search

Det nye kuld er klar til kamp

Freelance, vikar eller projektmager. Journalisten har undersøgt, hvordan den nye generation af journalister ser på deres jobmuligheder. De er ydmyge og realistiske - drømmejobbet ligger langt ude i fremtiden.

Freelance, vikar eller projektmager. Journalisten har undersøgt, hvordan den nye generation af journalister ser på deres jobmuligheder. De er ydmyge og realistiske – drømmejobbet ligger langt ude i fremtiden.

GENERATIONSPORTRÆT. For tre år siden begyndte Troels Trier på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Fremtiden tegnede sig lys.

»Jeg talte med nogle uddannede journalister, der fortalte, at jeg nok skulle få et job, når jeg blev færdig. Der havde aldrig været så mange journaliststillinger,« fortæller Troels Trier.

Dengang headhuntede de store medier nyuddannede journalister i bundter, inden de studerende havde forladt eksamensbordet. Nyhedsavisen, 24timer, TV2 News og kommunikationsbranchen buldrede fortsat derudad.
Dengang var der op til otte siders stillingsannoncer her i Journalisten. I dette nummer er der en enkelt annonce.
"Generation Good Timing" blev de nye journalister kaldt dengang.

Nu – tre år senere – er situationen en helt anden. Og det har det nye kuld af journalister taget bestik af. Fra nu af vil der komme en helt anden slags journalister ud. I stedet for ensidigt at satse på et fast job med pension på de klassiske mediearbejdspladser er de nye journalister omstillingsparate og har iværksætterambitioner. Og de er nærmest parate til at tage et hvilket som helst job for at få foden indenfor. Det viser Journalistens rundspørge blandt 131 journaliststuderende og fotojournaliststuderende, der er i gang med sidste del af deres uddannelse.

»Alle, der drømmer om fast arbejde på Politiken, får det svært. Den slags jobs er der ikke mange af,« siger Sofie Korsgaard, nyuddannet fra Journalisthøjskolen. Hun var i praktik på Woman, Børn & Unge og DR Radioavisen/P3 Nyhederne.

Camilla Karlsen, der netop er blevet kandidat i journalistik fra SDU og Columbia i New York, siger, at de nye journalister er tvunget til at nedjustere deres forventninger til fremtiden.
»I dag skal man ikke være for fin til at gå en omvej og tage nogle af de mindre prestigefyldte jobs i provinsen,« siger Camilla Karlsen.

Hun interesserer sig især for sociale netværk og brug af nye medier i ulandene. For eksempel samarbejder hun nu med en kvindelig iværksætter om at etablere en blog om sociale netværk til brug for virksomheder.
»Jeg har en masse projekter inde i hovedet. Men mit drømmejob får jeg måske først om fem-ti år,« siger hun.

. Foto: Uffe Karlsson
Sofie Korsgaard, 26 år, journalist fra Journalisthøjskolen. Hun er glad for, at mediemarkedet forandrer sig.
Fremtiden ser mere spændende ud nu, end da jeg startede på Journalisthøjskolen, siger hun. – foto: Martin Bubandt

MEN DRØMMENE FINDES. Og de er ikke så forskellige fra tidligere generationers. De unge skriver selv, at deres drømmestillinger for eksempel tæller tv-journalist på DR eller TV 2, rets- og kriminalreporter, erhvervsjournalist, lokaljournalist eller kulturmedarbejder på et landsdækkende dagblad/magasin.
Men de er ikke kun drømmere. I hvert fald har 39 procent sænket deres ambitioner, siden de begyndte på journalistuddannelsen.

Og selv om 79 procent mener, at "medierne er i krise, og det ser sort ud", så har de ikke givet op. Profilerne på LinkedIn og Facebook er ført ajour, for de færreste tror, de får et job ved at kigge i stillingsannoncer.
Den nyslåede kandidat Camilla Karlsen har for eksempel en todelt karrierestrategi. Hun er på kort sigt parat til at rejse langt for at tage selv mindre attraktive jobs. Men på langt sigt er ambitionerne høje.
»Jeg har netværk i hele verden, jeg kan arbejde på engelsk, og jeg vil bevidst forsøge at skabe mig en profil, så jeg ikke ligner de andre journalister,« siger hun.
 
HVOR DE GAMLE SER DESTRUKTION, ser de unge muligheder. På Journalisthøjskolen får de studerende for eksempel at vide, at de skal brande sig selv, og på RUC og Journalisthøjskolen bliver de tilbudt kurser i konceptudvikling. Sofie Kors- gaard fra Journalisthøjskolen er da heller ikke bekymret over, at der er så få traditionelle journaliststillinger. Hendes generation skal nemlig skabe projekterne selv.

»Jeg forestiller mig, at rigtig mange af os bliver selvstændige og går fra projekt til projekt i stedet for at sidde bundet til en redaktion i 10 år. Vi vil i højere grad komme til at leve af at få ideer og gøre de ideer til virkelighed. På en måde synes jeg, fremtiden ser mere spændende ud nu, end da jeg startede på Journalisthøjskolen,« siger hun.

