search

Det nye massemedie

Flere års massiv stigning i både besøgstal og annoncekroner på nettet har fået chefredaktørerne til at åbne pungen, og landets største medier på nettet udvider redaktionerne. På de ni største netmedier herhjemme er der siden nytår sket mere end en fordobling i antallet af redaktionelle medarbejdere, og med pengene og de flere medarbejdere følger også en større anseelse.

Flere års massiv stigning i både besøgstal og annoncekroner på nettet har fået chefredaktørerne til at åbne pungen, og landets største medier på nettet udvider redaktionerne. På de ni største netmedier herhjemme er der siden nytår sket mere end en fordobling i antallet af redaktionelle medarbejdere, og med pengene og de flere medarbejdere følger også en større anseelse.

SUCCES. Eksperternes dom har i årevis været entydig: Internettet er fremtidens medie, og det kan blive en guldrandet investering for medierne, hvis de tør investere. Men en dot.com-boble, der brast, kannibalisering af avishusenes kerneprodukt, papiravisen, og en stædig tro på, at oplagsnedgangen nok skulle vendes eller i hvert fald stagnere, har hidtil holdt de danske avisredaktører fra at turde satse voldsomt på de nye medier.

Det er der ved at blive lavet om på.

Siden årsskiftet er antallet af redaktionelle medarbejdere på ni af landets mest besøgte netmedier steget med ikke mindre end 115 procent. Over de seneste tre år er antallet af unikke besøgende på landets 10 største medier på internettet steget med knap 50 procent, og annonceomsætningen på nettet sætter måned for måned nye rekorder. Alene i første halvår i år kunne Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) berette om en vækst i annonceomsætningen på 50 procent i forhold til året før.

Og der er intet, der ser ud til, at denne nettsunami, der skyller ind over medierne, har tænkt sig at aftage. Som du kan læse andetsteds i dette nummer af Journalisten, så forudsiger den arbejdsgruppe, Undervisningsministeriet har nedsat for at undersøge »Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet«, at webjournalister er den journalistgruppe, der bliver størst brug for i fremtiden.

Fra stedbarn til tronarving. Sådan beskriver formand for FDIM og direktør i Peytz & Co, Christian Peytz, den omvæltning, der er ved at finde sted på netredaktionerne på landets medier netop nu.

»Lige nu ser vi på en lang række af landets medier en øget fokus på aktiviteterne på nettet, og det fokus vil kun blive større i fremtiden,« siger Christian Peytz og fortsætter:

»Netredaktionerne har på flere af landets medier levet en kummerlig tilværelse gemt godt væk i et hjørne, men det er ved at skifte, og det væsentlige skifte, der finder sted lige nu, er, at både chefredaktøren og den kommercielle direktør i fremtiden vil være yderst opmærksom på nettet.«

Forklaringen på, at denne udvikling finder sted netop nu, mener Christian Peytz skal findes to steder. For det første i den simple årsag, at ting tager tid, og netmediet er stadig et medie med kun godt 10 år på bagen. Det andet handler om forårets massive fokus på gratisaviser.

»Hvis den traditionelle avis ikke bare skal lægge sig hen i et hjørne og dø, så er man nødt til at tænke offensivt, og det er ved at gå op for avishusene,« siger han.

Christian Peytz forudser, at vi i fremtiden vil se printaviserne blive smallere og mere nicheprægede, mens netaviserne bliver det brede nye massemedie.

»Politikens omlægning af avisen og styrkelse af nettet er jo det bedste eksempel herhjemme. Men ser vi bort fra deres fine skåltaler, så er jeg overbevist om, at hvis man trykker Tøger Seidenfaden på maven, så hælder han stadig mest til print. Det er der, prestigen stadig ligger. Menneskers præferencer er noget af det, der tager længst tid at ændre, men jeg er overbevist om, at det i løbet af få år vil være lige så prestigefyldt at arbejde på net som på print,« siger han.

Redaktør for netmagasinet eJour og lektor på Danmarks Journalisthøjskole Helle Nissen Kruuse er kendt for at være en skarp kritiker af de hjemlige mediers satsning – eller mangel på samme – på nettet, og hun er enig med Christian Peytz i, at mediehusenes evne til at omstille sig mentalt er den største barriere for netmedierne i dag.

»På de danske medier har vi en samling chefer fra det sidste århundrede, og før de går på pension, tror jeg ikke, der sker så meget. Så må man bare håbe, at aviserne lever så længe, at de kan nå at blive transformeret til en nutid og helst en bæredygtig fremtid,« siger hun.

Helle Nissen Kruuse er dog knap så optimistisk, når det gælder fremtidsudsigterne for landets netmedier. I hvert fald spår hun, at det store kvantespring ikke er lige om hjørnet, bare fordi netredaktionerne er blevet større.

»Vi er måske på nippet til, at der er ved at ske noget, men om det bliver seriøse digitale eksperimenter, eller om man bare kopierer det, naboen allerede gør i forvejen, må vi vente og se. Jeg frygter det sidste, fordi mediernes innovative tiltag hidtil har været beskedne,« siger hun.

Armene er heller ikke i vejret hos Anker Brink Lund, der er professor i medieledelse ved Copenhagen Business School.

»Det, vi ser lige nu på landets medier, er udelukkende et desperat forsøg på at finde en forretningsmodel, der virker på nettet,« lyder det fra professoren, der forklarer,
at jagten på en rentabel forretningsmodel er blevet intensiveret lige nu, fordi medierne har ind-
set, at der skal skabes synergier mellem de forskellige medieplatforme.

Derudover har Anker Brink Lund svært ved at få øje på den massive satsning på nettet fra mediernes side.

»Det kan da godt ske, at der bliver investeret på webben lige nu, men der, hvor der bliver postet allerflest penge ud i de store bladhuse, det er altså på gratisaviser. Rygterne om print-avisens død er stærkt overdrevne,« siger han.

Der, hvor Anker Brink Lund ser, at vi befinder os i en brydningstid for netmedierne, er i selve måden at anskue journalistikken på.

»Det her, tror jeg, er en start på at tænke journalistikken anderledes. Altså tænke journalistrollen som multimedial – ikke i den naive betydning, at man skal kunne levere alting til alle platforme – men at journalistik i højere grad bliver en form for indhold sidestillet med alt muligt andet, som skal levere værdi. Derfor mener jeg, at det her kan give journalistikken et kvalitetsmæssigt løft,« siger han og fortsætter:

»Det rigtig frække ved det her er, at journalister på længere sigt virkelig skal til at levere værdi for pengene. De skal generere trafik, for på nettet kan alt måles og vejes, så vi er på vej mod en ændring i vilkårene for at lave journalistik.«

Læs også: Medier satser stort på nettet

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen