Lasse Højsgaard
10.03.2011 · 07:00

Pressestrateger og politikere har stor succes med at sætte mediernes dagsorden ved at vælge værdiladede ord med journalistisk appel. Journalisten har dissekeret seks ord, der har sat en dagsorden - måske den forkerte.

En sprogføljeton i seks afsnit af Lasse Højsgaard

INTRODUKTION. Begreber, serveret af pressestrateger og politikere med strategiske bagtanker, bliver ofte ukritisk grebet og videreformidlet i dansk presse. Sådan lyder den samstemmende konklusion fra en lang række personer, Journalisten har talt med i dette tema.

»Ved at bruge særlige ord og vendinger får man indrettet et politisk emne på en måde, der passer ind i ens eget kram. Og det, man kan notere sig, er, at vi som journalister ikke altid er dygtige nok til ikke at lade os rive med af den manipulation, det reelt er - en brug af ord og sprog, der nærmer sig misbrug,« siger Niels Krause-Kjær, politisk kommentator med en fortid som pressechef for Konservative.

Professor i retorik Christian Kock mener, at tendensen er taget til i det seneste tiår med den øgede professionalisering af den politiske kommunikation fra VK-regeringens side. Men den tidligere socialdemokratiske regering havde også sine forsøg.

»Det var ikke så massivt og professionelt, men de forsøgte også at styre folks opfattelse af tingene. Tag for eksempel arbejdsmarkedsbidraget. Det er jo en bruttoskat, men den får positive overtoner. Bidrag er jo frivilligt, og arbejdsmarkedet er jo en positiv ting at bidrage til.«

Begrebet kødklister blev opfundet i en dialog mellem Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet Benny Engelbrecht og DR i februar 2010. Engelbrecht var imod EU-forslaget om at omsætte restkød til hele stykker kød. Uden den store optimisme kontaktede han DR, der den 3. februar på Dr.dk bruger ordet "kødklister".
"Jeg kan ærligt talt ikke huske, hvem der først benyttede ordet," skriver Engelbrecht på sin blog, hvor han selv mener, han sagde "klippe-klistre med kød".

Derpå ruller lavinen gennem medielandskabet. Sagen endte med, at først Danmark og siden EU forbød brugen af stoffet. Og politikeren er glad på sin blog:
"Jeg (...) kan glæde mig over, at en sag, der lige så godt kunne være passeret under radaren, blev samlet op - og hælene sat i."

Og det var ordet, der gjorde det.
»Kødklister er et enzym, der skulle være ganske uskadeligt. Men navnet kødklister gør, at det ikke har sin gang på jorden,« siger Niels Krause Kjær.

»Eller tag regeringens genopretningspakke. Det er jo et fantastisk stempel - hvem kan være imod?«
Niels Krause-Kjær påpeger, at den journalistiske benævnelse kan være en svær og til tider umulig balancegang.
»Genopretningspakken er jo et navn, planen har fået. Og hvis man som journalist nægter at bruge navnet, så er det også en politisk handling. Man er 'damned', uanset hvad man gør,« siger han.

Journalist og formand for Cavling-komiteen Kurt Strand mener, at journalister må udvise større ansvarlighed omkring sproget.
»Hvis man bruger ordet cafepenge, siger man også, at man er enig i, at SU til hjemmeboende er overflødig. Ellers må man lægge afstand til ordet ved at sige: Det, nogen kalder cafepenge,« siger Kurt Strand, der mener, at nogle begreber kan være umulige at undgå.

»Et begreb kan være så velcementeret, at det kan være svært at komme uden om. For eksempel krigen mod terror. Men igen, så må man tilføje: Det, Bush kalder ... Vi skal ikke være flove over at sætte afsender på tingene. Generelt synes jeg ikke, vi er gode nok til det.«

Og selvransagelsen rammer også medierne. Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, er stor modstander af ordet ældrebyrde. Ikke desto mindre er det et ord, der også optræder i JP's spalter.
»Det er et skrækkeligt ord, og vi prøver virkelig at undgå det,« siger han.

Men I har ikke et decideret forbud imod det?
»Nej, men nu du nævner det, så ville det ikke ligge mig fjernt.«

1. Afsnit: UDLÆNDINGESERVICE
OBSERVERET: 2006

En brændende platform. Sådan beskriver direktøren for Udlændingeservice, Henrik Grunnet, selv den situation, styrelsen befandt sig i for fem år siden. Dengang var navnet Udlændingestyrelsen, og det var ikke et navn, der bragte mange positive associationer med sig. Medierne var fulde af historier om dårlig sagsbehandling og styrelsen som et redskab for regeringens umenneskelige udlændingepolitik.

Brandslukningen kom til at bestå af det, man kan kalde en re-branding. Man valgte simpelthen at vaske tavlen ren og give myndigheden et helt nyt navn - det positivt klingende Udlændingeservice. Det skete i 2006 og blev fulgt op af avisannoncer og andre pr-tiltag.

Forargelsen var stor, både blandt medier, eksperter og menige borgere, der pegede på, at navnet var fuldstændigt misvisende, når myndighedens primære funktion var at behandle sager om asyl og opholdstilladelse.
»At ændre Udlændingestyrelsen til Udlændingeservice er et klassisk eksempel på sproglig manipulation. Det lyder, som om deres funktion er at yde service, og ikke at være en juridisk bestemmende myndighed. Man fremhæver et aspekt og håber, det fæster sig hos folk,« siger Christian Kock, professor i retorik ved KU.

En anden retoriker, Knud Lindholm Lau, deler forargelsen, og selv om han erkender, at journalisterne nærmest bliver taget som sprog-gidsler af magthavernes retorik, så mener han ikke, at pressen skal lægge sig fladt ned i brugen af navnet.

»Vi er nødt til at kalde det Udlændingeservice. Den sproglige mekanisme er sådan, at den tvinger journalisten til at bruge de termer, som magthaverne har skabt. Men så må man forholde sig til disse manipulerende egenskaber hele tiden, når man er inde i det felt. Det må være min appel til journalisterne,« siger Knud Lindholm Lau.

»Hvad pokker skal man gøre?«
Mange medier reagerede negativt, da det i 2006 blev annonceret, at Udlændingestyrelsen skulle skifte navn til Udlændingeservice. En af de mest markante reaktioner kom i Information, hvor redaktør Bent Winther i en leder drog en direkte sammenligning til George Orwells manipulerende 'newspeak'.

"Ja, den er god nok. Den styrelse, der sørger for at afvise og udvise mennesker med udenlandsk baggrund efter de rigtige paragraffer, og som behandler sager i årevis, og hvis fornemste opgave - har man indtryk af - har været at holde mennesker ude af landet, skal nu kendes på at yde service frem for at styre," skrev Bent Winther.
Ikke desto mindre røg navnet efterfølgende direkte ind i Informations spalter og også i Bent Winthers ledere.

Det mener Bent Winther, der i dag er blevet redaktør af Berlingskes politiske ugemagasin Politiko, ikke, han kunne komme uden om.
»Når tingene hedder noget officielt, må man kalde det det, det hedder,« siger han.

Niels Krause-Kjær betragter også Udlændingeservice som eksempel på et begreb, som reelt bliver tvunget ned over journalisternes hoveder.
»Udlændingeservice - goddaw do, det handler om at sparke folk ud,« siger han.

Men alle bruger det i dag?
»Ja, og hvad pokker skal man gøre?«

Magasin: 

Kommentar

12/03/2011 - 15:37

Luci Smith

For os der i sin tid skulle møde op hos Fremmedpolitiet synes alle de omskrivinger at være ligemeget. Jeg er glad for, at jeg er kommet til Danmark inden spin og politisk korrekthed gjorde det.

Ordet "sammenhængskræft" er for mig en omskriving af skattelettelser til de rige og brugerbetaling til de fattige. Og så noget med at føre krig i udlandet i stedet for at modernisere hospitaler og skoler og de offentlige transportmidler. Det er ikke tilfældigt, at Anders Fogh Rasmussen stod for en del sprog-spin, da han har haft en ideologisk projekt om at gøre Danskerne højreorienteret.

 For os der kommer fra den engelsktalende verden, har George Orwell's "1984" altid stået som et skræk eksempel  på  hvordan magthæverne kan ødelægge sproget. Det kan være, at man i USA er mindre bevidst om det, end i de lande hvor Orwell stadigvæk er en del af pensum.  I  USA i 60'erne, blev vi undervist en del om propaganda-sprog i skolen. Det har dels været  p.gr.a. II Verdenskrig og Nazisternes sprogbrug og dels som en led i den kolde krig.

Fordi dansk ikke er ens modersmål, er man  nok mere konservativ m.h.t. at overtage nye ord uden at tænke over, hvad de betyder og hvor de kommer fra.  Der er visse ord, som jeg ikke kan få mig selv til at bruge og sådanne Newspeak ord som er ideologisk ladet ønsker jeg ikke at sætte i omløb.

Fedt med en serie af artikler om sproget.  

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH - Messecenter Herning Kongrescenter
Ansøgningsfrist: 15.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01