Sammen med tre andre studerende udviklede hun på 8. semester for eksempel en by-guide udført som en iPhone-applikation.
»Vores koncept var målrettet Politikens iBYEN, men man kunne jo sagtens lave den slags projekter for andre medier eller private virksomheder,« siger hun.

Med den rigtige ide er det også muligt at starte sin egen hjemmeside og leve af det, siger Sofie Korsgaard.
»Jeg tror ikke, de traditionelle journalistjobs kommer tilbage efter finanskrisen. Men der kommer en ny generation af journalister.«

Spørger man karriererådgiver i Dansk Journalistforbund Jonas Thing, roser han de kommende journalister for deres virkelighedstro forventninger til fremtiden.
»De er sunde realister,« siger Jonas Thing og henviser til, at 46 procent ikke forventer at have et fuldtidsarbejde efter seks måneder på arbejdsmarkedet.

»Deres syn på fremtiden er mere fornuftsbaseret end følelsesbaseret, og det er den eneste rigtige måde at håndtere det på. Man skal ikke blande for mange følelser ind i arbejdslivet, især ikke hvis man ikke er startet på det endnu.«
Jonas Thing møder tit nyuddannede, der er ude af sig selv, fordi de ikke får job med det samme. De vender det indad og tror, at der er noget galt med dem selv.

»Når der er krise i branchen, skal man væbne sig med tålmodighed. Hvis man forfalder til sortsyn, så går den ikke.«

Jeg begyndte på journalistuddannelsen for at blive journalist. Sådan svarer 95 procent i undersøgelsen. Alligevel er en fjerdedel i dag parate til at skifte spor og gå ind i kommunikation. Det er dog en vej, de færreste vælger med hjertet.

Blandt de 131 i undersøgelsen drømmer under syv procent om at lave kommunikationsarbejde.
»Jeg satser på journalistikken, og det gør de andre på min årgang også. Jeg kan ikke forestille mig at lave kommunikation de første mange år,« siger Troels Trier fra SDU.

»Vi tog uddannelsen, fordi vi drømte om at lave vagthunds-journalistik. Men mange har ændret indstilling til, hvilke jobs de vil have. De vil tage til takke med hvad som helst,« siger Rikke Faurfelt fra Journalisthøjskolen. Hun er en af de få, der allerede har fået job – et vikariat på Politiken.dk.

Hun synes ikke, at der er noget dårligt ved kommunikation.
»Men for mange er kommunikation bare det næstbedste.«
Den manglende begejstring for kommunikation kan imidlertid også hænge sammen med et lille kendskab. På RUC og SDU er der slet ikke undervisning i kommunikation for journaliststuderende.

Eller som Troels Trier siger:
»Jeg ved ikke præcis, hvad det vil sige at lave kommunikation. Kan man gøre det med en journalistbaggrund? Og er der ikke mange kommunikationsrådgivere, der er lidt flyvske?«
52 procent ønsker, at journalistuddannelserne skal gøre mere ud af kommunikationsdelen. Især blandt kandidaterne på SDU er efterspørgslen efter mere kommunikation stor. Her ønsker 71 procent mere kommunikation.

. Foto: Uffe Karlsson
Troels Trier, 24 år, 6. semester på SDU og praktikant på TV2 Nyhederne. Troels Triers oldefar var redaktør. Han håber, at mulighederne for at få et job er bedre, når han er færdig om et år. – foto: Martin Bubandt

KANDIDATUDDANNELSEN i journalistik på SDU kan se frem til at få mange ansøgere næste gang. Hver anden i undersøgelsen overvejer nemlig at læse videre for at udskyde mødet med dagpengesystemet. Det gælder for eksempel Sofie Korsgaard fra Journalisthøjskolen, der er parat til at læse videre på SDU's kandidatuddannelse.
»Branchen efterspørger mere akademiske og specialiserede medarbejdere. Jeg vil hellere læse videre og tage to år mere på SU end at være ledig og tage småjobs.«

Troels Trier er glad for, at han først er færdig med sin journalistuddannelse på SDU om et år.
»Måske kan jobmarkedet nå at rette sig op, før jeg kommer ud. Når konjunkturerne i samfundet vender, tror jeg, at mange jobs på de traditionelle arbejdspladser kommer tilbage. Det bliver måske ikke på samme niveau som i 2006. Men der er brug for arbejdskraften, og krisen varer ikke ved for evigt.«

Camilla Karlsen var selv en del af Good Timing-generationen, da hun kom ud som bachelor fra SDU. Hun arbejdede seks måneder ved Sjællandske Medier og fem måneder på Nyhedsavisen. Hun valgte at læse videre på kandidatuddannelsen, før Nyhedsavisen grundstødte.

Forskellen på dengang og i dag er til at tage og føle på.
»Dengang var det så let som ingenting at få et job. Jeg kendte ingen arbejdsløse.«
Selv om billedet er et andet nu, vælger Camilla Karlsen at være optimist.

»Da min storesøster blev journalist i 1982, sagde hun "Åh, nej, jeg finder sikkert ikke et job." Men det gjorde hun. Det samme skal nok ske for mig. Der er altid brug for folk, der kan skrive eller kommunikere.«

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

70 procent:
UDDAN FÆRRE JOURNALISTER

»Vores kandidater har ikke højere ledighed.«
Mark Ørsten, leder af journalistuddannelsen på RUC

70 procent mener, at det vil lette adgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede, hvis journalistuddannelserne uddanner færre. Er du parat til at følge det råd?
»Nej, det er jeg ikke. RUC er den mindste af uddannelserne, og vi uddanner kun 100 om året. Vores kandidater har ikke en højere ledighed end de andre. Bertel Haarder nedlagde som undervisningsminister i 1980'erne adskillige uddannelser, fordi ledigheden var høj inden for bestemte fag lige på det tidspunkt. Det viste sig at være en dårlig ide.«

Halvdelen ønsker mere undervisning i kommunikation, fordi det er dér, stillingerne er. Får de det ønske opfyldt?
»Man kan ikke kombinere journalistik og kommunikation på RUC, men som journaliststuderende kan man læse for eksempel offentlig administration eller virksomhedsstudier. Folk, der gør det, får ofte kommunikationsjobs bagefter.«

Mange forventer at arbejde som selvstændige, projektmagere og innovatører? Hvad gør I, for at de får succes med det?
»Vi har lige etableret et kursus i iværksætteri efter praktikken. Her lærer de studerende blandt andet om innovation, finansiering, revision og at lave markedsundersøgelser.«

»Vi skal ikke optage færre, tværtimod.«
Peter Bro, centerleder på journalistuddannelsen på SDU

Er du parat til at lytte til de studerende, der mener, at journalistuddannelserne skal uddanne færre?
»Når man er ved at være færdig med sin uddannelse, er det oplagt, at man ønsker så få konkurrenter som muligt. Jeg vil hellere sige, at vi arbejder hårdt på at udvide kagen for, hvor mange journalister der er behov for. Vi skal ikke optage færre, tværtimod. Vi skal nok ikke fordoble antallet af studerende, men der er mange steder i samfundet, hvor det giver mening at ansætte journalister. I dag tager studerende fra universitetsfag som dansk, medievidenskab og kommunikation disse jobs, og der skal vi være skarpere i konkurrencen.«

Halvdelen ønsker mere undervisning i kommunikation, fordi det er der, stillingerne er. Får de det ønske opfyldt på SDU?
»På bacheloruddannelsen introducerer vi et fag med pr, kommunikation og journalistik, så de studerende kan gennemskue, hvad de kan blive udsat for af kilder. Vi uddanner ikke de studerende til kommunikationsmedarbejdere, men hvis de bruger kurset i et kommunikationsjob i fremtiden, har jeg det fint med det. På kandidatuddannelsen er der allerede mulighed for at tage kommunikationsfag undervejs på SDU eller andre universiteter.«

Hvad gør I, for at kommende journalister kan arbejde som iværksættere, projektmagere og innovatører?
»Vi har ikke gjort det helt store hidtil, men vi overvejer på kandidatuddannelsen at lave et forløb i entreprenørskab. Mit håb er, at det er klart, når næste hold begynder til februar.«

»Vi ønsker ikke at tvinge dem til kommunikation.«
Anne-Marie Dohm, rektor på Journalisthøjskolen

70 procent af de studerende mener, at journalistuddannelserne skal uddanne færre. Kan du overtales til at sænke optaget?
»Jeg kan godt forstå tankegangen. Men jeg tror ikke, det er en god måde at regulere det på. Hvis de ikke kan komme ind hos os, risikerer man, at de tager en anden uddannelse, hvor ledigheden måske er den samme eller højere.«

Halvdelen ønsker mere undervisning i kommunikation. Hvad vil du gøre, for at de får opfyldt det ønske?
»På anden del af uddannelsen kan de studerende allerede specialisere sig i kommunikation. Men der er der ikke mange, der gør. De studerende er mere interesseret i at lave journalistik, og vi ønsker ikke at tvinge dem til at vælge kommunikation.«

Flere fortæller, at de forventer at arbejde som selvstændige, projektmagere og innovatører i fremtiden. Hvad gør skolen for at understøtte det?
»Vi er begyndt at gøre mere ud af at undervise i innovation og entreprenørskab, hvor de studerende skal udvikle et koncept. Kommende journalister skal kunne tænke innovativt og begå sig på de platforme, hvor brugerne befinder sig, hvis journalistikken skal have en chance.«

De nye journalisters syn på fremtiden
131 journalist- og fotojournaliststuderende fra uddannelserne i Århus, Odense og Roskilde har deltaget i Journalistens rundspørge, der er lavet som elektro-nisk spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er sendt ud til 297 studerende på både bachelor- og kandidatniveau, der er i gang med sidste del af deres uddannelse. Svarprocenten svarer til 44 procent.
Undersøgelsen blev gennemført i begyndelsen af maj 2010 med hjælp fra Dansk Journalistforbund og de tre uddannel-sessteder.

Læs hele undersøgelsen her.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen